På Verdensarvsdagen 18. april 2024 lancerer det almennyttige selskab Danmarks Kulturarv arbejdet hen imod en ny erhvervsdrivende fond, Danmarks Kulturarvsfond, hvis formål er at redde bevaringsværdige bygninger indenfor udvalgte kategorier og specielt i landdistrikterne.

Mange af dem går nemlig i disse år langsomt i forfald. Fondens første projekt er Kruså Vandmølle, som stod til nedrivning.

Efter branden i Børsen i hjertet af Kongens København er der vist ingen danskere, der længere er i tvivl om betydningen af vores byggede kulturarv. Dermed bliver påbegyndelsen af arbejdet med stiftelsen af en ny national fond, Danmarks Kulturarvsfond, den 18. april 2024 endnu mere relevant. Dagen er ikke valgt tilfældigt. Det er den internationale Verdensarvsdag. Danmarks Kulturarvsfond skal bidrage til at varetage bygningskulturens interesser herhjemme. Det drejer sig om op imod en halv million bevaringsværdige ejendomme spredt rundt om i Danmark, hvoraf alt for mange i risiko for at gå til, fordi ingen i øjeblikket har midlerne til at redde dem.

”Det står om nogensinde klart, hvor vigtig vores historiske bygningskulturarv er. Jeg tror alle danskere blev berørt i forbindelse med branden i Børsen tirsdag morgen, hvor vi så 400 års danmarkshistorie gå op i flammer. Hvis der skal komme noget positivt ud af den tragiske brand, så håber jeg, at det vil betyde, at vi i en bredere sammenhæng får øjnene op for den bygningsarv, som findes rundt om i hele Danmark, som vi i disse år ser forfalde,” siger Knud Erik Jørgensen, der er direktør og en af stifterne af Danmarks Kulturarv.

Tankerne bag fonden er blandt andet inspireret af National Trust i England, som har vist, hvordan en ikke-kommerciel erhvervsdrivende fond kan gøre en stor forskel. En anden inspirationskilde er franske Dartagnans, som det seneste årti er lykkedes med at bevare kulturarv gennem crowdfunding. Den danske udgave, som selskabet Danmarks Kulturarv nu igangsætter forarbejdet til, skal drives som en almennyttig erhvervsdrivende fond, der har som formål at købe, restaurere og drive historiske bygninger. Fonden vil i høj grad basere sine projekter på lokale fællesskaber, blandt andet inspireret af National Trust i Skotland, der har op mod 4000 frivillige tilknyttet.

Foruden Knud Erik Jørgensen, tidligere professor fra Aarhus Universitet, er der 3 øvrige stiftere, som alle brænder for danskernes fælles bygningskulturarv. De øvrige 3 er arkitekt Jens Aaberg, MAA, byggeøkonom MDB og direktør i Aaberg & Pilgaard, Morten Anker Petersen, direktør i tømrer- og entreprenørfirmaerne Karl D. Petersen og Møllebygger Petersen samt Anne Midtgaard Jønsson, medstifter og bestyrelsesmedlem i Byghaandværk.

Som en vigtig del af forarbejdet hen imod stiftelse af fonden vil initiativtagerne nu gå i gang med at række ud til rådgivere og potentielle medstiftere, som kan bidrage til at fonden dels får et formål som forener bevarelse af kulturarv med principperne for bæredygtighed, dels en hensigtsmæssig organisatorisk ramme. Endelig er det naturligvis afgørende med en tilstrækkelig grundkapital der gør det muligt at renovere udvalgte forsømte bygninger af historisk værdi og lade dem genopstå som lokale samlingspunkter. Med henblik på at sikre driften de første 3 år er målet i første omgang at fundraise 25 millioner kr. Målet skal nås primært gennem partnerskaber med erhvervslivet og gennem opbakning fra privatpersoner.

Selskabet Danmarks Kulturarv har allerede investeret i sit første projekt, Kruså Vandmølle, hvor projektselskabet KV23 arbejder på at forberede en gennemgribende renovering med henblik på at indrette møllen som centrum for både naturmæssige og historisk-kulturelle oplevelser i grænselandet. Under taget håber man at kunne indrette et refugie, hvor vandrende på Gendarmstien og Hærvejen vil kunne finde overnatning.

”Det var egentlig besluttet, at Kruså Vandmølle trods sin historiske værdi skulle rives ned, da bygningen efterhånden var blevet bleve det, som i medierne blev kaldt en ”bevaringsværdig ruin”. Heldigvis blev den plan aflyst, da Danmarks Kulturarv meldte sig på banen som køber. Nu genopstår møllen som samlingspunkt for hele området,” siger Knud Erik Jørgensen.

Danmarks Kulturarv har også andre projekter i støbeskeen og modtager gerne ideer til ejendomme, som de skal kigge i retning af.