Dades har købt ejendomskomplekset Fisketorvet 2-10, som omfatter 3 bygninger i det centrale Odense - herunder en markant 11 etager høj ejendom. Salget af Danske Banks tidligere hovedsæde har været formidlet af CBRE.
Dades fortsætter sine investeringer i Odense med overtagelsen af Fisketorvet 2-10. Ejendommen består af 3 sammenhængende bygninger, heriblandt "Højhuset", der med sine 11 etager er et markant vartegn i Odense.
De 3 bygninger omfatter i alt 11.000 kvm, hvoraf 7.700 kvm er erhverv, mens 3.300 kvm er boliger. Derudover er der mulighed for yderligere boligudvikling af ejendommen.
Det tidligere hovedsæde for Danske Bank har de seneste 3 år været ejet af Capital Investment.
NB! Due dilligence - Risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 30. maj 2018.
- Vi glæder os over at kunne foretage endnu en langsigtet investering i Odense. Fisketorvet 2-10 er med sin centrale beliggenhed og blandingen af erhverv og bolig en meget attraktiv ejendom, som ligger fint i trådmed vores investeringsstragegi, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, administrerende direktør i Dades.
Det er første gang, Dades investerer i en erhvervsejendom i Odense. Tidligere på året indgik Dades en købsaftale med Maycon Ejendomsudvikling om overtagelse af det nye boligprojekt Toldbodhuse, når det er færdigbygget.
- Odense er et interessant marked for os. Byen oplever en rivende vækst og udvikling med offentlige og private projekter. Det øger efterspørgslen på erhvervslokaler og boliger af høj kvalitet, siger Boris Nørgaard Kjeldsen.
Fisketorvet 2-10 ligger centralt mellem gågaden Vestergade og Thomas B. Thriges Gade, der i disse år gennemgår en omfattende forvandling fra ”gade til by” i et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Visionen med projektet til over 700 millioner kr. er at skabe en sammenhængende og bæredygtig by med et aktivt byliv. I sammenhæng med projektet etableres der også letbane i Odense.