Efter 149 år på Holmens Kanal flytter Danske Bank nu til det nye 73.000 kvm store hovedsæde på Bernstorffsgade i København. Flytningen markerer samtidig første etape i åbningen af Københavns nye bydel, Postbyen.
Kontakt
Danske Bank
Per Aarsleff
Det nye hovedsæde bliver daglig arbejdsplads for mere end 6.000 medarbejdere og er dermed blandt Danmarks største sammenhængende arbejdspladser.
Bygningen i Postbyen har en arkitektonisk struktur, der er åben og transparent. Det skaber en solid base for videndeling og samarbejde for medarbejderne på tværs af banken og inviterer omverdenen indenfor med cafeer og offentlig passage gennem bygningen.
Halvdelen af det store madmarked, der fungerer som kantine for Danske Banks medarbejdere, er åben for offentligheden. Det samme gælder cafeen, som man kommer ind til fra den store indvendige passage eller fra den udvendige trappe, der går op mellem de to bygninger. I den åbne foyer er der en pengeautomat, og bankens museum kan besøges efter aftale.
Postbyen vil i de kommende år udvikle sig til at være en mere integreret del af København. Ud over Danske Banks hovedsæde vil den nye bydel bestå af 5 boligtårne, et kontorhus, et sundhedscenter og kælderbygninger i 4 etager, som gør det nemmere for københavnere og gæster at parkere i området. En cykel- og gangbro vil sno sig gennem bydelen fra Københavns Hovedbanegård til Dybbølsbro, og vil dermed give nem adgang til offentlig transport.
Bæredygtighed har haft en høj prioritet i forhold til materialevalg, energiforbrug og adgang til offentlig transport, og det nye domicil er certificeret efter den høje bæredygtighedsstandard, LEED Gold. Bygningens interiør afspejler bankens nordiske oprindelse med gulve i egetræ og støbt beton, fyrretræsbeklædte vægge, glaserede tegl og en farveskala i primært de lyse nordiske toner.
Per Aarsleff har været totalentreprenør på bygningen i et internt One Company-samarbejde med søsterselskabet Wicotec Kirkebjerg.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der har udviklet den samlede plan for Postbyen.
Danske Banks historiske hovedkontor på Holmens Kanal blev i 2020 overtaget Thylander Gruppen i partnerskab med den tyske pensionskasse Ärzteversorgung Westfalen-Lippe repræsenteret af Kanam Grund Group. Ejendomskomplekset er på i alt 49.000 kvm og består af 15 bygninger i området mellem Holmens Kanal, Bremerholm og Vingårdsstræde.