Nordicals er udpeget til at sælge GMB Ejendommes splinternye 4.041 kvm store hovedkontor i Silkeborg Nord. Prisen er 55 millioner kr.
Kontakt
Nordicals
Ejendommen sælges efter at René Birchs GMB Ejendomme er blevet ramt af en nedtur, der har bevirket flere konkurser inden for selskabet.
Silkeborg er i rivende vækst, med markant tilflytning af både virksomheder, indbyggere og arbejdskraft, skriver Nordicals Silkeborg. Særligt udvikler byen sig mod nord, hvor erhvervsområdet langs den ydre ringvej, Nordre Højmarksvej, og motorvejstilkørslerne er særligt attraktivt. Her på Mads Clausens vej 10 ligger det markante domicil, der er specialbygget til at være GMB’s hovedkontor.
Ejendommens areal er opdelt i:
• 1.485 kvm kontor, kantine, konference- og møderum fordelt på 3 plan
• 850 kvm showroom, lagern, aktivitetsrum eller værksted med med vaskehal
• 1.678 kvm underetage med parkeringskælder eller lager samt knap 400 kvm disponible til bl.a. fitness.
• 16 kvm orangeri / havestue i forbindelse med tagterrasse.
Sælger har sikret sig en midlertidig option på udvidelse af bygningsarealet ved muligt tilkøb af ca. 4.000 kvm grund på naboejendommen. Dette grundareal kan bebygges med op til 50 procent iht. lokalplan, eller endnu mere iht. foreliggende byggetilladelse, og giver mulighed for en separat bygning med yderligere kontor eller lager.
Ejendommen er blevet til på tegnebrættet hos Sweco Architects.
”Vi havde flere henvendelser om ejendommen, selv før den blev sat offentligt til salg. Vi forventer en bred interesse, da dette er så unik en ejendom. Der vil være mange, som kigger efter ejendommen" fortæller associeret partner og erhvervsmægler hos Nordicals Silkeborg Mads Faber.