Svenske Wihlborgs investerer igen i Ballerup. Efter købet af en kontor- og lagerejendom ejer Wihlborgs 636.000 kvm i Danmark, heraf 126.000 kvm i Ballerup.
Wihlborgs har underskrevet en aftale om køb af ejendommen Industriparken 21 i Ballerup. Ejendommen har et udlejningsareal på 10.200 kvm, og Wihlborgs overtager den i en sale-and-lease-back-transaktion, hvor C. Reinhardt sælger ejendommen og samtidig underskriver en 7-årig lejekontrakt for 5.800 kvm. Blandt de øvrige lejere i ejendommen er Renault, Xerox, Maxi Zoo og Henkel.
- Ballerup er et af de områder i København, hvor vi har været længst. Vi har allerede 10 ejendomme her, og gennem overtagelsen øger vi vores fokus yderligere, mens vi skaber nye muligheder for vækst og udvikling for både os og vores kunder, siger Ulrika Hallengren, administrerende direktør for Wihlborgs.
Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 1. september 2021.
Industriparken 21 er en moderne ejendom med det højeste energimærke. Ejendommen ligger på en 13.900 kvm stor grund og rummer blandt andet en fælles kantine og mødelokaler for lejerne.
Købsprisen beløber sig til 120 millioner kr., og Whilborgs overtager ejendommen den 1. april 2021. Fuldt udlejet udgør lejeværdien 11,2 millioner kr.