Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Interessen blandt danske virksomheder er stor, ikke mindst i byggebranchen.
Kontakt
Erhvervsministeriet
Nu afsætter regeringen nye midler til Ukraine Fonden, som vil kunne sikre mindst 300 millioner kr. til danske erhvervsprojekter i Ukraine og understøtter, at dansk erhvervsliv fortsat kan spille en nøglerolle i Ukraine gennem investeringer. Det er netop denne indsats, der sættes fokus på til dagens møde i Ukraine Investeringsforum.
Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska, bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Danmark har siden krigens start bakket op om Ukraines kamp for frihed. Det er sket gennem en lang række donationer af både militært udstyr, humanitær nødhjælp og gennem danske virksomheders og fondes store investeringer i genopbygningen af landet.
Den ukrainske førstedame, Olena Zelenskas, besøg i Danmark understreger samtidig den fælles, styrkede indsats for genopbygningen af Ukraine. Olena Zelenska bidrager gennem sit engagement i Olena Zelenska Foundation allerede til en række forskellige projekter, der skal styrke Ukraines fremtid som et frit land.
Erhvervsminister Morten Bødskov: Ukraines kamp for frihed er vores kamp for frihed. Med de ekstra midler i Ukraine Fonden understreger vi endnu en gang Danmarks støtte til Ukraines utrættelige kamp for frihed. Jeg er stolt over det store engagement, vi ser fra dansk erhvervsliv i Ukraine. Både fra de virksomheder, der eksporterer til Ukraine, fra de virksomheder, der investerer i landet, og fra de fonde, der på forskellig vis har støttet arbejdet med at genopbygge ukrainernes land. Det her er et vigtigt skridt. Putins modbydeligheder kræver ét svar: At vi står endnu tættere sammen med Ukraine.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Ruslands brutale og ulovlige invasion af Ukraine har haft katastrofale konsekvenser for den ukrainske økonomi. Det er vigtigt, at vi gør det attraktivt at investere i Ukraine for jo stærkere Ukraines økonomi er, desto større er chancerne for at vinde krigen og genoprette freden hurtigere. Derfor afsætter regeringen nu yderligere midler i støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine.
Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko: Ukraine sincerely appreciates Denmark's leadership in supporting Ukraine. Thanks to the Danish National Ukrainian Fund, we receive much-needed military and humanitarian assistance, while businesses benefit from a wide range of commercial financing and risk mitigation tools for companies investing and trading with Ukrainian partners. This is a significant contribution to our recovery, as the private sector will be its key driver. Danish businesses are already making this recovery possible. Over 100 companies are engaged in commercial activities with Ukraine, supporting our economy and our people, who heroically defend their homes and work for a victory.