Lyngby-Taarbæk Kommune og Realdania har udvalgt 3 hold til at give hver deres bud på en samlet udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum. Det bedste bud udpeges i foråret 2022, hvor arbejdet med den endelige udviklingsplan kan begynde.
Kontakt
Lyngby-Taarbæk Kommune
Center for Udvikling, Plan og Byggesag
Plan og Erhverv
E: udviklingplanbyggesag@ltk.dk
I 2025 vil letbanen køre gennem byen. Det vil skabe et nyt flow i trafikken og gøre plads til nye byrum. Derfor har kommunalbestyrelsen vedtaget en vision for Kongens Lyngby Centrum, og den skal realiseres ved hjælp af en udviklingsplan, som skal give et præcist billede af, hvordan byen skal udvikles frem mod år 2030.
Der er netop nu udpeget 3 hold ledet af henholdsvis Lytt Architecture, Tegnestuen Vandkunsten og SLA. De 3 hold skal hen over vinteren arbejde på hver deres oplæg til en udviklingsplan for centrum med afsæt i en vision, som blev vedtaget politisk i juni 2021. Når det bedste bud er fundet, arbejdes der videre med at formulere den endelige udviklingsplan, som kan suppleres med gode idéer fra de 2 andre oplæg.
Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. januar 2022.
Konkurrencen er udformet som et parallelopdrag og løber indtil 2022, hvor den skal munde ud i en udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum. Holdene skal kunne tænke byrum og infrastruktur sammen, når de for eksempel skal komme med forslag til indretningen af Klampenborgvej langs letbanens rute i Lyngby.
Som led i konkurrencen vil offentligheden blive inviteret med indenfor ved et stort møde den 6. december 2021, hvor vil være mulighed for at give bemærkninger til den kommende udviklingsplan.
De 3 hold som Lyngby-Taarbæk Kommune og Realdania har udpeget til deltagelse:
- Lytt Architecture, Jaja Architects, Niras, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
- Tegnestuen Vandkunsten, Marianne Levinsen Landskab, Via Trafik, Living Cities
- SLA, Transform, Valentin Trafikplanlægning, Dines Jørgensen, Pej Gruppen