Energirådgiver opfordrer kommunerne til at bruge den aktuelle nedlukning til at komme på omgangshøjde med den lovpligtige energimærkning af offentlige bygninger. "Vi skal holde hånden under beskæftigelsen og ikke reducere den grønne omstilling unødigt under coronakrisen," lyder anbefalingen.
Siden statsminister Mette Frederiksen mere eller mindre lukkede Danmark ned onsdag den 11. marts, har mange offentlige bygninger som skoler, universiteter og administrationsbygninger stået gabende tomme. Mere end en tredjedel af de bygninger mangler et gyldigt energimærke ved udgangen af 2020.
Men når samtlige offentlige bygninger er lukket pga. Covid-19 bliver det vanskeligt at nå i mål med energimærkningen. Dermed risikerer vi ifølge Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør i EBAS, at coronavirusset stikker en kæp i hjulet på den grønne omstilling af den kommunale bygningsmasse.
Derfor opfordrer han til, at man udnytter den specielle situation. Bygningssagkyndige, energirådgivere og andre med ekspertise på området bør få adgang til de tomme bygninger for at foretage de nødvendige vurderinger af bygningernes tilstand og energiforbedringspotentialer, mener han.
- Vi står i en ekstraordinær situation med denne sundhedskrise. Mange aktiviteter og opgaver er af gode grunde sat i bero, men med de kommunale bygninger har vi altså nogle bundne opgaver, som vi ifølge loven skal i mål med inden årets udgang. Omstændighederne har givet os en unik mulighed for at udføre opgaven, hvis vi får adgang til bygningerne, som jo står mere eller mindre mennesketomme hen. Arbejdet vi kunne udføres effektivt og umiddelbart, siger Hans Jørgen Lorenzen.
Et bidrag til Danmarks klimaindsats
Ifølge lovgivningen på området skal alle bygninger have et gyldigt energimærke. Da et stort antal energimærker udløber i år, skal op mod en tredjedel af alle de kommunale bygninger altså have opdateret deres energimærke eller mærkes, hvis de ikke har et i forvejen. Dette skal ske inden udgangen af 2020. Ideen med energimærkerne at få en status på bygningers energimæssige tilstand og angive relevante energiforbedringer til gavn for kommunernes energiforbrug og budget, men også for at bidrage til Danmarks samlede klimaindsats.
- Da energimærket er lovpligtigt, har kommunerne forventeligt budgetteret med opgaven, og derfor kræver igangsætningen ikke hjælpepakker eller ekstraordinære midler. Hvis ikke opgaven bliver sat i gang nu, er det min vurdering, at det ikke vil være alle kommuner, der når i mål med den lovpligtige energimærkning inden årets udgang, siger Hans Jørgen Lorenzen.
Hold hjulene i gang
Hans Jørgen Lorenzen opfordrer derfor til at udvise rettighed omhu og handle nu - ikke mindst også til gavn for en bredere skare af producenter, leverandører og håndværkere.
- Igangsættelse af energimærkningen af de kommunale bygninger vil betyde øget aktivitet med større efterspørgsel på det producerende og udførende led. Forbedringerne vil øge efterspørgslen efter isolering, belysning, døre/vinduer mv. Samtidig bliver der masser af arbejde til håndværkere, som skal udføre forbedringerne, siger Hans Jørgen Lorenzen.
- Lad os udnytte den ekstraordinære situation til at løse en bunden opgave til gavn for klimaet og samtidig holde hjulene i gang til fordel for mange aktører i rådgiverbranchen, i produktionen samt håndværksfirmaer og deres ansatte, slutter Hans Jørgen Lorenzen.
