Investeringsejendomme med lejligheder med en husleje på mere end 16.000 kr. falder 10-20 procent i pris.
Generelt stiger priserne på investeringsejendomme, men ifølge Økonomisk Ugebrev falder investeringsejendomme med lejligheder med en husleje på mere end 16.000 kr. med op til 10-20 procent.
– Der er et billede af, at når vi kommer over en månedlig leje på 16.000 kr. i København og 12.000 kr. i Aarhus, så er der et klart fald i efterspørgslen. Det er et lejeniveau, et veluddannet par kan og vil betale. Men kommer prisen højere op, så begynder de boligsøgende i stedet at se på køb som alternativ, siger Peter Winther til Økonomisk Ugebrev.
NB! Renovering og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Kurset afholdes d. 30. oktober 2018.
Ifølge ugebrevet er det blandt andet nybyggede ejendomme med større lejeboliger i blandt andet Ørestad, Sydhavnen og i Carlsberg Byen, der ser prisfald. Investorerne er blevet mere tilbageholdende, og efterspørgsel efter dyre lejeboliger er tilsyneladende toppet.
– Den er altså ikke størst på 4-5 værelses-lejligheder med havudsigt og store tagterrasser. Den månedlige husleje på disse boliger er simpelthen for høj for langt størstedelen af alle boligsøgende. Hvis ikke efterspørgselsmønsteret analyseres grundigt, kan udlejer risikere stigende tomgang og dermed også faldende kvadratmeterpriser, siger administrerende direktør Anders Hyldborg fra BoligPortal til Økonomisk Ugebrev.