C.F. Møller er Danmarks største arkitektfirma. Arkitema er næststørst efter kraftig ekspansion. Hovedparten af de store arkitekter har lavere resultat i 2002 end i 2001, men de fleste har fortsat positiv bundlinie
Danmarks største arkitektfirma hedder C.F. Møller efterfulgt af Arkitema, det tidligere Arkitektgruppen Århus, der er ekspanderet kraftigt i løbet af de seneste år. Det viser regnskaber fra de 15 største arkitekter i Danmark for 2002.
KHR, der tidligere lå på 1. pladsen, er til gengæld rykket ned på en 3. plads. KHR har haft stor succes med infrastruktur-projekter - ikke mindst lufthavne - men i takt med, at livremmen er spændt ind på området, har KHR også fået færre opgaver og aktivitetsniveauet er indskrænket yderligere siden årsskiftet.
Arkitemas fremgang hænger blandt andet sammen med international ekspansion. Firmaet er blandt de få, der har valgt at brande sig selv markant i de seneste år både med et mere mundret og internationalt navn, men også i form af byggeri af et nyt rost hovedsæde i Århus. På 3 år er Arkitemas omsætning vokset fra 40 til 85 mio. kr. og medarbejdertallet fra 60 til over 150. Blandt Arkitemas store byggerier de senere år er et nyt domicil til CCI Europe, hovedsæder til HK og KL på Ny Tøjhusgrunden i København, en ny folkeskole i Hellerup samt et storslagteri til Danish Crown i Horsens.
Generelt er arkitektbranchen i øjeblikket inde i en omstruktureringsfase som følge af nedgangen i erhvervsbyggeriet. De tegnestuer, der bedst har kunnet omstille sig til bolig- og offentlige opgaver, har klaret sig bedst. Omvendt har det været svært for de meget domicilorienterede at skaffe nye arbejdsopgaver i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med opbremsningen i erhvervsbyggeriet.
I gennemsnit er de virksomheder, hvor omsætningsudviklingen er tilgængelig, stagneret i 2002. Men tallet dækker over store fremgange hos firmaer som Henning Larsen, Vilhelm Lauritzen og Friis & Moltke, mens S&I Arkitekter, PLH Arkitekter og Schmidt, Hammer & Lassen er gået mest tilbage. Ofte er det dog færdiggørelsen af enkelte meget store projekter, der afgør et selskabs udvikling på årsbasis, og dermed er det naturligt med frem- og tilbagegange. De fleste tegnestuer hyrer da også ekstra mandskab til særlige projekter vel vidende, at de muligvis ikke har opgaver til medarbejderne efterfølgende.
Kun 3 tegnestuer ud af de 14, der opgiver resultat, havde et direkte negativt resultat i 2002 svarende til 21 procent, mens hele 75 procent havde tilbagegang i resultatet i forhold til året før.
Med nedgangen på det danske marked er det blevet stadig vigtigere for danske arkitekter at kunne konkurrere på eksportmarkederne.
- Vi har holdt os oppe på en fin omsætning i udlandet, hvor vi har gang i nogle langsigtede projekter. Desuden har vi satset på en decentral struktur og skabt et netværk baseret på lokale tegnestuer. Det tror jeg har båret frugt. Men det er naturligvis også en fordel for os, at vi aldrig har specialiseret os for på den måde er vi mindre følsomme overfor nedgangen i erhvervsmarkedet, da det kun udgør en vis del af vores omsætning, siger partner Anna Maria Indrio, Arkitektfirmaet C.F. Møller, der er Danmarks største.
Blandt C.F. Møllers større projekter for øjeblikket er byggeriet af The Darwin Centre i London, Sia-sygehuset i Oslo og Fields i Ørestad. Hos C.F. Møller har man forsøgt at gøre mere for at brande navnet i de seneste år.
- I sammenligning med andre tror jeg, vi har været hurtige til at søge til udlandet. Men det er ikke fordi, det er nemt at begå sig internationalt. Danske arkitekter er ikke særligt gode til at markedsføre sig. Vi mangler en fælles erkendelse for branchen. I dag er det sådan, at de fleste står alene i stedet for at brande sig som "nordiske". I udlandets øjne har vi i Danmark en kvalitetspræget byggebranche med stor know-how både arkitektonisk og byggeteknisk, men vi er i for høj grad opdraget til ikke at fremhæve os selv som personer og firmaer.
Flere og flere tegnestuer er dog ved at omstille sig. Et af de synlige tegn er, at der langsomt er ved at ske et kulturmæssigt skift i ledelsen af tegnestuerne. For eksempel bliver der i stigende grad ansat adm. direktører i firmaerne og i flere bestyrelser er der indtrådt professionelle bestyrelsesmedlemmer fremfor, at bestyrelsen kun udgøres af partnere i selve tegnestuen.
De store tegnestuer i Danmark er - på trods af krisen - blevet større i de senere år og følger dermed den internationale tendens.
- Mange snakker om, at det er vigtigt at have små tegnestuer, hvor talenterne kan komme til udfoldelse. Det er det også, men det kan de faktisk lige så godt på de store, hvor der er ressourcer til at bakke gode arkitekter op og give dem muligheder. Hvis ikke de danske arkitekter skal sakke bagud, så er vi nødt til at ekspandere og blive endnu bedre, så vi kan hamle op med de udenlandske firmaer af meget større kaliber, siger Anna Maria Indrio.
Et af de nye markeder, som flere tegnestuer har kastet sig over, er det kinesiske. Endnu har det dog kun givet få konkrete projekter. Blandt de tegnestuer, der har markeret sig aktivt i Kina, er Schmidt, Hammer & Lassen, der har vundet en arkitektkonkurrence om en masterplan for en ny bydel med 4.000 boliger. Men de internationale arkitektkonkurrencer koster dyrt at deltage i, og det er ikke altid, at de fører noget med sig. Til gengæld er de nødvendige for at markere sig i forhold til fremtidige projekter.
Typiske markeder for de danske arkitekter er Norge, Sverige, Island og UK, men udover at vende blikket mod Kina, har et firma som PLH Arkitekter også haft opgaver i både Rusland og Ungarn.
Hovedparten af arkitektfirmaerne på top 15 nævner i regnskabet for 2002, at de forventer tilbagegang i 2003 i såvel omsætning som indtjening på grund af det vigende marked. Enkelte forventer dog stagnation og ganske få forventer at ekspandere blandt andet internationalt i 2003.
- Der er generelt rigdom i samfundet på trods af nedgangstiderne, men mængden af projekter er ikke stor nok til at brødføde alle, hvis vi ikke tager nye markeder op, siger partner Anna Maria Indrio, Arkitektfirmaet C. F. Møller.
Af Kamilla Sevel
Fakta
De store arkitektfirmaers udfordringer i de kommende år bliver:
Højere grad af branding
Højere grad af internationalisering
Endnu bedre konjunkturelastik i form af flere projektansatte
Fakta
Typisk er 50-75 procent af de ansatte på tegnestuerne enten arkitekter eller bygningskonstruktører.
Antal medarbejdere
(gnsn. antal i seneste årsregnskab)
C.F. Møller 220
Arkitema 159
KHRAS 154
Schmidt, Hammer & Lassen 106
Vilhelm Lauritzen 101
Henning Larsens Tegnestue* 97
Dissing+Weitling* 88
3xNielsen* 68
S&I Arkitekter 67
PLH Arkitekter 66
Hvidt & Mølgaard 62
Aa Arkitekter* 55
Friis & Moltke 55
Mangor & Nagel* 52
Aarhus Arkitekterne* 47
Kilde: Selskabernes egne oplysninger *Regnskabet dækker 2001/2002
Graftekst:
C.F. Møller er Danmarks største arkitektfirma målt på antal ansatte fulgt af Arkitema og KHR, Schmidt, Hammer & Lassen og Vilhelm Lauritzen. Antallet af medarbejdere varierer i forhold til de aktuelle opgaver som de store arkitekter får ind. Således har blandt andet KHR for eksempel været nødt til at reducere yderligere siden januar.
Omsætning
(i kr. 2002)
Henning Larsens Tegnestue* 109290000
KHRAS 101144000
Arkitema 85000000
Vilhelm Lauritzen 76864000
Schmidt, Hammer & Lassen 54414000
Aa Arkitekter* 43300000
Hvidt & Mølgaard 36308139
Mangor & Nagel* 30763126
PLH Arkitekter BF 36627000
3xNielsen* BF 28005031
Friis & Moltke BF 27070972
Dissing+Weitling* BR 19081725
Aarhus Arkitekterne* BF 18286371
S&I Arkitekter BF 4171077
Kilde: Selskabernes egne oplysninger. *Regnskabet dækker 2001/2002 Note: Af konkurrencemæssige hensyn opgiver en række af de store arkitekter kun deres bruttoresultat (BR) eller bruttofortjeneste (BF). Omsætningen er derfor reelt højere end tabellen viser. Danmarks største arkitektfirma C.F. Møller er organiseret som interessentskab og opgiver slet ikke regnskabstal.
Graftekst:
Henning Larsens Tegnestue havde den højeste omsætning i 2002 blandt de arkitektfirmaer, der opgiver omsætningen. KHR fulgte efter med en omsætning på godt 101 millioner kr. og derefter Vilhelm Lauritzen med 76 millioner kr.
Vækst i omsætning 2002-2001
(i procent)
C.F. Møller -
Dissing+Weitling* -
Henning Larsens Tegnestue* 41,3
Vilhelm Lauritzen 36,3
Friis & Moltke 21,6
Mangor & Nagel* 2,7
Aarhus Arkitekterne* -4,6
3xNielsen* -7,1
KHRAS -11,5
Hvidt & Mølgaard -12
Arkitema -13,1
Schmidt, Hammer & Lassen -18,9
PLH Arkitekter -25
S&I Arkitekter -38,2
Aa Arkitekter* -
Kilde: Selskabernes egne oplysninger. *Regnskabet dækker 2001/2002.
Graftekst: Den konjunkturelle nedgang i ejendomsmarkedet har kunnet mærkes hos de fleste af de store arkitekter sidste år. Enkelte har dog kunnet ekspandere som følge af enkelte store projekter. Henning Larsens Tegnestue har for eksempel den nye opera og Vilhelm Lauritzen er i gang med DRs nye byggeri i Ørestad.
Årets resultat 2002
(i kr.)
Henning Larsens Tegnestue* 16444000
Arkitema 10104166
PLH Arkitekter 1868000
Vilhelm Lauritzen 1856887
Friis & Moltke 1513408
Mangor & Nagel* 1449067
Hvidt & Mølgaard 562290
KHRAS 469000
3xNielsen* 402115
Aarhus Arkitekterne* 303911
Aa Arkitekter* 5383
Dissing+Weitling* -2428024
Schmidt, Hammer & Lassen -2718000
S&I Arkitekter -4921936
C.F. Møller -
Kilde: Selskabernes egne oplysninger. *Regnskabet dækker 2001/2002.
Kun 6 af de 14 største fik et resultat på over 1 million kr. i 2002 og kun 3 tegnestuer havde et direkte negativt resultat.
Egenkapital
(i kr.)
C.F. Møller -
Arkitema 30009538
Vilhelm Lauritzen 11350720
Schmidt, Hammer & Lassen 11321000
PLH Arkitekter 9942000
Henning Larsens Tegnestue* 9901000
Mangor & Nagel* 6996256
Aarhus Arkitekterne* 5209444
3xNielsen* 3856853
Friis & Moltke 3409410
Aa Arkitekter* 3200000
Hvidt & Mølgaard 2918393
KHRAS 2678000
S&I Arkitekter 752458
Dissing+Weitling* -1348024
Kilde: Selskabernes egne oplysninger. *Regnskabet dækker 2001/2002.
Note: Dissing+Weitling understreger i regnskabet, at selskabet forventer egenkapitalen reetableres ved eget driftsoverskud de kommende år i forbindelse med en restrukturering af selskabet.
Arkitema, Vilhelm Lauritzen og Schmidt, Hammer & Lassen har alle en egenkapital på over 10 millioner kr. Kun S&I Arkitekter og Dissing+Weitling har egenkapital på under 1 million kr.
