Salget af 51 nye grunde i Bredballe er sat i gang. 24 grunde er allerede reserveret i forsalg.
Kontakt
Tirsbæk Bakker A/S
Direktør
Morten Hansen
T: +45 4016 3455
E: mailto:mh@tirsbaekbakker.dk
Selvom salget blot lige sat i gang er næsten halvdelen af grundene i en ny udstykning i Tirsbæk Bakker reserveret. Og det kommer ifølge Vejle Amts Folkeblad bag på Morten Hansen, direktør og ejer i Tirsbæk Bakker A/S.
NB! Vejle investerer 11 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. juni 2018.
- Vi har holdt "åben grund"-arrangementer, hvor man har kunnet besigtige grundene og efterfølgende få lidt tid til at bestemme sig for, om man ville reservere en grund. Det eneste, vi har gjort, er at sætte et skilt op derude og så ellers har folk talt sammen. Så vi er ret imponerede over, at interessen har været så stor. Vi havde forventet en rimelig interesse, men at det har været så markant, overrasker positivt, siger han til avisen.
I første omgang er 51 grunde sat til salg, men en nyligt vedtaget lokalplan giver mulighed for, at der bliver udstykket mellem 125 og 200 grunde til parcel- og rækkehuse. Samtidig har Vejle Kommune afsat 18,4 millioner kr. til en bedre vejforbindelse mellem Engum og Tirsbæk Bakker.