Bygge- og anlægsspecialist er gået i laboratoriet

Et nyt innovations lab skal gøre det muligt for BG Byggros at skabe fremtidens løsninger til bygge- og anlægsbranchen. Markedschef Søren Storm peger på know-how, forskning og data kombineret med brede partnerskaber som de afgørende komponenter til at løse fremtidens kritiske problemstillinger.

Med etableringen af et innovations lab har bygge- og anlægsspecialisen BG Byggros taget en aktiv beslutning om at investere i know-how, forskning og data.

Det er komponenter, der af BG Byggros markedschef Søren Storm defineres som afgørende i udviklingen af nye produkter og kædeløsninger, der kan imødekomme de eksisterende og kommende kritiske problemstillinger, branchen ser ind i.

- Vi har skabt et unikt setup med rammerne til at udvikle og teste komplette kædeløsninger, som vi trykprøver ned til mindste detalje for at fjerne enhver form for usikkerhed. Samtidig indgår vi i tætte relationer med eksterne partnere, som løfter vores arbejde med analyser og databearbejdning, siger Søren Storm.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

Han peger på, at laboratoriet giver dem mulighed for at kvalitetssikre driften af deres mange løsninger. Det gælder alt fra regnvandshåndtering og vækstmedier til grønne tage og jordkompositioner.

BG Byggros innovations lab er ikke tænkt som et lukket rum. Tværtimod skal det være en vidensplatform, hvor samarbejder med videnstunge aktører som universiteter, institutter og forskningscentre skal dyrkes. En af disse samarbejdspartnere er VIA University College Horsens.

- Fra dag ét har vi kunnet se potentialet i samarbejdet med BG Byggros, og det er ret unikt, at de som virksomhed i denne branche er så innovative i deres tilgang. Som universitet bedriver vi praksisnær forskning, og det passer som fod i hose med BG Byggros’ tilgang, siger Theis Raaschou Andersen, forskningschef hos VIA University College i Horsens.

Odenses kommende investeringer. Konferencen afholdes den 19. april 2023.

Han forklarer, at 2 af universitetets forskere i øjeblikket gør brug af BG Byggros’ innovations lab i forbindelse med et forskningsprojekt i rensning af overfladevand, herunder analyser af de mikrobiologiske miljøers adfærdsmønstre.

- Hverken vi eller BG Byggros arbejder med hyldevarer. Det er mikrobiologi og levende organismer, som reagerer forskelligt alt afhængigt af miljø og påvirkning, og for at kunne godtgøre vores løsningers funktionalitet, er vi nødt til at teste dem i så stor skala som muligt. Det kan vi her, siger Theis Raaschou Andersen.

BG Byggros er en del af BG Group med domicil i det nordøstlige Odense. Her råder de over 6.000 kvm kontorer og 10.000 kvm lagerfaciliteter. Koncernen har omkring 90 medarbejdere.

I BG Byggros innovations lab testes et regnbed med specialdesignet filterjord af pimpsten. Testene skal give svar på biofilm og mikrobiologisk livs evne til at rense vand.

Af Tommy Blindkilde,
1. februar 2023
tb@byensejendom.dk

forside

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvad har vi lært af havneudviklingsprojekter? Havnen er det største aktiv i både store og mindre byer, fordi tæthed til vandet og miljø er meget vigtigt. Strategisk velvalgte byggerier og initiativer i havnen udvikling kan være helt afgørende for skabelsen af byens image og i øvrigt en god forretning. Flere havneprojekter har i årevis været i gang i de store og mellemstore byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense, Køge og Fredericia mm. og nu er turen kommet til en række nye byer, hvor byudvikling skal erstatte de kommercielle havneaktiviteter. Hvilke ejendomsrelaterede muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder, og hvordan er balancen mellem byudvikling ved havnene og de kommercielle havneaktiviteter med til at skabe vækst til byen. Joseph Alberti , Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech
10.00	Stigsborg: Erfaringer fra et aktuelt havnerpojekt Stigsborg P/S blev etableret i 2018, og efter en omfattende kommunal udbudsproces opbygget af et byudviklingsselskab med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter. I første omgang er selskabets formål at udvikle etape 1 af Stigsborg. Hvordan er projektet skruet sammen og hvordan håndterer man samarbejdet mellem kommunale og private aktører i praksis? Den stedfundne og kommende udvikling af havnen. Flemming Borreskov , Bestyrelsesformand, Stigsborg P/S Peder Baltzer Nielsen , Tidl. Stadsarkitekt i Aalborg, nu selvstændig Byplankonsulent, BALTZER
10.25	Planloven og byudvikling på havne Planloven blev ændret i 2017, hvorved beskyttelsen af produktionsvirksomheder af hensyn til vækst og udvikling i hele Danmark blev styrket. Man ville med ændringen forebygge miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål, såsom boliger og kontorer. Kommunerne skal nu i planlægningen tage hensyn til produktionsvirksomhederne, og herunder til deres drifts- og miljøvilkår, og til udviklingsbehovet. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til byomdannelse, og beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder, såvel som beliggenheden af konsekvensområder omkring sådanne områder. Vibeke Westergaard , Advokat, Advokatfirmaet Westergaard
10.50	Kaffepause
11.20	Hamborg modellen eller boliger over det hele? Hamborgs Hafen City er blevet en model for byudvikling på havneområder og et studietursmål for mange danske byudviklere. I Hamborg har man valgt at bevare mange af de eksisterende erhvervsbygninger, selv om de ikke altid er fredede eller bevaringsværdige. Samtidig har man satset på kulturaktiviteter og beholdt industrihavnfunktioner i dele af havnen. Hvor relevant er Hamborgmodellen for danske havneprojekter? Hvilke byudviklingsrelaterede og arkitektoniske muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder?
11.45	Kommende projekt: Udvikling af Levanten og Ydre Nordhavn Nordhavnsudbygningen er i fuld gang og nu rettes blikket mod udviklingen af havnekvarteret Levanten, der skal bebygges med i alt 505.000 kvm og Ydre Nordhavn. Det bliver den nye Nordhavns hidtil største enkeltstående udviklingsetape, der skal skabe bolig og arbejdspladser til 12.000 af fremtidens indbyggere. Projektet Levanten er skabt i et samarbejde mellem Entasis, GHB, Hall McKnight, Niras og Trafikplan. Hvad skal der bygges? Det overordnede koncept - er der forskel på den hidtidige udvikling af Nordhavn og de nye kvarterer? Hvad har man taget med af erfaringer med den hidtidige udvikling i Nordhan og i andre havneområder? Christian Cold , Indehaver, Entasis
12.10	Kommende projekt: Udvikling af Gedser havn Nordens sydligste havn kan byde på både udsigt, historie og infrastruktur. 4 parter slog sig sammen i et offentligt-privat partnerskab og bad arkitektfirmaet Schønherr udarbejde en udviklingsplan, der kunne pege på aktiviteter, som over flere etaper kan tiltrække konkrete investeringer til området. For både rederiet Scandlines, Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falster ønsker at realisere Gedsers potentiale til at tiltrække mere erhverv og flere turister. Havnen ejes af Scandlines. Anette Ustrup Svendsen , Kommunikationschef , Scandlines Michael Guldmann Petersen , COO, Scandlines
12.35	Frokost

Afholdes 24. maj 2023

Klokken 09.00 - 12.35

på Endnu ikke fastsatEndnu ikke fastsat, Offentliggøres snarest, 1000 København

Tilmeld

Baggrund

I de senere år har flere af de traditionelle bynære havneafsnit mistet sin oprinelige funktion i takt med, at accepten af store støjende og forurenende anlæg i bymidterne er blevet mindre, hvorfor industrihavne er flyttet ud af bymidterne til nye mere perifære bliggenheder.

Langs havnefronter landet over gennemføres der derfor omdannelser af tidligere industri- og pakhusområder, hvorved der frigives attraktive og centralt beliggende byområder til nye formål. De ældre danske industrihavne udsættes således for en omfattende omdannelse.

Den første bølge af havneomdannelser er enten afsluttet eller godt i gang, og nu melder flere havnebyer at de også har planer om enten at igangsætte nye- eller fortsætte med nye etaper af allerede gennemførte havneomdannelser.

Store byudviklingsprojekter på havneområder er i gang i de 4 store danske byer:

København med følgende aktuelle og kommende byudviklingsområder: Nordhavn, Sydhavn, Refshaleøen og den nye by-ø Lynnetteholm.

Aarhus med bl.a. pågående udvikling af Indre Aarhus Ø

Aalborg, hvor udviklingen i den kommende tid kommer til at koncentrere sig om Stigsborg i Nørresundby

Odense, hvor udviklingen af det ydre havneområde finder sted i den kommende tid.

Derudover fortsætter følgende byer igangværende- eller påbegynder helt nye byudviklingsprojekter på deres havneområder:

Middelfart
Kolding
Randers
Fredericia
Horsens
Sønderborg
Køge
Vordingborg
Næstved
Nykøbing Falster
Aaberaa
Struer
Rømø
Assens
Kerteminde
Sæby

Transformationen af havneområderne er ofte meget sammensatte og komplekse processer, der inddrager mange interesser og aktører, og på den måder skaber udvikling i milliardklassen. I processen med at omdanne havne ses det også ofte, at bygninger på havnen får en midlertidig anvendelse. Det sker for at bevare en levende og aktiv havn. På den måde rummer havnen hele vejen gennem omdannelsen funktioner, som kan benyttes af og skaber mening for en række forskellige brugergrupper.

Få vores daglige nyhedsbrev. Tilmeld dig her

Relaterede konferencer

Relaterede konferencer

Tilmeld

Program

09.30	Velkomst
09.35	Hvad har vi lært af havneudviklingsprojekter? Havnen er det største aktiv i både store og mindre byer, fordi tæthed til vandet og miljø er meget vigtigt. Strategisk velvalgte byggerier og initiativer i havnen udvikling kan være helt afgørende for skabelsen af byens image og i øvrigt en god forretning. Flere havneprojekter har i årevis været i gang i de store og mellemstore byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense, Køge og Fredericia mm. og nu er turen kommet til en række nye byer, hvor byudvikling skal erstatte de kommercielle havneaktiviteter. Hvilke ejendomsrelaterede muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder, og hvordan er balancen mellem byudvikling ved havnene og de kommercielle havneaktiviteter med til at skabe vækst til byen. Joseph Alberti , Head of Research, EDC Erhverv Poul Erik Bech
10.00	Stigsborg: Erfaringer fra et aktuelt havnerpojekt Stigsborg P/S blev etableret i 2018, og efter en omfattende kommunal udbudsproces opbygget af et byudviklingsselskab med Aalborg Kommune, PFA Ejendomme og A. Enggaard som parter. I første omgang er selskabets formål at udvikle etape 1 af Stigsborg. Hvordan er projektet skruet sammen og hvordan håndterer man samarbejdet mellem kommunale og private aktører i praksis? Den stedfundne og kommende udvikling af havnen. Flemming Borreskov , Bestyrelsesformand, Stigsborg P/S Peder Baltzer Nielsen , Tidl. Stadsarkitekt i Aalborg, nu selvstændig Byplankonsulent, BALTZER
10.25	Planloven og byudvikling på havne Planloven blev ændret i 2017, hvorved beskyttelsen af produktionsvirksomheder af hensyn til vækst og udvikling i hele Danmark blev styrket. Man ville med ændringen forebygge miljøkonflikter mellem produktionsvirksomheder og arealanvendelse til andre byformål, såsom boliger og kontorer. Kommunerne skal nu i planlægningen tage hensyn til produktionsvirksomhederne, og herunder til deres drifts- og miljøvilkår, og til udviklingsbehovet. Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til byomdannelse, og beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal forbeholdes produktionsvirksomheder, såvel som beliggenheden af konsekvensområder omkring sådanne områder. Vibeke Westergaard , Advokat, Advokatfirmaet Westergaard
10.50	Kaffepause
11.20	Hamborg modellen eller boliger over det hele? Hamborgs Hafen City er blevet en model for byudvikling på havneområder og et studietursmål for mange danske byudviklere. I Hamborg har man valgt at bevare mange af de eksisterende erhvervsbygninger, selv om de ikke altid er fredede eller bevaringsværdige. Samtidig har man satset på kulturaktiviteter og beholdt industrihavnfunktioner i dele af havnen. Hvor relevant er Hamborgmodellen for danske havneprojekter? Hvilke byudviklingsrelaterede og arkitektoniske muligheder er der i forbindelse med udvikling af havneområder?
11.45	Kommende projekt: Udvikling af Levanten og Ydre Nordhavn Nordhavnsudbygningen er i fuld gang og nu rettes blikket mod udviklingen af havnekvarteret Levanten, der skal bebygges med i alt 505.000 kvm og Ydre Nordhavn. Det bliver den nye Nordhavns hidtil største enkeltstående udviklingsetape, der skal skabe bolig og arbejdspladser til 12.000 af fremtidens indbyggere. Projektet Levanten er skabt i et samarbejde mellem Entasis, GHB, Hall McKnight, Niras og Trafikplan. Hvad skal der bygges? Det overordnede koncept - er der forskel på den hidtidige udvikling af Nordhavn og de nye kvarterer? Hvad har man taget med af erfaringer med den hidtidige udvikling i Nordhan og i andre havneområder? Christian Cold , Indehaver, Entasis
12.10	Kommende projekt: Udvikling af Gedser havn Nordens sydligste havn kan byde på både udsigt, historie og infrastruktur. 4 parter slog sig sammen i et offentligt-privat partnerskab og bad arkitektfirmaet Schønherr udarbejde en udviklingsplan, der kunne pege på aktiviteter, som over flere etaper kan tiltrække konkrete investeringer til området. For både rederiet Scandlines, Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falster ønsker at realisere Gedsers potentiale til at tiltrække mere erhverv og flere turister. Havnen ejes af Scandlines. Anette Ustrup Svendsen , Kommunikationschef , Scandlines Michael Guldmann Petersen , COO, Scandlines
12.35	Frokost