Bofællesskaber og nye boformer

Baggrund

Der er fremgang i boligbyggeriet, og samtidigt pibler det frem med nye måder at tænke bolig på. Især er de kollektive boformer på kraftig fremmarch båret frem af bl.a. stor tilflytning af unge til byerne og behovet for hurtigt og billigt at dække deres boligbehov.

Den kollektive boform nyder også stigende popularitet blandt de ældre. Ændringer i livsstil og sociale mønstre får stadig flere singler, børnefamilier og seniorer til at vælge denne model.

Knap 200.000 husstande på landsplan består i dag af flere familier – et tal der er vokset med 25 procent de seneste 10 år.

Benævnelsen kollektive boformer dækker over mange måder at indrette sig på, hvad det individuelle og det kollektive angår, fra traditionelle kollektiver, hvor man deler et hus eller en stor lejlighed og er fælles om det meste, til mere uforpligtende bofællesskaber, der består af selvstændige lejligheder med fællesarealer.

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Fremtidens kollektive boformer
Fællesskabsorienterede boformer vinder frem, ikke kun i Danmark, men i hele Europa og i USA. Danmark var i 1970erne på forkant med at etablere bofællesskaber og dette har udviklet sig lige siden. Der findes på nuværende tidspunkt forskellige typer af bofællesskaber, som i forskellig grad forener det fælles og det private, bottom-up processer og developer involvering. Hvordan kommer disse boformer til at se ud i den kommende tid, og hvilke motivationer er der for at flytte i bofællesskab i dag? Hvordan hænger det sammen med de ændrede familiemønstre? Hvordan vil de unge og de ældre bo? Og hvilke muligheder er der for at bruge funktionstømte bygninger til fælles beboelse?

Anna Falkenstjerne Beck , ErhvervsPh.D, Kuben Management

10.00 Kommende bofællesskab med 300 beboere i Københavns centrum
Foreningen Urbania vil i samarbejde med Boligselskabet AKB, København opføre et bæredygtigt bofællesskab til ca. 300 beboere på hjørnet af Lundtoftegade og Borups Allé på Nørrebro. Urbania er blevet stiftet i 2010 og har høstet betydelige erfaringer, hvad etablering af bofællesskaber angår. Hvilke erfaringer har man høstet? Fordele ved samarbejdet med et alment boligselskab? De optimale samarbejdsmodeller med almene boligselskaber.

Michael Soja Høxbroe , Arkitekt, MAA & MDD, Urbania

10.25 Byggefællesskaber på Køge Kyst
Et nyt beboerdrevet boligprojekt på Køges Søndre Havn giver den enkelte stor indflydelse på både egen bolig og de fælles rammer. Initiativtager til projektet er Selskabet for Billige Boliger, Tegnestuen Vandkunsten og byudviklingsselskabet Køge Kyst.

Hugo Marqvorsen , Initiativgruppen Bofællesskab Køge Kyst

10.50 Kaffepause
11.20 Nyeste trend: Seniorbofællesskaber
Der er en stor efterspørgsel efter at bo i seniorbofællesskaber. Undersøgelser fra VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Viden og Velfærd, viser, at 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste 5 år. Albertslund Kommune, KAB, Boligselskabet AKB, Albertslund og foreningen Realdania har indgået et partnerskab om at udvikle og etablere to almene seniorbofællesskaber i Roholmparken i Albertslund.

Stine Kofod , Teamchef, KAB

11.45 Økofællesskab med 90 boliger og fælles landbrug: fra start til slut
Økosamfund samt bolig- og jordbrugsfællesskaber stormer frem både i Danmark og internationalt. I Karise, syd for Køge, udvikles 90 rækkehuse med fællesgård, landbrug og forsyningsanlæg, således at økosamfundet bliver stort set selvforsynende med landbrugsvarer og energi. 44 af boligerne opføres af det almene boligselskab KAB, og de resterende som ejer- og andelsboliger. Initiativtageren til projektet er Andelskassen JAK. Etableringsforeningen Karise Permatopia Opskrivning er ansvarlig for udviklingen og realiseringen af Karise Permatopia i samarbejde med boligselskabet KAB, House Arkitekter, ingeniørfirmaet Danakon, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi samt landbrugsrådgivningsfirmaet Økologisk Rådgivning. Hvilke erfaringer har man høstet?

Peter Halkjær , Direktør, Danakon

Søren Olsen , House Arkitekter

12.10 Bofællesskabstanker i moderne byplanlægning og arkitektur
Hvordan kan bofællesskabstanken indgå i byplanlægning og arkitektur? Tegnestuen Vandkunsten er arkitekt bag flere boligprojekter, der sigter på at skabe et alternativt og aktivt bofællesskab baseret på sammenhold, hvor det fælles- og det private rum kombineres.

Jan Albrechtsen , Arkitekt MAA, Tegnestuen Vandkunsten

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

De kommer også

AI a/s

Jan Bruus Sørensen

Arkitema

Margrete Grøn
Ida Richter Brændstrup
Sofie Yde

BO-VEST

Peter F. Nybom

Danakon

Peter Halkjær

Es holding af 2011 ApS

Sten Klarskov

FLÆKS

Levi Dørken
Thomas Friis

House Arkitekter

Søren Olsen

Initiativgruppen Bofællesskab Køge Kyst

Hugo Marqvorsen

KAB

Stine Kofod

Lendager Group

Janne Fjeldtvedt
Daniel Veenboer
Nicholas Duxbury Ransome
Sophie Daugaard Andersen
Nikolaj Callisen Friis
Stig Ammitzbøll Jørgensen

M.S. Development

Michael Mansa

NREP A/S

Sune Ingemann Larsen

Orbicon

Ulrik Muushardt
Pia Wallbohm

Roskilde Kommune, Plan og Udvikling

Anna Brandt Østerby
Vilfred Hvid

Tegnestuen Vandkunsten

Jan Albrechtsen

Tetris A/S

Annette Moseholm Scheel
Michael Krolykke
Martin Wagner

Thing Brandt Landskab ApS

Kathrine Brandt

Urbania

Michael Soja Høxbroe

Vejle Kommune

Camilla Jørgensen

Aalborg Universitet

Anna Falkenstjerne Beck

Andre konferencer

Tilmeld dig her