I 2017 har der været et fejlskøn på den offentlige saldo på 54 milliarder kr., svarende til godt 2,5 procent af bruttonationalproduktet.

Dansk økonomi har fortsat udfordringer - eksempelvis lav produktivitet og adgang til kvalificeret arbejdskraft - men de offentlige finanser er ikke en af dem.

- I begyndelsen af 2017 var det officielle skøn fra regeringen, at den offentlige saldo i 2017 ville lande på -33 milliarder kr. Nu er regnskabet gjort op, og de offentlige finanser landede i stedet med et pænt plus på 21 milliarder kr. Det vil sige, at det officielle skøn var 54 milliarder kr. for pessimistisk, og tilmed var også fortegnet forkert, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

- Og ikke nok med det. 2017 er blot det seneste i en række på 8 år, hvor de offentlige finanser systematisk har udviklet sig bedre end skønnet. Pengene fosser ganske enkelt ind i statskassen, siger Bo Sandberg.

Samlet for perioden 2010-2017 er der kommet 317 milliarder kr. mere ind i statskassen, end de skiftende regeringer havde budgetteret med.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

- Med så gode konjunkturer, som vi har i dansk økonomi - og som vi havde i 2017 - bør der også kunne skabes overskud på de offentlige finanser. Men når der de seneste 8 år er kommet 317 milliarder kr. mere i kassen end forventet, så sætter det trods alt også for eksempel manglende prioritering af vejvedligeholdelse, infrastrukturinvesteringer og den slags i relief, siger cheføkonomen.

Fejlskønnet var ifølge cheføkonomen katastrofalt i de første år efter finanskrisen.

- Den gode nyhed er dog, at fejlskønnet reelt ikke har så stor effekt på den aktuelle økonomiske politik, da det alligevel ikke er de offentlige finanser, men snarere bolig- og arbejdsmarkedet, der i øjeblikket lægger bindinger på den førte finanspolitik.

- Den dårlige nyhed er, at fejlskønnene set i bakspejlet var decideret katastrofale i perioden 2011-2013, hvor vi blandt andet aldrig skulle have haft en henstilling fra EU, hvor den såkaldte Genopretningspakke gjorde mere skade end gavn, og hvor de skiftende regeringer i det hele taget førte en for stram finanspolitik, siger Bo Sandberg.

Resultatet var en unødigt lav vækst og beskæftigelse i dansk økonomi 2011-2013 - og det er et efterslæb i vækst for eksempel i forhold til Sverige og Tyskland, som vi stadig slæber rundt på som en klods om benet.