Med 2 showrooms på henholdsvis Mors samt i Rødovre har Outrup Vinduer & Døre gode erfaringer med at lade håndværkere vise virksomhedens produkter frem til boligejerne. Derfor er den danske vinduesproducent nu klar til at åbne endnu et showroom.
Outrup Vinduer & Døre har i dag 2 showrooms på henholdsvis Mors samt i Rødovre, og den 30. marts åbner vinduesproducenten nu sit 3. Det nye showroom, der er cirka 100 kvm, kommer til at ligge i Hillerød i Nordsjælland.
- Vi har i længere tid gerne villet være endnu mere til stede i Nordsjælland, da flere af de håndværkere, vi samarbejder med, har efterspurgt et showroom i nærområdet. Nu har vi fundet de helt rigtige lokaler, som ligger i et attraktivt område med stor aktivitet, da der blandt andet også er byggemarked, havecenterkæde og lignende i området, og vi glæder os til snart at kunne slå dørene op og vise, hvad vi i de seneste måneder har arbejdet på, lyder det fra salgschef i Outrup Vinduer & Døre, Jan Kampman.
Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.
Ud over den store efterspørgsel fra håndværkerne skyldes placeringen i Hillerød, at Outrup oplever, at salget af virksomhedens produkter er steget væsentligt i netop det nordøstlige Sjælland, og Jan Kampman ser derfor også et stort og uforløst potentiale i området.
- For at imødekomme nordsjællændernes ønske om høj kvalitet kommer det nye showroom til at rumme et bredt sortiment bestående af blandt andet eksklusive vinduesløsninger til renovering af patriciervillaen. Derudover præsenterer vi kunderne for en lang række løsninger målrettet nybyggeri, hvilket vi oplever mange forespørgsler på.
Den officielle åbning af Outrups nye showroom på Askvang 5 i Hillerød finder sted torsdag den 30. samt fredag den 31. marts i form af åbent hus for håndværkere.