Erfaren bankkvinde i ny stilling som udlejningschef hos Home Lone Bøegh Henriksen, der siden 2014 er gået fra at udleje 250 boliger årligt til nu at udleje mere end 3.000 boliger årligt.
Kontakt
Home Kgs. Lyngby
Administrerene direktør, ansvarlig indehaver
Lone Bøegh Henriksen
E: lobh@home.dk
Fra 1. april 2021 sætter Lone Bille Schjødt sig i stolen som udlejningschef i ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksens projekt- og udlejningsafdeling på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Her får hun ansvaret for ledelsen af cirka 30 medarbejdere i udlejningsafdelingen.
Lone Bille Schjødt har en 30-årig karriere med ledende stillinger i finanssektoren med i flyttekassen og skifter fra en stilling i Alm. Brand Bank i Aarhus som østjysk regionsdirektør. Før det var Lone Bille Schjødt chef for Danske Banks Private Wealth Management.
- I Danske Bank, har jeg arbejdet sammen med Home og ikke mindst med Home Lone Bøegh Henriksen, og jeg har altid være imponeret over ambitionsniveauet, det helhjertede kundefokus, professionalismen og den begejstring, der lyser ud af medarbejderne, siger Lone Bille Schjødt, der også bliver en del af ledergruppen i Lone Bøegh Henriksen.
Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 19. maj 2021.
Lone Bøegh Henriksen, der ud over Home Sydhavnen & Projektsalg også driver 11 Home-butikker i hovedstadsområdet, er glad for at få Lone Bille Schjødt med på holdet som leder af afdelingen, der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer.
- Siden etableringen af afdelingen i 2014, har vi oplevet en vild vækst, og vi er gået fra at udleje cirka 20 boliger om måneden til nu at udleje mere end 3.000 boliger årligt, fortæller Lone Bøegh Henriksen.
- Forretningen er blevet så stor, at vi har et ønske om en yderligere professionalisering og strømlining med en dedikeret udlejningschef. Målet er at skabe branchens bedste kundeoplevelser og skabe bedst mulig merværdi for vores professionelle kunder, fortæller Lone Bøegh Henriksen om baggrunden for den nyoprettede stilling.
- Lone har et enormt netværk og har igennem sin karriere arbejdet på højt niveau med kunderejsen, salgsledelse og forandringsledelse. Det glæder vi os til at blive inspireret af, lyder det fra den erfarne Home-mægler om sin navnesøster.
Samtidig med at Lone Bille Schjødt får nyt hjem hos Home, så vender hun også hjem til København fra sin nuværende bopæl i Aarhus.
Fakta
Om Lone Bille Schjødt
- Har siden 1980'erne haft en lang række ledende stillinger i danske finansvirksomheder. Fra 1988 til 1998 var hun filialdirektør i BG Bank.
- Ved fusionen med Danske Bank var hun områdedirektør.
- I Danske Bank fik hun som privatdirektør ansvar for privatkundeforretningen i Københavnsområdet.
- I banken sluttede hun som chef for Private Wealth Management, inden hun skiftede til Alm. Brand i 2019. Her blev hun regionsdirektør og fik i 2020 også titel af direktør for bankdelens privatforretning.
Om Home Lone Bøegh Henriksen:
- 12 Home-butikker i og omkring København.
- Herunder Home Sydhavnen & Projektsalg, der er "3 forretninger i 1":
En afdeling der er specialiseret inden for projektsalg og nybyggeri
En afdeling der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer
En afdeling, der har fokus på salg af boliger i 2450 – både det nye og den gamle del af Sydhavnen.
- Åbnet i slutningen af 2014 og udvidet i 2017.
- Beskæftiger i dag cirka 35 medarbejdere.
- Udlejningsmarkedet er et voksende forretningsområde, der nu udgør mere end 3.000 udlejninger årligt for kunder med lejlighedsporteføljer.
Kilde: Home