Igen i år har præmiering af godt og smukt byggeri fundet sted i Odense, og by- og kulturrådmand, Jane Jegind overrakte diplomer og bronzeskilte til 3 odenseanske byggerier.

Byggerierne, der løb med årets pris for godt og smukt byggeri er:

• Odense Havnebad
• Erhvervsakademiet Lillebælt
• Ungdomsboligerne Odense Offentlige Slagtehuse

 
- Skaber vi virkelig smuk og blivende arkitektur, kan det være, at der om hundrede år er nogen, der siger: "Den bygning har udtjent sit formål, men den er så flot, at vi vil bevare den og nænsomt bygge den om til hvor tids krav". Og måske er der så nogen, der synes, at vi har bevaret og ombygget den så talentfuldt, at den kan få en pris for god og smuk arkitektur, sagde by- og kulturrådmand Jane Jegind blandt andet i sin tale.
 
Og det er netop, hvad der er sket for to af de tre præmierede byggerier i år, nemlig Erhvervsakademiet Lillebælt og Odense Offentlige Slagtehuse.

Det er en dommerkomite med Jane Jegind i spidsen, der har vurderet en række projekter og har udvalgt de 3 byggerier. Dommerkomiteen har ud over Jane Jegind bestået af byrådsmedlem Anders W. Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Byudvikling i Odense Kommune Ellen Drost og chef for Drift og Anlæg i Odense Kommune Thomas Østergård Jørgensen.

Komiteen har givet følgende begrundelser for at præmiere de 3 projekter:
 
Odense Havnebad

Bygherre Odense Kommune
Arkitekt: Isager Arkitekter
Ingeniør: Alectia

Med Havnebadet har byen fået et rekreativt anlæg, der har givet borgere og gæster nye muligheder og styrket oplevelsen af havnens transformation fra trafik- og industrihavn til en ny, attraktiv bydel.

Havnebadet er en ø i havnen, men opleves som en stor pram, der flyder. Dette enkle arkitektoniske greb er smukt gennemført med elegante, hvide pavilloner til omklædning, bad, sauna og kontor, der giver oplevelsen af Havnebadet en lethed, der understøtter en sommerlig atmosfære, der stimulerer badelysten året rundt.

'Prammens' dæk, der er indrettet med lange bænke langs 'rælingen', er også et nyt byrum, der er åbent for byens borgere uanset om de er badende eller blot vil slå sig ned på bænken for en stund. De tekniske anlæg er indarbejdet i opholds-øer og vidner om programmatisk og projekteringsmæssig omhu og et fagligt overskud med fokus på brugerne. På denne måde stimulerer Havnebadets arkitektoniske udformning nye muligheder for møder mellem mennesker og bidrager til at udvikle fortællingen om Odense som en mangfoldig, levende by at bo i.

Som samlet struktur fremtræder Havnebadet indlevet i den lokale kontekst, arkitektonisk velformet og inviterende - man får helt umiddelbart lyst til at hoppe i vandet - også om vinteren.
 
Erhvervsakademiet Lillebælt

Bygherre: Fonden Universitetskollegiet i Odense
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Arkitekturkonsulent: Jesper Thyge Brøgger
Landskabsarkitekt: SLA
Ingeniør: Midtconsult

Byudviklingen i industriområdet mellem jernbanen og havnen har på kort tid givet byen en række hverdagsrum, der forekommer ukendte, men bærer en lang historie. Gader, man ikke kom i, er pludselig centrale forbindelsesveje i en udvikling, der har skabt et netværk af forbindelser mellem by og havn. Byudviklingen har på denne måde mødt en 'modstand', der har kvalificeret og beriget det nye.

Wittenborgs Automatfabrik blev grundlagt i 1924 og ekspanderede op gennem 1900-tallet til at have 850 medarbejdere i 80'erne, hvor virksomheden var et stort brand på verdensplan. Denne industrihistorie lever videre med transformationen af fabriksbygningerne til Erhvervsakademiet Lillebælt.

Usentimentalt er de eksisterende bygninger transformeret og taget i brug igen med blotlagte konstruktioner. Vi bruger det, vi har, og vi bruger det som det er. Det er en stærk formidling af bygningernes tidligere brug, der har fået et godt samspil med den nye centralbygning med aula og hovedtrappe under det store ovenlys.

Elinstallationer og ventilationsrør er ført synligt og groft disponerede i de eksisterende bygninger, men opnår til trods herfor et udtryk, der er tilstrækkelig stærkt til at der opnås en frugtbar sammenhæng med det nye.


Studiegrupper orienterer sig mod centralrummet og skaber en række attraktive steder og et rumligt flow, der gør, at man intuitivt orienterer sig i den store bygningsstruktur, hvor eksisterende og nyt føjer sig organisk til hinanden.

Den centrale aula fremstår med en arkitektonisk klarhed og omhyggelig detaljering, der påvirker den måde, rummene bliver brugt på. Her er ro og et nærvær, der gør, at man er opmærksom og viser hensyn til hinanden. På denne måde indgår bygningen som en aktiv del af studiemiljøet, der får os til at se os selv udefra i en række forskellige hverdagssituationer.

I sit eksteriør er den nye bygning beslægtet med de eksisterende industribygninger ved sin facadebeklædning med stålprofil-plader og robuste fremtræden.

Landskabsbearbejdningen er vellykket fra den indre gårdhaves blomsterflor med integrerede ovenlys over ankomstpladsens urbane udtryk og kropslige skala, der støtter ankomst, ophold og etablerer et sted med et særligt nærvær omkring Erhvervsakademiet Lillebælt.

I den større skala ledes tag- og overfladevandet til en nyanlagt sø i parkstrøget mod nord, der fletter Erhvervsakademiet Lillebælt ind i en større sammenhæng med Ålykke Skoven og byudviklingen på havnen.

Erhvervsakademiet Lillebælt fører automatfabrikkens rødder i industrihistorien ind i fremtiden og gør det muligt for os at orientere os i byens udviklingshistorie, som man altid må have for øje i omdannelsesprocesser.
 
Ungdomsboligerne, Odense Offentlige Slagtehuse

Bygherre: Odense Boligselskab
Arkitekt Archidea
Bygherrerådgiver: Jesper Thyge Brøgger, Vesthardt Arkitekter, Archiwoo
Landskabsarkitekt: SLA
Ingeniør: Henry Jensen

Odense Offentlige Slagtehuse blev opført i 1927 og var virksomme indtil 1989. Det kæmpestore bygningskompleks var opført efter tegning af kongelig bygningsinspektør Knud Lehn Petersen, der anbragte dyremotiver mange steder, udført i granit eller støbt i jerndækslerne. Motiverne bærer et nærvær og fortæller, hvad bygningerne blev brugt til. Dyremotiverne lever videre i de nu transformerede bygninger, hvor ungdomsboliger er stablet ind i sidefløjene og den centrale, åbne kørehal er bevaret.

De 7.000 kvm som slagtehusene udgør er i dag stramt disponeret, og der er skabt en række fine rumligheder og velindrettede ungdomsboliger i én og to etager, der holder historien om Odense Offentlige Slagtehuse i hævd sammen med Restaurant Tårnet, der umærket af konjunkturerne i samfundet lever videre.

Navnlig disponeringen af sidefløjene virker vellykket, idet bygningernes skala er fastholdt i det fælles adgangsrum, hvor også zonedelingen fra det fælles til det private er vellykket.
 
Slagtehusenes kulturhistoriske og arkitektoniske samspil med Kvægtorvet på Rugaardsvej er med bygningernes ombygning til ungdomsboliger fortsat levende, og et vigtigt vidnesbyrd om byens udvikling i 1900-tallets begyndelse.

Indgrebene i bygningsanlægget er regulære og beslægtede med det eksisterende. På denne måde fremtræder nyt og gammelt jævnbyrdigt, djærvt og ligetil, som god bygningskultur gør.

Den centrale kørevej er udlagt i sort asfalt og sparsomt indrettet. Kørehallen virker lidt tom, og den udrangerede bus, der henstår som mødested, har beboerne ikke taget til sig. Her er plads til forbedringer, der omvendt ikke vil koste alverden og kunne øge brugbarheden og samtidig etablere et stærkt ejerskab til dette fantastiske rum, halvt ude, halvt inde, der som et halvoffentligt rum binder Slagtehusene sammen med den omgivende by, der inviteres indenfor.

Kørehallen har potentiale til at overgangen mellem offentlig og privat kan etableres her på en nærværende og inspirerende måde.