Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler

Havnen er det største aktiv i både store og mindre byer, fordi tæthed til vandet og miljø er meget vigtigt. Strategisk velvalgte byggerier og initiativer i havnen udvikling kan være helt afgørende for skabelsen af byens image og i øvrigt en god forretning. Flere havneprojekter har i årevis været i gang i de store og mellemstore byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense, Køge og Fredericia mm. og nu er turen kommet til en række nye byer, hvor byudvikling skal erstatte de kommercielle havneaktiviteter. Hvilke ejendomsrelaterede muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder, og hvordan er balancen mellem byudvikling ved havnene og de kommercielle havneaktiviteter med til at skabe vækst til byen.

Joseph Alberti , Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech

Stigsborg P/S blev etableret i 2018, og efter en omfattende kommunal udbudsproces opbygget af et byudviklingsselskab med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter. I første omgang er selskabets formål at udvikle etape 1 af Stigsborg. Hvordan er projektet skruet sammen og hvordan håndterer man samarbejdet mellem kommunale og private aktører i praksis? Den stedfundne og kommende udvikling af havnen.

Flemming Borreskov , Bestyrelsesformand, Stigsborg P/S

Peder Baltzer Nielsen , Tidl. Stadsarkitekt i Aalborg, nu selvstændig Byplankonsulent, BALTZER

Planloven blev ændret i 2017, hvorved beskyttelsen af produktionsvirksomheder af hensyn til vækst og udvikling i hele Danmark blev styrket. Man ville med ændringen forebygge miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål, såsom boliger og kontorer. Kommunerne skal nu i planlægningen tage hensyn til produktionsvirksomhederne, og herunder til deres drifts- og miljøvilkår, og til udviklingsbehovet. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til byomdannelse, og beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder, såvel som beliggenheden af konsekvensområder omkring sådanne områder.

Vibeke Westergaard , Advokat, Advokatfirmaet Westergaard

Hamborgs Hafen City er blevet en model for byudvikling på havneområder og et studietursmål for mange danske byudviklere. I Hamborg har man valgt at bevare mange af de eksisterende erhvervsbygninger, selv om de ikke altid er fredede eller bevaringsværdige. Samtidig har man satset på kulturaktiviteter og beholdt industrihavnfunktioner i dele af havnen. Hvor relevant er Hamborgmodellen for danske havneprojekter? Hvilke byudviklingsrelaterede og arkitektoniske muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder?

Nordhavnsudbygningen er i fuld gang og nu rettes blikket mod udviklingen af havnekvarteret Levanten, der skal bebygges med i alt 505.000 kvm og Ydre Nordhavn. Det bliver den nye Nordhavns hidtil største enkeltstående udviklingsetape, der skal skabe bolig og arbejdspladser til 12.000 af fremtidens indbyggere. Projektet Levanten er skabt i et samarbejde mellem Entasis, GHB, Hall McKnight, Niras og Trafikplan. Hvad skal der bygges? Det overordnede koncept - er der forskel på den hidtidige udvikling af Nordhavn og de nye kvarterer? Hvad har man taget med af erfaringer med den hidtidige udvikling i Nordhan og i andre havneområder?

Christian Cold , Indehaver, Entasis

Nordens sydligste havn kan byde på både udsigt, historie og infrastruktur. 4 parter slog sig sammen i et offentligt-privat partnerskab og bad arkitektfirmaet Schønherr udarbejde en udviklingsplan, der kunne pege på aktiviteter, som over flere etaper kan tiltrække konkrete investeringer til området. For både rederiet Scandlines, Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falster ønsker at realisere Gedsers potentiale til at tiltrække mere erhverv og flere turister. Havnen ejes af Scandlines.

Anette Ustrup Svendsen , Kommunikationschef , Scandlines

Michael Guldmann Petersen , COO, Scandlines