Kolding Kommune besluttede i december 2018 at sælge et areal ved Kløvervej, og nu er et projekt med 150 lejligheder i 4 punkthuse på mellem 7 og 12 etager tæt på at kunne realiseres.
Politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget i Kolding har ifølge JyskeVestkysten godkendt en lokalplan, der skal bane vejen for, at Developnord kan bygge 4 punkthuse på Cirkuspladsen ved Kløvervej. Det 19.185 kvm store projekt har fået politikernes velsignelse til trods for indsigelser fra beboere i 40 husstande.
- Vi synes, at projektet er blevet forbedret i forhold til det første forslag, vi så. Nu har bygningerne mere en karakter som de andre højhuse i området, og der er sørget for, at der er indkig mellem bygningerne, siger udvalgsformand Birgitte Kragh (V) til JyskeVestkysten.
Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.
De 2 østlige tårne får en højde på maksimalt 7 etager og 36 meter og de 2 vestlige tårne maksimalt 12 etager og 44 meter. Der er 134 eksisterende boliger i området og der etableres 150 nye boliger i boligtårnene. Lejlighederne placeres med 4 på hver etage, og der er indbygget en mulighed for at variere størrelsen af lejlighederne.
I tilknytning til de nye lejligheder etableres der 180 parkeringspladser som et nyt dæk over eksisterende parkeringsareal samt et bånd langs Kløvervej.