Pierre Ejendomme står aktuelt bag 5 projekter med 150 seniorboliger, og de går som varmt brød.
Kontakt
Pierre Ejendomme
E: kontakt@pierre-ejendomme.dk
Pierre Ejendomme har ifølge JyskeVestkysten gang i projekter for 430 millioner kr. i Kolding, og heraf er 280 millioner kr. afsat til byggeri af seniorboligfællesskaber. Ejendomsudvikleren mærker nemlig stor efterspørgsel på den netop den boligtype.
- Vi har en lang venteliste på de projekter, som er i gang med at blive opført, og de er fuldt udlejet, inden vi er klar til indflytningen. På Nytorv og i Holbergsparken, som står færdige, er alle boliger udlejet, siger Pierre Legarth til JyskeVestkysten.
Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.
Ifølge JyskeVestkysten har Pierre Ejendomme ryddet et 2.200 kvm stort og 4 etager højt kontorhus på Nytorv i Kolding og omdannet det til 29 seniorboliger på mellem 66 og 95 kvm. De er alle udlejet.
I Koldings nye bydel i Vonsild står Pierre Ejendomme bag Søholmparken, der foruden 50 familieboliger rummer 55 seniorboliger. Desuden står Pierre Ejendomme bag omdannelsen af “Seest Gård” på Holbergsvej i Kolding til seniorbofællesskabet "Holbergs Have" med 26 seniorboliger.
På Lykkegårdsvej i Kolding er ”Tommys Supermarked” nu nedrevet for at give plads til seniorbofælleskabet "Lykkes Have" med 20 seniorboliger på 77-80 kvm. Endeligt har Pierre Ejendomme opført en 4 etager høj ejendom med 33 seniorboliger på mellem 72 og 96 kvm på Saxovej i Kolding.