Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

09.00	Registrering og morgenmad
09.30	Velkomst
09.35	Certificeringsordninger: Overblik Hvilke certificeringsordninger findes der for firmaer og bygninger? Hvilken certificeringsordning skal man vælge? Hvad kan blive certificeret? Hvordan kan det skabe værdi for en virksomhed at blive certificeret? Hvad bringer fremtiden? International kompatibilitet.
10.00	DGNB DGNB er det dominerende certificeringssystem i Danmark. I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra 6 hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
10.25	Svanemærket Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket er samtidig det mest kendte miljømærke i Norden.
10.50	Kaffepause
11.20	Frivillig bæredygtighedsklasse Med lanceringen af Den frivillige bæredygtighedsklasse, FBK i maj 2020 har bygge- og anlægsbranchen fået en forsmag på de krav, som branchen forventeligt skal leve op til i den kommende tid, hvor Regeringen forventer at implementere de frivillige krav som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.
11.45	LEED og Bream LEED står for Leadership in ENERGY and Environmental Design og er en amerikansk bæredygtighedscertificering, der blev etableret i 1998. LEED bliver anvendt som certificeringsordning i 135 lande. LEED-certificeringen fokuserer ligesom BREEAM hovedsageligt på miljø og indeklima, hvor DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet og vurderer byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår. BREEAM, der blev lanceret i 1990, er en engelsk bæredygtighedscertificering for byggeri. BREEAM står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method og anvendes som certificeringsordning i 89 lande.
12.10	Energimærkning af ejendomme Det er lovpligtigt at energimærke bygninger og det er et krav, at en bygning energimærkes, når den sælges eller udlejes. Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug.
12.35	Spørgsmål og afslutning
12.40	Frokost

En ejendoms- eller et projekts bæredygtighedscertificering spiller en stadig større rolle ved ejendomshandel og når der skal opnås bankfinansiering, idet bankernes udlånsvilje afhænger nu også i en betydelig grad af en bygnings eller et projekts bæredygtighed.

Der findes i dag flere certificeringsordninger, der hver giver deres bud på, hvordan bæredygtighed i byggeri kan måles.

I Danmark har Rådet for Bæredygtgt Byggeri valgt, at vi skal lægge os op ad den tyske certificeringsordning, DGNB.

DGNB blev introduceret i 2009 og er dermed en forholdsvis ny ordning. Systemet er baseret på tre ligeværdige søjler i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, der alle tre vægter lige meget. Hertil kommer en analyse af den procesmæssige og tekniske kvalitet.

Andre udbredte certificeringsordninger i Danbmark er Svanemærket og Frivillig bæredygtighedsklasse, der forventes at blive implementeret som obligatoriske krav i Bygningsreglementet.

Internationalt har især 2 energiærker fået udbredelse. Det er det amerikanske LEED og det britiske Bream. LEED-certificeringen fokuserer ligesom BREEAM hovedsageligt på miljø og indeklima, hvor DGNB-certificeringen vurderer ud fra flere parametre af byggeriet, herunder byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed på lige vilkår.