Et 50 meter højt tårn og en 5-etagers karré med 2 tilbagetrukne etager skal opføres af Arpe & Kjeldsholm.
Kontakt
Arpe & Kjeldsholm
Direktør, partner
Thomas Sørensen
T: +45 2295 5052
E: ts@arpekjeldsholm.dk
Byggeriet bliver placeret i Carlsberg Byens østlige del og har sin primære facade mod syd og Kildepladsen, - en af byens større byrum, samt nord- og vestfacade mod en smallere gade; Lagergade.
- Vi er meget glade for at indgå i endnu et interessant totalentrepriseforløb med Carlsberg Byen. Vi har været med fra starten i byggeriet af Carlsberg Byen, og det har været og er utrolig spændende at være en del af udviklingen af denne unikke bydel, udtaler direktør og partner i Arpe & Kjeldsholm, Thomas Sørensen i den forbindelse.
NB! Alment boligbyggeri i København for 16 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. oktober 2018.
Byggeriet består af 2 sammensatte dele - et 50 meter højt tårn og en 5-etagers karré med 2 tilbagetrukne etager ud mod Lagergade i nord og vest. Karréen lejrer sig rundt om et atrium, der lukkes over 5 etager med et glastag, der giver dagslys til centrum af bygningen.
Karréen og tårnets 5 nederste etager indeholder primært erhverv, mens tårnets øverste 9 etager indeholder boliger. I bygningens stueetager findes udadvendte og aktive funktioner, såsom restaurant og butik samt servicearealer.