Rejsegilde på 47 seniorboliger på Frederiksberg

Rejsegilde på 47 seniorboliger på Frederiksberg

Diakonissestiftelsens 47 seniorboliger kunne den 15. juni 2017 fejre rejsegilde og markere, at de 4 største blokke er rejst, og at der er taget hul på den sidste del af byggeriet mod Dronningensvej. De kommende beboere kunne desuden kaste de første nysgerrige blikke på deres nye hjem.

Kontakt

Yderligere oplysninger:

Diakonissestiftelsen
Projektchef
Hanne Moe
T: +45 6011 1783

Diakonissestiftelsen opfører 47 seniorboliger, hvoraf 28 allerede er udlejet. Forventet indflytning 1. november 2017. Mange af de seniorer, som står på venteliste, ønsker først at flytte ind om nogle år. Derfor er der åbnet for udlejning til øvrige seniorer. Man skal opfylde udlejningskriterierne: at man er fyldt 55 år og ikke har nogen hjemmeboende børn på indflytningstidspunktet. Torsdag den 15. juni 2017 var der rejsegilde på byggeriet.

- I har haft en ivrig fanskare til at stå og hoppe begejstret uden for byggehegnet, sagde projektchef Hanne Moe til håndværkerne ved rejsegildet for Diakonissestiftelsens nye seniorboliger. Og det var ikke områdets daginstitutioner, hun hentydede til, men de kommende beboere: Seniorerne, der spændt følger byggeriets fremdrift.

Normalt markerer et rejsegilde, at sidste tagspær er lagt, men her kommer boligerne som færdige moduler fra fabrikken i Hobro.

NB! Byggeri af boliger til dem over 60 år - 2017-2027. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2017.

- Modulbyggeriet er valgt, blandt andet fordi det rent byggeteknisk sikrer høj kvalitet i bygningerne, og så skånes naboerne for nogle gener, da en stor del af byggeriet foregår langt væk. De har været fascinerende at følge klodserne blive stablet, og der har været mange fladtrykte næser mod ruderne i Diakonissestiftelsens kantine, konstaterede Hanne Moe i sin tale.

Der er 47 seniorboliger fordelt på 6 huse. De 4 huse, som ligger tættest på Diakonissestiftelsens hovedbygning, er i 3-4 etager, mens de 2 huse ud mod Dronningensvej bliver i 2-3 etager, så de passer med skalaen i villakvarteret. Og netop skalaen talte arkitekten Kristian Martinsen fra Tegnestuen Vandkunsten om.

- Vi har taget udgangspunkt i de klassiske bygninger med kamtakkede gavle og trapper skalaen ned mod boligerne på Dronningensvej. 2 gamle villaer er nænsomt blevet revet ned for at give plads, og vi genanvender mange af materialerne for eksempel i fællesområdernes gulve og i havemurene, så både ånd og materialer lever videre i de nye boliger, sagde han.

EDC står for udlejningen af seniorboligerne, hvoraf der altså stadig er 19 tilbage. Der lægges vægt på, at cirka40 procent af boligerne udlejes til Frederiksbergborgere. Interesserede kan læse mere om boligerne og finde telefonnumre til mæglerne fra EDC på Diakonissestiftelsens hjemmeside.

Tommy Blindkilde, 16. juni 2017


Send denne artikel til en ven eller en kollega

Send denne artikel til en ven eller en kollega


11. oktober 2017
Senior- og ældreboliger - udvikling og byggeri - Program



09.35

Fremtidens boligmarked for ældre og seniorer

Med den demografiske udvikling vil der blive flere ældre i fremtiden, og behovet for flere boliger til ældre og seniorer vil dermed stige. Hvad bliver behovet for seniorboliger i fremtiden, og hvor vil de gerne bo? Hvilke typer boliger vil være særligt attraktive for de forskellige grupper af seniorer? Leje-, ejer eller parcelhus? Eller plejeboliger, plejehjem, kollektiver eller bofællesskaber for seniorer? Hvad er seniorerne villige til og i stand til at betale? Området har traditionelt været præget af offentlige aktører, men kan det være attraktivt for private også at investere i seniorboliger? Hvad er mulighederne for OPP? Hvilke lovmæssige krav og reguleringer er der på området?

 

Klaus Ahm, Director Healthcare & Business Development, Northern Horizon Capital


10.00

Boliger til demente

I 2040 vil antallet af demente være steget 82 procent og nå et tal på 155.000 mod 85.000 i dag. Samtidig var der i 2012 kun 6.000 demensboliger ud af et plejeboligantal på 46.000, der vil altså i fremtiden være et stigende behov for at bygge boliger til demente. Med regeringens nationale demenshandlingsplan, som blev forhandlet på plads december 2016, er der afsat 470 millioner kr. til blandt andet byggeri af demensboliger. Hvilke behov og krav har demente til deres bolig? Hvilke fysiske rammer skal der være, og hvordan kan boligens indretning være med til at gøre hverdagen lettere for den demente?

Pernille Tufte, Seniorkonsulent, Ældre Sagen


10.25

Plejecenter og seniorbofællesskab i nedlagt kloster for 233 millioner på Østerbro

Der er planer om at opføre et ca.12.100 kvm stort kombineret plejecenter og seniorbofællesskab i 3 etager ved Sankt Joseph Kloster på Østerbro. På grunden er der i dag et bevaringsværdigt kloster, en kirke og et plejehjem, samt diverse mindre bygninger. Der skal bygges 91 ældreboliger med tilhørende fælles- og servicearealer i tilknytning til plejeboligerne. Kirken og klosteret ombygges til kulturhus og seniorbofællesskab med ca. 31-33 boliger. Det eksisterende plejehjem bliver nedrevet for at gøre plads til 7.800 kvm nybyggeri. Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og med hvilken tidsplan bliver det bygget? Hvilke krav stilles der til ombygningen af bevaringsværdige bygninger, så de kan anvendes til ældre- og seniorboliger?

Gerti Axelsen, Bygge- og Udviklingschef, Lejerbo


10.50

Kaffepause


11.20

Løsninger og analyser af fremtidens boformer for ældre

Realdania har udført et større analysearbejde om ældre og boformer med særlig fokus på de gode seniorbofællesskaber. Hvad viser analysernes resultater og hvordan arbejder Realdania med nye løsninger til fremtidens boformer for ældre? I fremtiden vil vi se en større spredning blandt seniorer i ønsker og behov - de vil være en mindre homogen befolkningsgruppe, hvor nogle vil have behov for let adgang til pleje, mens andre ønsker fritidsaktiviteter med andre seniorer og andre igen ingen af delene. Hvordan vil alle disse forhold påvirke fremtidens boligbyggeri for seniorer? Hvordan udformer og indretter man seniorboliger arkitektonisk, så de passer til beboernes behov, og hvilke forskellige behov findes der? Hvordan kan man sammensætte beboerne på tværs af alder, ressourcer og sociale skel? Hvilke koncepter og metoder, kan andre aktører drage nytte af?

Per Schulze, Programchef, Realdania


11.45

Generationernes By: modernisering af plejehjem for 300 millioner på Frederiksberg

Ingeborggården på Troels-Lunds Vej på Frederiksberg står overfor en omfattende modernisering, hvor det eksisterende byggeri nedrives og giver plads til 17.000 kvm nybyggeri. Det fremtidige Ingeborggården skal indeholde 200 boliger med tilhørende fælles- og servicearealer. Samtidig bygges der 600 kvm til Frederiksberg Boldklub, og tanken er at skabe synergi, f.eks. i form af fællesarealer. Ingeborggården ligger centralt placeret mellem boldbaner, villakvarterer og institutioner, og skal åbnes op under visionen ’Generationernes By’. Byggeriet skal opføres som lavenergiklasse 2020, og skal bæredygtighedscertificeres med minimum 1 sølvcertificering efter de danske DGNB-krav. Hvordan kommer det nye Ingeborggården til at se ud? Hvordan vil man skabe synergi mellem Frederiksberg Boldklub og området omkring? Hvad betyder det for byggeriet og dets beboere, at det bliver DGNB-certificeret?

Pia Morilla, Forstander, Ingeborggården


12.10

Demensvenligt plejecenter er en succes

Det 5.600 kvm store Samsøvej Plejecenter i Holbæk er bygget demensvenligt, samtidig med at det tager højde for mulige nedskæringer i plejesektoren i fremtiden. Bygningen er bygget som et 8-tal og gangarealet er minimeret. Midterpunkterne i de 2 cirkler betyder, at personalet har kortere afstand rundt om i bygningen, og der er bedre oversigtsforhold for både personale og beboere. Bygningens runde former betyder, at de ældre demente kan gå ture i bygningen og i gårdhaverne, uden at personalet behøver at holde øje med, om de forlader bygningen. Beboerne møder nemlig aldrig en dør for enden af en gang. Hvad er erfaringerne med byggeriet? Lever det op til sin funktion? Hvordan har man tænkt demensvenlighed ind i byggeriet, og hvilken betydning har det for beboere og personale?

Kasper Tranekær Kullegaard, Partner, Arkitekt, Kullegaard A/S


12.35

Spørgsmål og afslutning


12.40

Frokost


Nye talere

Hugo Marqvorsen

i Initiativgruppen Bofællsskab Køge Kyst taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus Kommune taler på Almene boliger i AARHUS 2018 - 2028
Jane Sundstrøm

i Nordland Invest taler på Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027
Steen Royberg

Partner, erhvervsmægler MDE, MRICS, valuar i Nybolig Erhverv Aalborg taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028
Mette Jorsø

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Køge Kommune taler på Køge investerer 23 milliarder i byudvikling
Torben Nøhr

Direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Køge Kommune taler på Køge: De store projekter
Søren Nordby

Landinspektør, Indehaver i LandSyd taler på Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig
Flemming Thingbak

Direktør i Aalborg City taler på Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028

Miljø og teknik