Bakkegårdene er et nyt byudviklingsprojekt i Holstebro, som vil skabe Danmarks første cirkulære bydel på privat initiativ, der energi- og ressourcemæssigt indgår 100 procent i sit eget kredsløb. Projektet rummer mere 550 nye boliger.

I dag ligger området ved Holstebros gamle landbrugsskole hen som en bar mark. Et område med mindre end 2 kilometer til byens centrum og med et uforløst byudviklingspotentiale. Indenfor en årrække skal der ligge en ny bydel: Bakkegårdene – én af Danmarks første cirkulære boligområder.

- Med Bakkegårdene er ambitionen at bevise, at vi med gennemtænkt byplanlægning og designtekniske løsninger kan skabe et nyt, stort boligområde, der energi- og ressourcemæssigt kan indgå i sit eget kredsløb. Vi har arbejdet indgående med den cirkulære tankegang og FN’s verdensmål i projektet for at skabe en bydel, der på alle parametre er så bæredygtig og fremtidssikret som muligt, fortæller Mette Geertsen, som er kreativ leder for Byplan i Årstiderne Arkitekter.

Når Bakkegårdene står færdigt, vil området brede sig over mere end 450.000 kvm. Det er Årstiderne Arkitekter og Arkitektfirmaet Bo Christensen, som har udviklet projektet.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2021.

Bakkegårdene vil indarbejde tiltag, der understøtter udvalgte verdensmål med fokus på tre hovedtemaer: Landskab, Ressourcer og Social bæredygtighed. I projektet styrkes områdets eksisterende natur med fokus på biodiversitet og livskvalitet for områdets beboere. Samtidig indtænkes småskala-fødevareproduktion som en ressource og socialt omdrejningspunkt. Hovedfokus er, at alle tiltag skal spille ind i den cirkulære tankegang og målsætning.

- Bakkegårdene er ikke en løsning på hverken Danmarks eller verdens udfordringer. Bakkegårdene er et visionsprojekt, som man i fremtiden kan skele til fra nær og fjern, når der skal hentes inspiration for barmarks-projekter og bæredygtig byudvikling, fortæller Bo Christensen, indehaver af Arkitektfirmaet Bo Christensen.

Det er planen, at Bakkegårdene skal udvikles i flere etaper. Jorden omkring den gamle landbrugsskole ejes i dag af Brunstad Kristen Menighed, som har erhvervet den samlede landbrugsskole på grund af den eksisterende bygningsmasse. Menigheden har derfor bedt projektets rådgivere om at udvikle visionsprojektet for det resterende område.

- Det planen, at projektet med udvikling af det ”overskydende” jordareal, skal varetages af et kommende projektudviklingsselskab, men vores tanke er også, at der kan åbnes op for at forskellige ejere og aktører kan investere i området, så vi sikrer mangfoldighed – både i beboersammensætning og arkitektur, afslutter Bo Christensen.