Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Fredede og bevaringsværdige huse: Regler og god praksis

De vigtigste love og regler med relevans for fredede og bevaringsværdige bygninger. De overordnede værdier og vigtighed af konkrete detaljer ved arbejde og funktionsændringer af fredede ejendomme. Hvad gør et projekt vellykket og hvor ligger evt. snublesten? Eksempler på vellykkede og mislykkede projekter.

 

10.00 Støtteordninger

Ejerne af fredede og bevaringsværdige ejendomme kan få økonomisk støtte til bygningsarbejder fra Slots- og Kulturstyrelsen, kommunen eller fra private og fonde. En fredet ejendom kan derudover blive fritaget for at betale grundskyld, og så kan ejere af fredede bygninger fradrage drifts- og vedligeholdelses- og forbedringsudgifter i den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder og for ejere af udlejningsejendomme gælder særlige regler. Hvilke betingelser gælder for at få økonomisk støtte? Hvad kan der ydes støtte til? Grundskyldsfritagelse og regler for skattemæssige fradragsordninger.

10.25 Københavns Kommunes arbejde med bevaringsværdige bygninger

Københavns Kommunes arbejde med bevaringsværdige bygninger. Regler, retningslinier og praksis. Tilskudsmuligheder til bevaringsværdige bygninger. Kan en bevaringsværdig bygning rives ned?

10.50 Kaffepause
11.20 Køb og salg af fredede og bevaringsværdige huse

Hvordan køber man og sælger fredede ejendomme? Gælder der de samme regler som i tilfældet af alle andre ejendomme? Værditilvækst i renoverede fredede og bevaringsværdige ejendomme.

 

 

11.45 Kommende projekt: 10.000 kvm store udvidelse af Folketinget i en fredet bygning

Rigsarkivet flytter væk fra Slotsholmen, hvilket giver en enestående mulighed for at Folketinget kan overtage de ledige bygninger og forbedre rammerne for folkestyret. Folketinget sætter derfor gang i en idékonkurrence, som skal frembringe nye idéer og visioner for Folketingets fysiske rammer. Rigsarkivets bygninger ligger i tilknytning til Christiansborg. De ca. 10.000 ekstra kvm vil kunne give helt nye og spændende muligheder for at udvikle aktiviteter, der i endnu højere grad end i dag inviterer borgerne indenfor og lader dem opleve folkestyret helt tæt på. BARK Rådgivning har udviklet et koncept for en eventuel overtagelse af Rigsarkivet.

11.45 Bevaringsværdig sukkerfabrik skal laves om til kæmpe feriecenter

Den gamle bevaringsværdige sukkerfabrik i Stege skal laves om til feriecenter med boliger, vandland og hotel. Stege Sukkerfabrik omfatter ca. 10 bygninger beliggende på et areal på over 20.000 kvm., herunder den monumentale hovedbygning fra 1884. Hvordan griber man opgaven an? Hvordan udnytter man det potentiele, der ligger i de eksisterende fabriksbygninger til både de praktiske formål samt branding og skabelse af image? Der er udarbejde et masterplan for projektet.

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Der er 9.000 fredede bygninger i Danmark og ca. 300.000 vurderes at have bevaringsværdi. Størsteparten af de fredede huse er privatejede, og 75 og 80 procent af dem er private boliger.

Fredede og bevaringsværdige bygninger kan have unikke kvaliteter, der kan skabe værdi for brugere og ejere. Og der er både en række fordele og udfordringer ved at være ejer eller administrator af en sådan bygning.

Der gælder en række særregler for fredede og bevaringsværdige bygninger.  De har hjemmel i, primært, Bygningsfredningsloven, men også i Planloven, Byggeloven, Landzone, Lokalplaner, Byfornyelsesloven. Flere af lovteksterne er i den sidste tid blevet ændret.

Hidtil har fredningen af et hus medført, at der skal søges tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvis man ønsker at istandsætte eller bygge om, både indvendigt og udvendigt, mens det i et bevaringsværdigt hus, er kun facaden, der ikke må ændres uden tilladelse. De særlige krav for fredede- og bevaringsværdige huse vil således altid 
påføre ejeren ekstra udgifter.

Til fordelene hører derimod muligheden for at
opnå økonomisk støtte til evt. ombygningsarbejder.

En fredet ejendom kan også blive fritaget for at betale grundskyld, og derudover kan ejere af flere typer fredede bygninger fradrage drifts-, vedligeholdelses- og forbedringsudgifter i den skattepligtige indkomst.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her