Amager: De store projekter

Baggrund

Fra at have været et underkendt område, boomer Amager i disse år som attraktivt bosætningsområde og udviklingsområde med store byggeprojekter. På de 96,29 kvm bor der 199.789 mennesker, hvilket gør den til Danmarks tættest befolkede ø.

Byudviklingen finder især sted langs de to metrolinjer, ved Amager Strand og i Ørestaden. Ørestad er et moderne og attraktivt byområde med en central beliggenhed, og den er med til at styrke Københavns position som national og international hub. Ørestad består af 3,1 millioner kvm byggeri, herunder boliger, kontorer, butikker, hoteller og offentligt byggeri. I dag bor der 11.500 mennesker i Ørestad, et tal der forventes at stige til ca. 20.000 i 2025. Ørestad har plads til 20.000-25.000 indbyggere og 60.000-80.000 arbejdspladser. I Ørestaden står blandt andet Fields overfor en udvidelse med blandt andet hotel og kontorer.

Langs vestkysten af Amager fra Refshaleøen til Lufthavnen planlægger Scandic et 25.500 kvadratmeter stort nybyggeri med hotel i 12 etager nær Den Blå Planet, og Københavns Lufthavn udvikler et 150.000 kvm nyt stort område til en Airport Business Park. NREP udvikler 335 nye boliger på en 29.000 kvm stor grund på Strandlodsvej nær Amager Strand. Projektet er til 430 millioner kr. Derudover opfører NREP også 186 boliger i projektet "Strandhaverne" til 310 millioner kr. mellem Kløvermarken og Amager Strandpark. Gefion Group ombygger det tidligere SAS-datacenter til et nyt hotel og ungdomsboliger på i alt 23.000 kvm, og Bach Gruppen står for udviklingen af Bryggens Bastion for 5 milliarder kr. Bryggens Bastion bliver en ny bydel med 8 karréer og 2 tårne, der rejser sig på grunden overfor Københavns Universitet på Njalsgade.

Læs mere om baggrunden

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Scanport: Nyt erhvervsområde med hotel til 1,7 milliarder kr. ved Den Blå Planet
Et 25.500 kvm nyt hotel skyder op i udviklingsområdet Scanport, der ligger mellem lufthavnen og Den Blå Planet. Hotellet bliver på 12 etager og får 357 værelser samt konferencefaciliteter til 400 gæster. Hotellet kommer til at ligge meget tæt på lufthavnen og med gode forbindelser til centrum via metroen, der har en station et stenkast derfra. På toppen er der planlagt en skybar, hvor turisterne får en fantastisk udsigt over Øresund og byen. Byggesummen anslås til 566 millioner kr. Hotellet er en del af et 66.000 kvm stort erhvervsområde med kontorbyggeri og domiciler i op til 10 etager og til en anslået byggesum på 510 millioner kr. Hvordan skal Scanport udvikles? Hvordan er status og tidsplaner for byggerierne?
10.00 Udvikling af Tårnby Torv for 600 millioner kr
Tårnby Torv står overfor ny udvikling til 600 millioner kr. Det er planen delvis at nedrive det eksisterende center og genopbygge til et mere tidssvarende butikscenter i op til 7 etager. Der vil fortsat være butikker i stuen, mens de øvrige etager kan rumme erhverv som fitnesscenter, læger og evt. hotel. Projektet vil indeholde ca. 50 boliger, hvoraf 25 procent kan blive almene. Hvordan kommer det nye Tårnby Torv til at se ud? Hvad er status og tidsplan for projektet?
10.25 Udvidelser og ny business park ved Københavns Lufthavn
Lokalplanen for udviklingen af en Airport Business Park på et 150.000 stort område ved lufthavnen er blevet vedtaget i Tårnby Kommune. Området vil ligge ved siden af lufthavnens nuværende fragtområde og vil henvende sig til globale virksomheder, der på den måde vil gøre København til et nordeuropæisk centrum for luftfragt. Målet er årligt at fordoble fragtkapaciteten fra 500.000 til 1.000.000 tons luftfragt. Den nye Airport Business Park vil betyde flere jobs, mere luftfragt og bedre muligheder for eksport af højværdivarer som fragtes med fly. Samtidig udbygges Københavns Lufthavn for at kunne modtage 40 millioner passagerer årligt. Hvordan ser udviklingsplanerne for lufthavnen og den nye Airport Business Park ud?

Søren Rahbek , Director Real Estate Sales, Københavns Lufthavn

10.50 Kaffepause
11.20 Udvidelse af Fields shoppingcenter til 1.1 milliarder
Fields har planer om at udvide det succesfulde shoppingcenter de kommende år. Der er udarbejdet et skitseforslag der handler om opførelse af kontorer og hotelbyggeri som tårne med 11-23 etager. Bygningerne skal opføres på den eksisterende parkeringskælder. Hvilke udviklingsmuligheder rummer udvidelsen? Hvilke firmaer skal flytte ind i kontorerne, og hvordan kommer det nye Fields til at se ud?
11.45 Bryggens Bastion ny bydel til 5 milliarder kr
Bryggens Bastion bliver en ny bydel på Amager, når 8 karréer og 2 tårne i henholdsvis 23 og 30 etager skyder op overfor Københavns Universitet på Njalsgade. Karréerne bliver på 3-8 etager og omkranses af grønne strøg. Området kommer til at huse 97 ungdomsboliger, let erhverv og blandt andet en dagligvarebutik og caféer. Der er mulighed for at bygge i alt 125.000 kvm, hvoraf 75 procent bliver boliger. Anlægssummen er anslået til 5 milliarder kr. Hvordan kommer den nye bydel til at se ud, og hvordan spiller den sammen med den øvrige by?

Anders Halgren , Arkitekt MAA, Associeret partner, Arkitema

12.10 Hotel og ungdomsboliger til 830 millioner kr.
På Engvej tæt ved Kastrupfort og Femøren planlægger Gefion Group at ombygge det tidligere SAS-datacenter til et nyt hotel og ungdomsboliger på i alt 23.000 kvm. 4 blokke skal ombygges for omkring 320 millioner kr. så der i alt kommer 700 enheder, hvoraf 25 procent skal være almene ungdomsboliger. De eksisterende blokke får en ekstra 3. etage, og forbindes med en tværbygning. Hotellet kommer til at ligge tæt på lufthavnen. Gefion Group er også i gang med at udvikle boliger for 240 millioner kr. på Amager Strandvej. Hvilket potentiale er der i de nye byggerier på Amager? Hvordan kommer de til at se ud, hvordan imødekommer de efterspørgslen, og hvordan hænger de sammen med den øvrige byudvikling i området?

Henrik Nissen , Udviklingsdirektør, Gefion Group

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost
Læs mere om programmet
Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

De kommer også

Arkitema

Anders Halgren

Gefion Group

Henrik Nissen

Kuben Management A/S

Anders Thanning

Københavns Lufthavn

Søren Rahbek

Tårnby Kommune

Klavs Gross
Betina Grimm

Vurderingsstyrelsen

Simon Lind
Jean Budtz

ZESO Architects

Torben Juul

Andre konferencer

Tilmeld dig her