Den boomende trafik har sat gang i en storstillet udbygning af parkeringspladser, og store hospitals- og byudviklingsprojekter vil sikre, at der vil komme yderligere tryk på udviklingen i de kommende år. Parkeringspladser etableres desuden ved jernbanestationer, for at få pendlere til at skifte fra bil til offentlige transportmidler.
I Aarhus er der planer om at opføre et parkeringshus med plads til 750 p-pladser og 4.250 overfladeparkeringspladser ved Det Nye Universitetshospital, DNU i Skejby.
Samtidigt har et stigende pres fra byerne for at skabe bilfrie midtbyer bevirket, at der må opfindes alternative løsninger. Bilkarruseller, tunnéller og elevatorer er nye bud på, hvordan bilerne både kan opbevares og forsvinde på samme tid.
Aarhus er en foregangsby, hvad introduktion af moderne parkeringsteknik angår. I kælderen under Dokk1 på Aarhus Havn ud for Europaplads og åens udløb monteres der lige nu det fuldautomatiske p-anlæg med plads til 1.000 biler, der bliver det største af sin slags i Danmark.
Den 4. september 2014 afholder Byens Ejendom konferencen 'Milliardinvesteringer i parkering 2014-2025 - Aarhus' læs mere om konferenceprogrammet og tilmelding her på hjemmesiden.