Diakonissestiftelsens 47 seniorboliger kunne den 15. juni 2017 fejre rejsegilde og markere, at de 4 største blokke er rejst, og at der er taget hul på den sidste del af byggeriet mod Dronningensvej. De kommende beboere kunne desuden kaste de første nysgerrige blikke på deres nye hjem.

Diakonissestiftelsen opfører 47 seniorboliger, hvoraf 28 allerede er udlejet. Forventet indflytning 1. november 2017. Mange af de seniorer, som står på venteliste, ønsker først at flytte ind om nogle år. Derfor er der åbnet for udlejning til øvrige seniorer. Man skal opfylde udlejningskriterierne: at man er fyldt 55 år og ikke har nogen hjemmeboende børn på indflytningstidspunktet. Torsdag den 15. juni 2017 var der rejsegilde på byggeriet.

- I har haft en ivrig fanskare til at stå og hoppe begejstret uden for byggehegnet, sagde projektchef Hanne Moe til håndværkerne ved rejsegildet for Diakonissestiftelsens nye seniorboliger. Og det var ikke områdets daginstitutioner, hun hentydede til, men de kommende beboere: Seniorerne, der spændt følger byggeriets fremdrift.

Normalt markerer et rejsegilde, at sidste tagspær er lagt, men her kommer boligerne som færdige moduler fra fabrikken i Hobro.

NB! Byggeri af boliger til dem over 60 år - 2017-2027. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2017.

- Modulbyggeriet er valgt, blandt andet fordi det rent byggeteknisk sikrer høj kvalitet i bygningerne, og så skånes naboerne for nogle gener, da en stor del af byggeriet foregår langt væk. De har været fascinerende at følge klodserne blive stablet, og der har været mange fladtrykte næser mod ruderne i Diakonissestiftelsens kantine, konstaterede Hanne Moe i sin tale.

Der er 47 seniorboliger fordelt på 6 huse. De 4 huse, som ligger tættest på Diakonissestiftelsens hovedbygning, er i 3-4 etager, mens de 2 huse ud mod Dronningensvej bliver i 2-3 etager, så de passer med skalaen i villakvarteret. Og netop skalaen talte arkitekten Kristian Martinsen fra Tegnestuen Vandkunsten om.

- Vi har taget udgangspunkt i de klassiske bygninger med kamtakkede gavle og trapper skalaen ned mod boligerne på Dronningensvej. 2 gamle villaer er nænsomt blevet revet ned for at give plads, og vi genanvender mange af materialerne for eksempel i fællesområdernes gulve og i havemurene, så både ånd og materialer lever videre i de nye boliger, sagde han.

EDC står for udlejningen af seniorboligerne, hvoraf der altså stadig er 19 tilbage. Der lægges vægt på, at cirka40 procent af boligerne udlejes til Frederiksbergborgere. Interesserede kan læse mere om boligerne og finde telefonnumre til mæglerne fra EDC på Diakonissestiftelsens hjemmeside.

Læs mere af artiklen
Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri

Afholdes 11. oktober 2017

Klokken kl. 09.00 - 12.40

DOCKENDOCKEN , Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn

Tilmeld

Baggrund

Ønsket om højkvalitetsboliger til +65-årige er kraftigt stigende. 

Gruppen af ældre over 65 år er nu på 20 procent af befolkningen og udgør en gruppe på 1,1 millioner personer - en stigning på 250.000 personer på 10 år.  Af dem bor 92 procent i normale boliger, mens kun 8 procent bor i seniorboliger: 35.000 i almene ældreboliger, 37.000 i plejeboliger, 5.000 på plejehjem og 1.000 i beskyttede boliger. Renoveringen og opdateringen af disse er især igangsat de sidste 5 år.
 
Alle frygter fortidens plejehjem og vil i stedet have en funktionel bolig, der tilsvarer et moderne liv - også når mobiliteten bliver mindre.

Med regeringens nationale demenshandlingsplan, som blev forhandlet på plads december 2016, er der afsat 470 millioner kr. til blandt andet byggeri af demensboliger. I 2040 vil antallet af demente være steget 82 procent og nå et tal på 155.000 mod 85.000 i dag. Samtidig var der i 2012 kun 6.000 demensboliger ud af et plejeboligantal på 46.000, der vil altså i fremtiden også være et stigende behov for at bygge boliger specifikt til demente.
 
De 65 årige har en restlevetid på 20 år i snit, og de ønsker både at bo og leve godt i hele perioden. Og gerne i bebyggelser eller områder med mange af samme slags. Eksempelvis er der i løbet af de sidste 15 år opstået mere end 100 bofællesskaber for ældre.
 
I +65-gruppen har 400.000 personer millionformue og store pensioner, som de ønsker at anvende på effektive mindre boliger, god mad og oplevelser. Og da det generelt går godt for deres børn, eller samfundet tager sig af dem, så bruger de ældre deres indtægter og opsparing hovedsageligt på sig selv.
 
Når ældre over 65 flytter, er det for 60 procents vedkommende til lejligheder, 30 procent til rækkehuse, mens kun 10 procent flytter til en mindre villa - havearbejdet trækker ikke så meget længere.
 
Langt de fleste på +65 år, der flytter, bliver i samme by eller flytter til en by af samme størrelse. Undtagelsen er dem i de helt små byer eller på landet, de flytter ind til lidt større byer.
 
I storbyer som København og Aarhus udgør de +65 år fortsat kun 10-15 procent, men andelen stiger i takt med, at der nu bygges mindre rækkehuse og lejligheder med elevator og udsigt - gerne til vand eller grønt. Dog er det fortsat i landkommunerne, at de ældre bor, og hvor de udgør omkring 30 procent, men også velhaverkommunerne nord for København har en stor gruppe af +65 årige - Hørsholm topper med 25 procent i denne gruppe.
 
Fokus for seniorboligbyggeriet er de 65-74 år. I denne gruppe er 70 procent gift eller samboende, mens 30 procent er enlige, så efterspørgslen for nye senorboliger er 2 store værelser eller 3 værelser. Og især de 400.000 i parforhold har råd til at købe eller leje en god seniorbolig, da det er den gruppe som generelt har den bedste uddannelse og opsparing.
 
I 2025 vil 55 procent af alle ældre have mindst 10 års skolegang, og heraf vil 25 procent have studentereksamen. I dag er tallet 37 procent, heraf 14 procent med studentereksamen.

Med uddannelse følger også højere indkomster og opsparing. De 55 procent vil i snit have tjent 450.000 om året de sidste 20 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og mange er rykket op i graderne i deres jobs -  og har derfor kunnet spare store summer op.
 
Indtægterne for +65 årige er også stigende, fordi de bedst uddannede har tradition for at blive ved med at arbejde: I 2016 arbejder 12 procent af de +65-årige, mens tallet i 2001 kun var 7 procent. Det er landmænd, ejendomsfolk, embedsmænd og handelsfolk, der er de 4 store sektorer. Der er naturligvis stor forskel på, hvor mange der arbejder: 20 % arbejder i alderen 65-69 år, 10 % arbejder i alderen 70-74 år,  5 % arbejder i alderen 75-79 og  2 % over 80 år arbejder (landmænd og udlejere af ejendom, som samlet står for 50 % af de gamle i beskæftigelse).
 
Afhængigheden af staten og den aktuelle politik bliver mindre og mindre: I gruppen af 50-75 årige vil statens pensionsudbetalinger kun udgøre 50 procent ved pensionsalderen, mens egen indkomst, afkast og pensionsopsparing vil udgøre de andre 50 procent. Gennemsnitsindtægten for ældre over 65 år er i 2016 på 275.000 kr, som stammer fra både pension, fortsat arbejde og afkast - og den indkomst vil stige i snit for de kommende +65-årige de kommende mange år.
 
Og dermed vil markedet for seniorboliger også vokse kraftigt.

Læs mere om baggrunden

Program

09.00
09.30
09.35 Med den demografiske udvikling vil der blive flere ældre i fremtiden, og behovet for flere boliger til ældre og seniorer vil dermed stige. Hvad bliver behovet for seniorboliger i fremtiden, og hvor vil de gerne bo? Hvilke typer boliger vil være særligt attraktive for de forskellige grupper af seniorer? Leje-, ejer eller parcelhus? Eller plejeboliger, plejehjem, kollektiver eller bofællesskaber for seniorer? Hvad er seniorerne villige til og i stand til at betale? Området har traditionelt været præget af offentlige aktører, men kan det være attraktivt for private også at investere i seniorboliger? Hvad er mulighederne for OPP? Hvilke lovmæssige krav og reguleringer er der på området?  

Klaus Ahm , Director Healthcare & Business Development, Northern Horizon Capital

10.00 I 2040 vil antallet af demente være steget 82 procent og nå et tal på 155.000 mod 85.000 i dag. Samtidig var der i 2012 kun 6.000 demensboliger ud af et plejeboligantal på 46.000, der vil altså i fremtiden være et stigende behov for at bygge boliger til demente. Med regeringens nationale demenshandlingsplan, som blev forhandlet på plads december 2016, er der afsat 470 millioner kr. til blandt andet byggeri af demensboliger. Hvilke behov og krav har demente til deres bolig? Hvilke fysiske rammer skal der være, og hvordan kan boligens indretning være med til at gøre hverdagen lettere for den demente?

Pernille Tufte , Seniorkonsulent, Ældre Sagen

10.25 Der er planer om at opføre et ca.12.100 kvm stort kombineret plejecenter og seniorbofællesskab i 3 etager ved Sankt Joseph Kloster på Østerbro. På grunden er der i dag et bevaringsværdigt kloster, en kirke og et plejehjem, samt diverse mindre bygninger. Der skal bygges 91 ældreboliger med tilhørende fælles- og servicearealer i tilknytning til plejeboligerne. Kirken og klosteret ombygges til kulturhus og seniorbofællesskab med ca. 31-33 boliger. Det eksisterende plejehjem bliver nedrevet for at gøre plads til 7.800 kvm nybyggeri. Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilken tidsplan bliver det bygget? Hvilke krav stilles der til ombygningen af bevaringsværdige bygninger, så de kan anvendes til ældre- og seniorboliger?

Gerti Axelsen , Bygge- og Udviklingschef, Lejerbo

10.50
11.20 Realdania har udført et større analysearbejde om ældre og boformer med særlig fokus på de gode seniorbofællesskaber. Hvad viser analysernes resultater og hvordan arbejder Realdania med nye løsninger til fremtidens boformer for ældre? I fremtiden vil vi se en større spredning blandt seniorer i ønsker og behov - de vil være en mindre homogen befolkningsgruppe, hvor nogle vil have behov for let adgang til pleje, mens andre ønsker fritidsaktiviteter med andre seniorer og andre igen ingen af delene. Hvordan vil alle disse forhold påvirke fremtidens boligbyggeri for seniorer? Hvordan udformer og indretter man seniorboliger arkitektonisk, så de passer til beboernes behov, og hvilke forskellige behov findes der? Hvordan kan man sammensætte beboerne på tværs af alder, ressourcer og sociale skel? Hvilke koncepter og metoder, kan andre aktører drage nytte af?

Per Schulze , Programchef, Realdania

11.45 Ingeborggården på Troels-Lunds Vej på Frederiksberg står overfor en omfattende modernisering, hvor det eksisterende byggeri nedrives og giver plads til 17.000 kvm nybyggeri. Det fremtidige Ingeborggården skal indeholde 200 boliger med tilhørende fælles- og servicearealer. Samtidig bygges der 600 kvm til Frederiksberg Boldklub, og tanken er at skabe synergi, f.eks. i form af fællesarealer. Ingeborggården ligger centralt placeret mellem boldbaner, villakvarterer og institutioner, og skal åbnes op under visionen ’Generationernes By’. Byggeriet skal opføres som lavenergiklasse 2020, og skal bæredygtighedscertificeres med minimum 1 sølvcertificering efter de danske DGNB-krav. Hvordan kommer det nye Ingeborggården til at se ud? Hvordan bygger man til ældre og seniorer, og hvordan vil man skabe synergi mellem Frederiksberg Boldklub og området omkring?

Pia Morilla , Forstander, Ingeborggården

12.10 Det 5.600 kvm store Samsøvej Plejecenter i Holbæk er bygget demensvenligt, samtidig med at det tager højde for mulige nedskæringer i plejesektoren i fremtiden. Bygningen er bygget som et 8-tal og gangarealet er minimeret. Midterpunkterne i de 2 cirkler betyder, at personalet har kortere afstand rundt om i bygningen, og der er bedre oversigtsforhold for både personale og beboere. Bygningens runde former betyder, at de ældre demente kan gå ture i bygningen og i gårdhaverne, uden at personalet behøver at holde øje med, om de forlader bygningen. Beboerne møder nemlig aldrig en dør for enden af en gang. Hvad er erfaringerne med byggeriet? Lever det op til sin funktion? Hvordan har man tænkt demensvenlighed ind i byggeriet, og hvilken betydning har det for beboere og personale?

Kasper Tranekær Kullegaard , Partner, Arkitekt, Kullegaard A/S

12.35
12.40
10.00 I fremtiden vil vi se flere seniorer, men også en mere forskelligartet seniorgruppe. Seniorerne bliver i stigende grad mere bevidste om deres boligbehov og stiller større krav til den. Tilslutningen til de traditionelle plejeboliger har været faldende gennem de senere år. Man må derfor gentænke og fornye dels plejeboligerne, men også boliger for andre grupper af seniorer. Hvilke behov til boligens indretning og udformning opstår der, når man bliver senior? Og på hvilken måde adskiller de sig fra andre befolkningsgrupper, når det gælder boligens funktioner? Hvordan konverterer man almindelige boliger til boliger for seniorer? Hvordan indretter, segmenterer og målretter man en bolig for seniorer til bestemte seniorgrupper?
10.25 Lejerbo, AAB og fsb har indgået en partnerskabsaftale med Københavns Kommune om at udvikle en ny storbybolig, der er til at betale for alle. Det bliver en helt ny og fleksibel type almen bolig på 60 kvadratmeter, som kommer til at koste omkring 5.000 kr. om måneden i husleje. Boligerne organiseres omkring en såkaldt smartzone, hvor installationerne er placeret. Og ud fra smartzonen kan der etableres værelser og boligarealer, så boligen både kan designes til en ungdomsbolig, ældrebolig eller danne rammerne for en hel familie. Ud over at boligerne er fleksible og billige, indgår det også i aftalen, at de skal kunne bygges forholdsvist hurtigt. Aftalen går ud på, at boligselskaberne og kommunen sammen udvikler det færdige koncept. Når konceptet er klart, vil kommunen arbejde for, at der kan bygges mellem 500 og 800 boliger af denne type.
11.20 Roskilde får demensplejehjem til 200 millioner. I foråret 2018 stikkes spaden i jorden til Roskildes nye plejecenter syd for Hyrdehøj Indkøbscenter.Byrådet har netop godkendt økonomien bag projektet, der er tegnet af Cubo Arkitekter i samarbejde med Force4 Architects, Balslev Rådgivende Ingeniører og Henrik Jørgensen Landskab. På Hyrdehøj er der fokus på at indrette boliger og udearealer særligt til borgere med forskellige grader af demens. En gruppe borgere, som der bliver flere og flere af. Byggeriet får 64 plejeboliger, 30 boliger til rehabilitering samt 10 boliger til udviklingshæmmede borgere.Udformning og indretning tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts resultater om indretning af plejeboliger for borgere med demens. Der er således taget hensyn til, at størstedelen af beboerne vil have et massivt behov for pleje og omsorgBoligerne og fællesarealerne i det kommende plejecenter indrettes med et hjemligt og hyggeligt præg i overskuelige bogrupper, der er udformet så fleksibelt og venligt, at det kan imødekomme, at en del af de kommende beboere vil have eller udvikle en demenssygdom. Det nye plejecenter skal stå klar til indflytning i midten af 2019.
11.20 Hun/de har idéer mht seniorboliger og nye koncepter for det... Samtidig vil vi se større spredning blandt seniorer i ønsker og behov - seniorerne vil i fremtiden være en mindre homogen befolkningsgruppe, hvor nogle vil have behov for let adgang til pleje, mens andre ønsker fritidsaktiviteter med andre seniorer og andre igen ingen af delene. Hvordan vil alle disse forhold påvirke fremtidens boligbyggeri for seniorer? TNT Arkitekter A/S og Virumgaard Arkitekter A/S er blevet sammenlagt for at styrke deres samlede profil indenfor plejeboliger, almene boliger, ungdomsboliger og privat boligbyggeri. Tegnestuen fortsætter under navnet TNT Arkitekter A/S. Med fusionen udvides TNT Arkitekters kompetencer på især moderne plejeboliger og almene bolige. Lige nu igangsættes et plejeboligbyggeri med 82 boliger i Rødovre Kommune.
11.45 Juristernes og Økonomernes Pensionskasse planlægger etablering af 24 tagboliger samt elevatortårne og altaner på ejendommen Treleddet. Projektet omfatter etablering af 24 seniorboliger samt fælleslokale på boligejendommen Treleddet. Treleddet er en trelænget ejendom med 172 boliger i 5 etager plus tagetage beliggende Finsensvej, Philip Schous Vej og N. Jespersens Vej. De 24 boliger påtænkes etableret som modulbyggeri. Der etableres endvidere 11 elevatortårne samt ca. 110 altaner på gårdsiden af bebyggelsen. Installationer i eksisterende lejligheder udskiftes som følge af projektet. Kælder renoveres og der etableres bl.a. ca 160 depotrum og cykelparkering. Fælleshus i gård og gårdmiljø renoveres. 100 mio. 5000 kvm.
12.40 Rambøll har sammen med ONV Arkitekter vundet projektet om at forvandle 62 boliger på Betty Nansens Allé til 85 ungdoms- og tilgængelighedsboliger. Der er tale om en markant forvandling, hvor blokken skal strippes totalt og bygges op på ny. der skal skabes et nyt byrum og offentlig adgang til stueetagen – en komplet forvandling af 62 handicapboliger til både ungdoms- og ældreboliger. Da byrummet omkring Betty Nansens Allé samtidig bliver renoveret og gjort mere tilgængeligt, er det tanken, at det nye projekt skal være med til at binde "en perlerække af byrum i området sammen", som det hedder i forslaget. Det er blandt andet Nordens Plads, de eksisterende haver og byrum tæt på Domus Vista og Valby Langgade. Projektet på Betty Nansens Allé kombinerer flere boligtyper – ungdomsboliger, ældreboliger og tilgængelighedsboliger. Det er blevet til i tæt samarbejde mellem Rambøll og ONV Arkitekter.
12.40 Der er i øjeblikket forhandlinger i gang med kommende bygherrer, disse kan derfor endnu ikke oplyses. Projektet omfatter opførelse af karrebyggeri bestående af 5 karreer i op til 6 etager indeholdende 250-300 boliger. Hver karre vil være på 2-3000 kvm. Der vil være studenterboliger, familieboliger, bofællesskaber, penthouseboliger samt "oldekolle". Der er tale om en søjledækskonstruktion i beton, med boliger der varierer i størrelsen fra 25-300 kvm, alle med direkte udgang til deres egen hængende have. Facadematerialet mod syd bliver store glaspartier i trærammer, og mod nord tegl med pudsede overflader i forskellige farver. Indvendig indrettes med trægulve og pudsede vægge og vinduespatier der fører ud til haven. Der er endnu ikke tilknyttet ingeniør, eller taget stilling til byggearbejdets udbud.  15.000 kvm, 5 blokke, 6 etager, 275 lejligheder, 200 millioner, i gang juni 2017.
12.40 Danske Diakonhjem planlægger ombygning af eksisterende bygning til plejeboliger. Projektet omfatter ombygning af eksisterende bevaringsværdig bygning til privat plejehjem med 48 beboere. Bygningen er en teglbygning i 2 etager omkring et indre gårdrum. Budget er anslået.  4940 kvm, 48 lejligheder, 2 etager, 55 millioner, i gang juni 2016
12.40 Domea planlægger opførelse af seniorboliger på Nørrebro. Projektet omfatter 28 senioregnede familieboliger i et bofællesskab. 3000 kvm, 28 lejligheder, 5 etager, 36 millioner, Domea planlægger opførelse af seniorboliger på Nørrebro. Projektet omfatter 28 senioregnede familieboliger i et bofællesskab. Mangor & Nagel Arkitektfirma A/S er totalrådgiver og varetager arkitektydelsen. Ingeniør er Oluf Jørgensen. Byggearbejdet er udbudt som hovedentreprise. Licitationen afholdes den 1. december 2015. 28 lejligheder 3000 kvm, 5 etager, 36 millioner, i gang maj 2016.
12.40 7 blokke med i alt 61 lejligheder. Bv Ejendomme ApS planlægger opførelse af boliger i Jægerspris. Projektet omfatter opførelse af 61 helårsboliger som tæt-lav boligbebyggelse med fællesfaciliteter for seniorer. Bebyggelsen skal opføres som lavenergibebyggelse. Idéen til seniorlandsbyen bygger på erfaringer fra op-førelsen af ¿Holbæk Seniorlandsby¿ i Tjebberup. Budget er anslået. Bent Rohde har lavet illustration/skitse samt varetager arkitekt ydelsen.
12.40 Københavns Kommune har nu sagt ja til, at boligselskabet FSB kan opføre 56 almene boliger til ældre med tilhørende servicearealer for 106 millioner kr. Huset William erstatter et nu nedlagt plejehjem og skal ligge på Vigerslev Allé 169 i Valby. SB skal opføre et tidssvarende og velfungerende plejecenter på 5.150 kvm. Plejecentret skal danne rammen om gode og moderne boliger, og som også kan give området et løft blandt andet med et haveanlæg. Også velgennemtænkte arbejdspladser for plejepersonalet er i fokus. Plejecentret indrettes med 4 grupper med gennemlyste fælles opholdsarealer, og boligdelen opføres i 4 etager. De 56 ældreboliger bliver på 65 kvm, mens der er planlagt 1.250 kvm til servicearealet. De ældre kan efter planen flytte ind i starten af 2019. Byggeriet er tegnet Kant Arkitekter med Cowi som ingeniør og Kragh & Berglund som landskabsarkitekter.Arkitektfirmaet Kullegaard A/S har i samarbejde med STB BYG, Lassen Landskab og Danakon vundet konkurrence om at opføre nyt plejehjem for demente i Valby. På Vigerslev Allé i Valby skal der opføres et nyt plejehjem for det almene boligselskab FSB. Det eksisterende plejehjem skal rives ned og erstattes af nye og tidssvarende boliger for demente, der kan forvente at flytte ind i starten af 2019. Der opføres i alt 56 boliger i en fireetagers bygning med tilhørende fællesrum. Huset William, som plejehjemmet kommer til at hedde, tager særligt hensyn til dementes udfordringer ved hjælp af fleksible og varierende rammer i indretningen, der kan tilpasses den enkelte. Beboerne vil stadig opleve en grad af frihed i forhold til bevægelsesmønstrene rundt om på centeret.56 boliger på ca. 65 m2 med tilhørende fællesrum på ca. 1250 m2 Anslået værdi: 81 mio. kr. Udførelsesperiode: 2016-2019. Samarbejdspartnere: Entreprenør: STB BYG A/S Landskabsarkitekt: Lassen Landskab A/S. Rådgivende ingeniør: Danakon A/S
12.40 Vallensbæk Boligselskab planlægger nye seniorboliger. Projektet omfatter 49 seniorboliger. De nye almene boliger skal være forbeholdt Vallensbækborgere på 55 og derover. Boligerne skal opføres oven på det nye butikscenter. Der skal i tilknytning til boligerne anlægges fælles terrassearealer og fælleshus.  4 etager, 49 lejligheder, 5321 kvm, 68 millioner, i gang feb 2016.
12.40 85.000 danskere er i dag demente. Det tal vil ifølge Nationalt Videnscenter for Demens i 2040 være steget til 155.000. Men samtidig med at antallet af demente stiger, så gælder det ikke plejeboliger til demente. I 2012 var der kun 6.000 demensboliger ud af 46.000 plejeboliger. Det er for lidt, når to tredjedele af beboerne på plejehjem og i plejeboliger er demente og derfor har særlige behov, når det gælder fx boligindretning. Reelt mangler der derfor 40.000 plejeboliger, der er indrettet specielt til demente, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen, og tilføjer: - Derfor kræver en vellykket national demensplan, som den ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde netop har skudt i gang, et særligt fokus på de fysiske rammer, som vi i dag tilbyder vores demente medborgere, og her har vi desværre et gevaldigt efterslæb, som jeg kun kan opfordre ministeren til at indarbejde i handlingsplanen. Eksempelvis kan mindre tiltag som tydelige farveforskelle på døre og vægge, piktogrammer der fx viser vej til toiletter eller fællesrum og store fotos af beboeren på døren til egen bolig gøre en betydelig forskel for demente. Bygninger med enkle planløsninger, så det er nemmere at orientere sig, og demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af haveanlægget, gavner i høj grad også demente og deres livsglæde. - Ved den rette indretning stimuleres sanserne og de demente kan i højere grad klare sig på egen hånd i længere tid. Der ligger en stor opgave forude med at både bygge nyt og indrette vores eksisterende plejeboliger og plejehjem, så de er bedre egnet til demente. Pragteksemplet er demenslandbyen De Hogeweyk i Holland, hvor beboerne trygt kan færdes og fx gå til frisør eller handle ind uden at forlade landsbyen, siger Michael Riff Alexandersen. KontaktErhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen, telefon 30 36 01 59 Det konkrete indhold af den nationale demenshandlingsplan blev forhandlet på plads i december 2016. Handlingsplanen opstiller tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder. De tre mål indebærer, at: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner, Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose, og at En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025. 23 konkrete initiativer Blandt de 23 konkrete initiativer i planen skal Nationalt Videnscenter for Demens varetage tre projekter i form af: Initiativ 1: Værktøj til tidlig opsporing af demens Initiativ 11: Udvikling og udbredelse af en national værktøjskasse med patient- og pårørendekurser Initiativ 18: Forsøg med demensvenlige sygehuse Desuden har partierne bag satspuljeaftalen besluttet at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med henblik på at understøtte centrets aktiviteter på demensområdet i Danmark.
12.40 En endnu ukendt bygherre planlægger at udvide og ombygge Birkebo. Projektet omfatter ombygning og udvidelse af seniorbofællesskabet med almennyttige ældreboliger under navnet Birkebo III. På nuværende tidspunkt er det planen, at der skal opføres 40 nye lejligheder i seniorbofællesskabet til par og enlige i tre størrelser på 70, 90 og 110 m2. Man vil øge antallet af plejeboliger til 72, for at sikre en rationel drift. Af disse 72 boliger er de 48 tænkt som normale almene plejeboliger, mens de sidste 24 er tænkt anvendt som almene demensboliger. Budget og m2 er anslået. 40 lejligheder, 3 etager, 3600 kvm, 75 millioner, i gang august 2016.
12.40 Projektet omfatter opførelse af ældre- og studieboliger på Mariendalsvej 55-57 på Frederiksberg. Der skal opføres ca. 50 ældreboliger. Studieboligerne skal udformes som rummelige 3-4 værelseslejligheder med fælles bad, køkken og spiseområde og studieværelser på ca. 15 m2. Boligerne skal opføres med altaner, terrasser og grønne taghaver. 10.000 kvm,
12.40 Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige har over 50 års erfaring i at opføre og drive kollektivhuse og plejehjem. Fremtidens kollektivhus for ældre Foreningens bestyrelse nedsatte i 2008 en arbejdsgruppe med det formål at beskrive fremtidens kollektivhus for ældre. Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Antropolog Gitte Lunding Johansen, Kulturcenter Assistens Arkitekt MMA Rune Ulrik Madsen, THORA Arkitekter A/S Advokat Kirsten Kristensen, Advokaterne Arup & Hvidt Institutionschef Henrik Nord, Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige. Til denne undersøgelse modtog Foreningen kr. 500.000 fra RealDania. Arbejdsgruppen gennemførte 2 spørgeskemaundersøgelser samt en del interviews. Herudover besøgte arbejdsgruppen flere kollektivhuse i ind- og udland.
12.40 En kunde med følgende kontaktinfo har bedt om at blive kontaktet angånde en konference.Kundens email: esj@brf.dkKundens telefonnr.: Angående konference: http://byensejendom.dk/conference/signup/807Kundens evt. tekst:Vedr. Seniorboliger - udvikling og byggeri 2017-2015.Det vil være relevant at komme ind på "huslejen" også lidt boligydelse og anvisningsretten - og hvor meget seniorer har råd til og ikke mindst er villige til at betale. Et godt oplæg i "baggrund" men mangler noget om huslejen
12.40 TNT Arkitekter A/S og Virumgaard Arkitekter A/S er blevet sammenlagt for at styrke deres samlede profil indenfor plejeboliger, almene boliger, ungdomsboliger og privat boligbyggeri. Tegnestuen fortsætter under navnet TNT Arkitekter A/S. Med fusionen udvides TNT Arkitekters kompetencer på især moderne plejeboliger og almene bolige. Lige nu igangsættes et plejeboligbyggeri med 82 boliger i Rødovre Kommune.
12.40 Danmark skal være mere demensvenlig, mener regeringen, der derfor er klar med 470 mio. kroner frem mod 2019 til en national demensplan, der i alt indeholder 27 initiativer. Pengene skal blandt andet bruges til at give kommunerne økonomisk støtte til at gøre flere boliger til ældre demensegnede. Desuden bliver der sat penge af til et forsøg med mere demensvenlig indretning af sygehuse.85.000 danskere er i dag demente. Det tal vil ifølge Nationalt Videnscenter for Demens i 2040 være steget til 155.000. Men samtidig med at antallet af demente stiger, så gælder det ikke plejeboliger til demente. I 2012 var der kun 6.000 demensboliger ud af 46.000 plejeboliger. Det er for lidt, når to tredjedele af beboerne på plejehjem og i plejeboliger er demente og derfor har særlige behov, når det gælder fx boligindretning. Reelt mangler der derfor 40.000 plejeboliger, der er indrettet specielt til demente, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen, og tilføjer: Derfor kræver en vellykket national demensplan, som den ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde netop har skudt i gang, et særligt fokus på de fysiske rammer, som vi i dag tilbyder vores demente medborgere, og her har vi desværre et gevaldigt efterslæb, som jeg kun kan opfordre ministeren til at indarbejde i handlingsplanen. Eksempelvis kan mindre tiltag som tydelige farveforskelle på døre og vægge, piktogrammer der fx viser vej til toiletter eller fællesrum og store fotos af beboeren på døren til egen bolig gøre en betydelig forskel for demente. Bygninger med enkle planløsninger, så det er nemmere at orientere sig, og demensegnede haveanlæg med sansehaver og stier i sløjfer, der ikke leder ud af haveanlægget, gavner i høj grad også demente og deres livsglæde.- Ved den rette indretning stimuleres sanserne og de demente kan i højere grad klare sig på egen hånd i længere tid. Der ligger en stor opgave forude med at både bygge nyt og indrette vores eksisterende plejeboliger og plejehjem, så de er bedre egnet til demente. Pragteksemplet er demenslandbyen De Hogeweyk i Holland, hvor beboerne trygt kan færdes og fx gå til frisør eller handle ind uden at forlade landsbyen, siger Michael Riff Alexandersen.KontaktErhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen, telefon 30 36 01 59 Det konkrete indhold af den nationale demenshandlingsplan blev forhandlet på plads i december 2016. Handlingsplanen opstiller tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025, som understøttes af 23 konkrete initiativer fordelt på fem fokusområder. De tre mål indebærer, at: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner, Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose, og at En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod år 2025. 23 konkrete initiativer Blandt de 23 konkrete initiativer i planen skal Nationalt Videnscenter for Demens varetage tre projekter i form af: Initiativ 1: Værktøj til tidlig opsporing af demens Initiativ 11: Udvikling og udbredelse af en national værktøjskasse med patient- og pårørendekurser Initiativ 18: Forsøg med demensvenlige sygehuse Desuden har partierne bag satspuljeaftalen besluttet at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med henblik på at understøtte centrets aktiviteter på demensområdet i Danmark.
12.40 Skovbrynet Lyngby. 750 millioner kr. dec 2017 til nov 2019. 34.500 kvm 675 lejligheder i 6 etager. Triton Development North planlægger nedrivning af det gamle Plantedirektorat for opførelse af boliger i et nyt campus-byggeri i Kgs. Lyngby. Projektet omfatter nedrivning af kontorbygning for opførelse af ca. 675 boliger i forskellige størrelser fordelt med 23.500 m2 studieboliger, 3.800 m2 phd-boliger, 6.200 m2 seniorboliger og 1.000 m2 hvor kommunen tilbydes som lejer. Byggeriet snor sig som en slange gennem terrænet med varierende bygningshøjde, som indpasses det eksisterende område. Bebyggelsen vil gå fra 1-6 etager. Taget på bebyggelsen anlægges som en græsdækket gangsti og løbebane.
12.40 SPF-Grunden - Islevhave Tidl. Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Islevgård Allé 5, Rødovre. 100 millioner kr. jan 2017 til marts 20189230 kvm med 73 lejligheder i 3 etager. . Cervo Gruppen planlægger opførelse af lejeboliger på grund der tidligere har huset Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Projektet omfatter opførelse af opførelse af ny haveby med 73 familie-/ seniorboliger i rækkehuse i 2-3 etager. Der udlægges et nyt parkanlæg med nye legepladser og opholdspladser. Den eksisterende varmecentral fra det oprindelige Statens Pædagogiske Forsøgscenter ombygges, genanvendes og integreres som en del af det nye parkanlæg, idet der foretages komplet jorddækning af eksisterende varmecentral.
Læs mere om programmet
Tilmeld

Relaterede konferencer

Nye Talere

Tove Skrumsager Frederiksen

Projektdirektør i Køge Kyst P/S

taler på:

Køge: De store projekter

Bente Lindstrøm

Landinspektør i LE34

taler på:

Udstykning og ejendomsdannelse. KURSUS

Mogens Bak Hansen

Direktør for Vækst i Fredericia Kommune

taler på:

Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling

Marie Bockhahn

Advokat i Horten Advokater

taler på:

Butikker og den nye planlov Midlertidige boliger - de nye muligheder

Morten Homann

Direktør i Boligkontoret Aarhus

taler på:

Almene boliger til 10 milliarder i AARHUS

Kontakt

VIDENSCENTER FOR BYUDVIKLING - BYENS EJENDOM
Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
CVR/SE: 33598726
Telefon: 70 702 207 (mellem kl. 9:00 - 16:00)
E-mail: byensejendom@byensejendom.dk
LinkedIn: ByensEjendom