Schmidt Hammer Lassen Architects har vundet konkurrencen om at designe det 6.400 kvm store Maritime Knowledge Hub ved Wirral Waters i Liverpool i England.
Arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen Architects har i en international inviteret konkurrence vundet opgaven om at designe det kommende Maritime Knowledge Hub, der med sine 6.400 kvm er dedikeret til R&D inden for marineingeniørvidenskab, overlevelsestræning, forretningsudvikling, arbejdsrum og arrangementer i hjertet af udviklingsprojektet Wirral Waters i Liverpool.
Maritime Knowledge Hub bliver et sted for innovation, samarbejde, læring, uddannelse og forretningsudvikling og vil placere Liverpool og Storbritannien på den globale scene, i såvel branche henseende som arkitektonisk.
NB! Vejle investerer 11 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.
Peel Land and Property har i samarbejde med Liverpool John Moores University, Mersey Maritime og Wirral Council valgt Schmidt Hammer Lassen sammen med det lokale firma Ellis Williams Architects til at designe projektet til 170 millioner kr.
Virksomhederne vil arbejde sammen med Parkinson Inc., ansvarlig planlægger for Wirral Waters. Projektets omdrejningspunkt er det historiske Hydrauliske Tårn, der er udformet efter Palazzo Vecchio i Firenze og i dag står tomt og forsømt, efter det blev bombet under Anden Verdenskrig. En ny nabobygning til tårnet vil indeholde kontorer, inkubationsmiljøer, lokaler til undervisning og kulturelle aktiviteter og vil også huse en tank til et topmoderne offshore overlevelsestræningscenter.
NB! Nyeste ændringer i AB systemet: Nyt ABR 89, AB 92 og ABT93. Afholdes d. 29. august 2018.
- Udformningen af et kompleks, der er et af de mest transformerende udviklingsprojekter i Liverpool-regionen, stillede krav om et gennemtænkt design, der respekterer den eksisterende bygningsarv men også peger fremad, fortæller Mads Rudi Lassen, Senior Associate hos Schmidt Hammer Lassen.
- Vores design genopliver det gamle Hydrauliske Tårn og skaber samtidig et arkitektonisk udtryk, der forbinder nyt og gammelt med smukke gårdhaver, en sammenbindende facade og tydelige bygningsvolumener, uddyber han.
NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Konferencen afholdes d. 4. september 2018.
Det Hydrauliske Tårn fra det 19. århundrede vil bevare så meget af sin oprindelige karakter som muligt og vil huse Maritime Knowledge Hubs kontor- og møderum, 3 bassiner, herunder HydroLab, en café og besøgsområde samt et observatorium, hvorfra der er udsigt over Wirral Waters og en stor del af Liverpool. Den nye bygning vil rumme hovedparten af det kommende Marine Technology Centre, der med blandt andet et Offshore overlevelses træningscenter samt havsimulator og træningsfaciliteter bliver førende inden for forskning og innovation ved at bringe uddannelser, virksomheder og brancher sammen.
Schmidt Hammer Lassens projektportefølje i Storbritannien tæller University of Bristol Library, der bliver et vartegn for revitaliseringen af Clifton Campus, University of Aberdeen Library, en tidløs, rektangulær volumen i 10 etager på Aberdeens skyline samt City of Westminster College, en 24.000 kvm flagskibs campus i London og vinder af den prestigefyldte RIBA Award i 2011.