Aalborg: Butikker og butikscentre - udvikling og projekter


Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Aalborg som handelsby

Aalborg er regionens handelsby og trækker handlende til fra hele oplandet. I midtbyen er Kundetilstrømningen stigende, nogle måneder med en vækst på op til 20 procent siden 2015. Med Aalborgs stigende befolkningstilvækst, flere studerende og flere turister vil der også i fremtiden være et solidt kundegrundlag. Vest for midtbyen åbner et madmarked og torvehaller, mens Magasin rykker ind i butikscentret Friis i den østlige del af midtbyen. Øst for midtbyen pågår samtidig udvikling af havnearealerne med masser af nye boliger. Kan handelslivet i midtbyen strækkes ud mod både øst og vest? Hvordan cementerer Aalborg sin position som handelsby i fremtiden? Hvilken udfordringer og muligheder står Aalborg overfor rent handelsmæssigt, og hvordan er Aalborgs handelsposition og potentiale sammenlignet med andre byer?

Flemming Thingbak , Direktør , Aalborg City

10.00 Markedet for butiksejendomme i Aalborg

Nordjylland har haft danmarksrekord i tomme butikker, men siden 2015 er udviklingen vendt og tomgangen er raslet ned på 7 procent, hvilket er det største fald på landsplan. Udviklingen ses også ved at antallet af udbudte nordjyske butikslejemål de seneste 3 år er faldet med 26 procent. Butiksmarkedet går ind i en ny æra, hvor store brands kæmper om de gode placeringer, og hvor det giver god mening at udvikle og ombygge butiksejendommene på de rigtige placeringer. Hvordan er tendenserne og prisudviklingen for butiksejendomsmarkedet i Aalborg og Nordjylland, og hvilken betydning har beliggenheden? Hvordan er forholdet mellem aflastningsområderne, bl.a. City Syd, og midtbyen, hvor blandt andet Budolfi Plads står overfor en omfattende omdannelse til et attraktivt handels- og caféområde?

10.25 Udviklingmuligheder i Aalborg Storcenter og City Syd

City Syd står for en tredjedel af al omsætning i Aalborg Kommunes butikker inden for både dagligvarer og udvalgsvarer. Her ligger blandt andet Ikea og det 51.500 kvm store Aalborg Storcenter, som har 7 millioner kunder hvert år. En innovationsgruppe er gået i gang med at udvikle en plan for forskønnelse af området, forbedret infrastruktur samt ombygning og renovering af storcentret. Hvilke planer og muligheder er der for udvikling af storcentret og City Syd?

10.50 Kaffepause
11.20 Flere krydstogtturister skaber omsætning i butikkerne

Krydstogtturismen er stærkt stigende i Danmark. Alene i 2016 har vi fået besøg af 866.000 krydstogtgæster, som har en beregnet samlet samfundsøkonomisk effekt på 1,35 milliarder kr. Krydstogtturismen skabte job til 1.900 danskere i 2016, heraf var 70 procent inden for hotel- og detailhandel. Aalborg er én af de større byer, der modtager krydstogtturisterne, og byen er blevet et populært mål. Turisterne lægger i gennemsnit 307 kr. i byens butikker, hvilket i 2016 gav butikkerne en omsætning på 8,1 millioner kr. fra de sejlende turister. Er der udsigt til, at byen vil få flere krydstogtturister? Og hvordan kan man få gæsterne til at lægge flere penge i Aalborgs butikker og restaurationer?

Rasmus Rosenkilde Jerver , Direktør, Visit Aalborg

11.45 Udvikling af shoppingcentret Friis

Friis shoppingcenter er et af Jyllands største detailhandelsudviklingsprojekter. Udviklingen omfatter ombygning og renovering ud fra en gennemarbejdet strategi, der tager udgangspunkt i lokal forankring i øjenhøjde med sin slutforbruger. Friis shoppingcenter byder velkommen til Magasin i 2018, som har været savnet i detailhandlen i Ålborg siden sin fraflytning i 2005, yderligere tilføjes der flere danske og internationale detailhandels koncepter til Friis shoppingcenter. Hvilke overvejelser ligger bag den meget bevidste sammensætning af lejere? Hvilken strategi ligger der bag fornyelsen, og hvordan kan detailhandlen og Friis Shoppingcenter være med til at udvikle Aalborg midtby?

Lotte Vestergaard Skou , Center Manager, DEAS

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Aalborg midtby har 1.026 butikker, hvilket er en stigning på 4 procent over de sidste tre år. Omsætningen er i samme periode steget 9 procent og lå på 11,7 milliarder kr. i 2016. Alene supermarkeder og varehuse omsatte for 5,3 milliarder kr. Overordnet bidrager handel med 52 procent af omsætningen i den private sektor, mens 22,9 procent af den samlede værditilvækst i Aalborg Kommune stammer fra handel.

Kommunen har gennem de seneste år haft en befolkningstilvækst på 2.000 indbyggere årligt, og der forventes en tilvækst på 13-14.000 indbyggere frem mod 2025. Alene i midtbyen forventes en tilvækst på 3-4.000 indbyggere. Byen har flere store udviklingsområder i eller umiddelbart omkring midtbyen. Tilvæksten skaber behov for nye indkøbsmuligheder og nye butikker, som skal betjene byens nye borgere.

Den nye planlov, der regulerer butikkernes størrelse og placering, åbner op for større butikker i bymidten og lokalcentre. Planloven giver også bedre mulighed for showrooms i forbindelse med e-handel samtidig med, at der nu kan indrettes mindre butikker f.eks. i forladte skolebygninger, og virksomheder i såkaldte overflødige bygninger får mulighed for at bygge til.

I fremtiden kan nethandlen få afgørende betydning for butikslivet i bybilledet. I 2016 handlede danskerne på nettet for i alt 101 milliarder kr. Det er en stigning på 16 procent siden året før. Nethandlen er blevet set som en trussel for de fysiske butikker, men undersøgelser viser at op til 80 procent af de handlende foretrækker at handle i en fysisk butik, og de seneste tendenser peger på en synergieffekt for de butikker, der forstår at udnytte nettets muligheder. I følge Institut for Centerplanlægning vil handlen i fremtiden koncentrere sig om de større byer, hvilket åbner op for yderligere udvikling af handelslivet i Aalborg.

 

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her

Afholdes 11. oktober 2018
Klokken 09.00 - 12.40
: Aalborg Kongres og…Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg



Deltagere

Friis Shoppingcenter

Lotte Vestergaard Skou

Kuben Management A/S

Jacob Jørgensen

ProDomus

Britta Jespersgaard

Visit Aalborg

Rasmus Rosenkilde Jerver

Aalborg City

Flemming Thingbak

Årstiderne Arkitekter

Kiri Lysbjerg Hedegaard

Andre konferencer

Tilmeld dig her