Trods en omsætning på næsten 1,6 milliarder kr. får CG Jensen et beskedent resultat på knap 17 millioner kr.
CG Jensen havde i 2021 en nettoomsætning på knap 1,6 milliarder kr. mod 1,63 milliarder kr. i 2020. Resultatet før skat landede i 2021 på 16,8 millioner kr. mod 106,7 millioner kr. i 2020. Regnskabet er mærket af en enkelt sag med en stor nedskrivning.
- Desværre har et enkelt af vores projekter været ramt af et større tab, som påvirker CG Jensens regnskab negativt. Det er vi naturligvis ærgerlige over. Vi har identificeret og håndteret problemstillingerne og vi glæder os over, at vi kan mærke effekt af vores tiltag, siger administrerende direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen.
CG Jensen har i en årrække præsteret en af branchens højeste overskudsgrader. I 2020 havde selskabet en overskudsgrad på 6,1 procent, men i 2021 lød den på 0,3 procent.
Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.
CG Jensen oplyser, at man er gået ind i 2022 med en fornuftig ordrebog, og i 1. kvartal 2022 har man allerede realiseret en solid ordretilgang.
- Branchen er fortsat udfordret af blandt andet prisstigninger og leveringsvanskeligheder – og ikke mindst usikkerheden omkring de konsekvenser, krigen i Ukraine kan give. På den baggrund ser vi, at 2022 også kan blive udfordrende. Vi har dog identificeret de udfordringer, vi kigger ind i – og har tilpasset strategien i henhold hertil. Ordre-pipelinen ser desuden stærk ud, og vi har en god dialog med vores kunder og samarbejdspartnere, siger Michael S. Larsen.
CG Jensen forventer et stigende aktivitetsniveau for 2022, men peger i ledelsesberetningen på, at den "igangværende konflikt i Ukraine sammenholdt med efter-
veerne af COVID-19 pandemien skaber dog en både turbulent og usikker markedssituation for entreprenørbranchen".
CG Jensen har en af Danmarks største egenproduktioner og har kontorer i Glostrup, Harlev og Odense.