Arbejdet med ombygning af det hæderkronede Hotel Kongens Ege i Randers til 50 eksklusive ejerboliger og hotel med 40 værelser, går i gang i december 2016 og afleveres til bygherren om 1,5 år. Dansk Boligbyg står for hovedentreprisen til 100 millioner kr.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Dansk Boligbyg
Projektchef
Niels Erik Starup
T: +45 2324 6619
E: nes@dbb.as
Hotel Kongens Ege er fra 1968 og blev udbygget i 1988. Gennem årene har det været et af byens store hoteller, men det har længe trængt til en omfattende renovering for at kunne leve op til nutidens bygningskrav.
Hovedentreprenøren, Dansk Boligbyg fra Hobro, går nu i gang med at ombygge hotellet til 50 eksklusive ejerlejligheder og hotel med tilhørende restaurant på i alt 11.200 kvm. Alle boliger får fri udsigt over Randers og Randers fjord. Lejlighederne bliver fra 90 til 163 kvm, og alle får store altaner eller terrasser, samt mulighed for parkeringsplads i parkeringskælder og adgang til depotrum.
NB! Skanderborg investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. februar 2017.
Stuen i de 50 lejligheder er sydvendt med stort glasparti og skydedør, så alle lejligheder får udsigt over Randers. Hotellet med de 40 værelser placeres fortrinsvis mod nord, i stueplan og delvis på 1. sal. Der bliver desuden restaurant med såkaldt ”svævende” terrasse, placeret mod syd, så gæster har mulighed for at nyde deres ophold med udsigt over Randers.
- Vi ser frem til at komme i gang med ombygningen, og til at kunne aflevere det nye Kongens Ege om 18 måneder. Dansk Boligbyg a/s benytter altid fortrinsvis lokale håndværkere, og det gælder naturligvis også i dette projekt. Som landsdækkende entreprenørfirma med afdelinger i Hobro, Horsens, Odense og Roskilde, har vi stor erfaring med ombygninger, renoveringer og nybyggerier. I Randers har vi eksempelvis bygget 50 boliger i 2012 på Thors Bakke som en karrébygning på 7.300 kvm, opført i 3-7 etager, siger projektchef Niels Erik Starup, Dansk Boligbyg.
- Det nye Kongens Ege bliver på 7 etager, idet vi forhøjer både den oprindelige bygning fra 1968 og tilbygningen fra 1988 med henholdsvis 1 og 2 etager. Valget af materiale understreger den bygningsform, som hotellet har i dag. Facaden beklædes med plader – i stueplan og på 1. sal lysgrå, og fra 2. sal og op lysere plader for både at ”løfte” bygningen og give en visuel helhed. Altanerne udføres i højstyrke beton med glasværn i stål for at give gennemsigtighed, og for at bibeholde udsigten. Der bliver 48 parkeringspladser i kælderen, 10 ved kælderen og 35 på nordsiden – altså i alt 93 parkeringspladser, siger fortsætter Niels Erik Starup.
Alle lejligheder får adgang til stor tagterrasse eller sydvendt altan, og de fleste lejligheder får desuden nordvendte tagterrasser eller altaner, så der bliver mulighed for at nyde morgen- og aftensolen. Penthouselejlighederne får ekstra store altaner mod syd, der rykkes ind i facaden. Dermed giver de både læ og ekstra udeplads.
NB! Hotellets udvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 2. maj 2017.
Hotel Kongens Ege blev oprindeloigt opført i 1968 på et tidligere militært anlæg på et par sandbakker, som blev benyttet til skydeøvelser. Fra 1825 blev der forsøgt anlagt skov på bakkerne, og der blev etableret en skovpavillon på området. Pavillonen blev revet ned ved opførelsen af hotellet sammen med 3 egetræer, der var plantet i anledning af kong Christian den 10.’s 70 års fødselsdag den 26. september 1940. Hotellet husede fra slutningen af 1970’erne Randers revyen, der i perioden tog navnet Kongens Ege Revyen, og i 1986 havde hotellet landets højeste belægningsprocent samtidig med at Kongens Ege Revyen blev kåret som landets bedste.
I 1987/88 blev Hotel Kongens Ege overtaget af Scandic, der udvidede antallet af værelser fra 88 til 130. Den 1. december 2013 indstillede Scandic hoteldriften. I en periode derefter var Kongens Ege udlejet til Den Evangeliske Frikirke. Og nu ombygges hotellet altså til 50 nye eksklusive ejerlejligheder og hotel med 40 værelser og restaurant.