Jan Hougaard tiltræder som ny direktør for Home Erhverv Østjylland den 1. august 2020.
Kontakt
Home Erhverv
Indehaver
Henrik Svane
E: hsvane@homeerhverv.dk
Home Erhverv står midt i en stærk udvikling, og som led i strategien har de valgt at ansætte Jan Hougaard som direktør for afdelingen i Aarhus.
- Vi søgte en leder med tyngde, strategisk overblik og et stærkt netværk. Derfor pegede pilen på Jan Hougaard, og vi er meget begejstrede for, at han kunne se samme potentiale i samarbejdet, som vi kunne, fortæller indehaver af Home Erhverv, Henrik Svane.
Jan Hougaard kommer fra en stilling som projektchef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus og har tidligere arbejdet som selvstændig rådgiver og erhvervsmægler. Men hans professionelle habitus kommer med egne ord fra hans mangeårige erfaring fra Colliers International, hvor han i 12 år var direktør for Colliers i Aarhus og drivkraft i Colliers’ strategiske udvikling på det danske marked.
Aarhus: de største projekter. Konferencen afholdes d. 26. november 2020.
Den erfaring tager han med sig i sin nye rolle, hvor han glæder sig til igen at stå i spidsen for en afdeling.
- Jeg har fået lysten til igen at være med til at sætte kursen, lede den forretning, jeg arbejder i, og ikke mindst sætte mit aftryk på hele virksomhedens fremadrettede strategi. Samtidig ser jeg frem til igen at kunne træde i karakter i en virksomhed og være med til at forme fremtiden og skabe en vækstplan, som gør, at home Erhverv igen får en fremtrædende rolle, ikke mindst på den lokale arena. Jeg har som mål, at vi skal blive spurgt, når det gælder og hørt, når vi ønsker det, understreger Jan Hougaard, der også har ambitiøse planer, der rækker ud over Aarhus.
- Jeg har stor erfaring med det københavnske marked og med at skabe tværgående samarbejde mellem aarhusianske og københavnske investorer og udviklere. Det er to byer i kraftig udvikling, og den udvikling er det mit mål, at home Erhverv Østjylland skal være en naturlig del af, lyder det fra Jan Hougaard.