Jylland: Udlejning af erhvervslokaler - blinde vinkler

Baggrund

Undgå tunge retssager. Lejelovgivningen rummer flere potentielle faldgruber, der ofte ender i tvister og tunge retssager for de implicerede. En korrekt håndtering af lovgivningens mange regelsæt er et af de vigtigste redskaber for professionelle ejendomsaktører, hvis unødige tvister skal undgås. Dette gælder alle retsforhold, men i særdeleshed  lejeforhold, hvor samarbejdet ofte foregår igennem rigtig lang tid. Et gnidningsfrit samarbejde mellem lejere og udlejere er en vigtig forudsætning, når værdien og driften af en udlejningsejendom skal optimeres.

På kurset sættes fokus på fire emner, der er udvalgt, fordi de ligger i randområdet af de klassiske emner på kurser indenfor lejeretten, og derfor sjældent berøres. Derfor giver de anledning til usikkerhed ved kontraktsudarbejdelsen, og til tvister, der i værste fald må afklares ved en omkostningstung retssag. De fire emner, der er omdrejningspunkt for kurset er: 

  • Udleje af grund, reklameplads på gavl o.l.
  • Leje til videreudlejning af boliglejemål og stråmandsudlejning
  • Genforhandlingsret i erhvervslejemål
  • Lejerens ret til tinglysning

Læs mere om baggrunden

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Udleje af grund, reklameplads på gavl o.l.
Der indgås i praksis en række lejeaftaler, der falder helt uden for lejelovgivningens anvendelsesområde. Dette gælder eksempelvis lejeaftaler om udlejning af gavlarealer til reklamer, tagarealer til antennemaster og udlejning af grunde uden bygninger. Der findes ikke én lov, eller nogen lærebog, der behandler disse aftaler, og derfor er der mange, der er usikker på retsstillingen. På kurset ses på, hvad der gælder mellem partnerne, og hvad kontrakt bør tage stilling til.

Louise Faber , Lektor, Aalborg Universitet

10.15 Leje til videreudlejning af boliglejemål og stråmandsudlejning
Nogle tror stadig, at hovedlejeaftalen i disse aftaler, omfattes af erhvervslejelovens regler. Imidlertid blev i 2010 vedtaget en ændring af lejelovens § 1, for at forhindre ”stråmandsudlejning”. Dette medførte, at det afgørende for, hvilken lov der finder anvendelse, er, om slutbrugeren skal anvende lejemålet til beboelse eller til erhverv. Hovedlejeforholdet omfattes derfor af lejelovens regler, når slutbrugen er beboelse. Vi ser på lovændringens konsekvenser for udlejningsmarkedet og kontrakterne i hovedlejeforholdet gennem de sidste 8 år med fokus på de domme, der er afsagt. 
11.00 Kaffepause
11.30 Genforhandlingsret i erhvervslejemål
Med erhvervslejelovens vedtagelse i år 2000 blev det muligt at aftale, at udlejeren kunne iværksætte en genforhandling af erhvervslejeaftalen. Der gik ikke lang tid, før udlejerens ønske om genforhandlingsret, forsvandt helt fra erhvervslejekontrakter. Vi ser på erfaringer og udviklingen af genforhandlingsretten igennem de sidste 18 år, og i lyset heraf gives forslag til genforhandlingsrettens anno 2018-version
12.15 Lejerens ret til tinglysning
Lejerens rettigheder i henhold til lejelovgivningen er gyldige mod enhver uden tinglysning. Det gælder imidlertid ikke rettigheder, der ikke følger af lejelovgivningen, men af aftalen. Vi ser på forskelige situationer, hvor lejeren har behov for tinglysning, hvem der skal betale, og hvilken betydning det har for kontraktens udfærdigelse. På dette område gælder det om, at være forudseende, hvis unødige tvister skal undgås.
12.55 Spørgsmål og afslutning
13.00 Frokost
Læs mere om programmet
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her