I dag, den 9. oktober 2014, slår Danica Pension dørene op til Danmarks største outletcenter – Copenhagen Designer Outlet. Det 17.500 kvm store center i Taastrup kan rumme 80 butikker.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
DEAS
Afdelingsdirektør
Kristian Slaarup Kongstad
T: +45 2937 1726
Copenhagen Designer Outlet ligger i direkte forlængelse af City2 i Taastrup. Projektet med at omdanne det tidligere Kvickly-supermarked til outletcenter, gik i gang for 3 år siden med DEAS som bygherrerådgiver. I dag er det eneste, der er tilbage af det tidligere supermarked, facade og tagkonstruktion.
NB! Byudvikling i Ørestad - nye projekter til 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. november 2014.
- Vores rolle som bygherrerådgiver er at sikre, at bygherren får det mest optimale projekt, og at der skabes mest mulig værdi for pengene. Derfor har vi blandt andet arbejdet med at bygnings- og energioptimere det oprindelige byggeprojekt, siger Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør i DEAS.
DEAS driver og administrerer i forvejen blandt andet City2 og er også ansvarlig for administration, udlejning og den daglige drift af Copenhagen Designer Outlet.
NB! Risikostyring i byggebranchen. Seminaret afholdes d. 2. december 2014.
- Vi har rådgivet bygherren til at vælge de løsninger, der muligvis ikke er de billigste på den korte bane, men som er en bedre investering på grund af deres holdbarhed og vedligeholdelsesmuligheder. Det falder jo også tilbage på os, som skal drive centret efterfølgende, hvis der ikke er tænkt på totaløkonomien i projektet, siger Kristian Slaarup Kongstad.
Copenhagen Designer Outlet kan rumme op til 80 forskellige butikker på 60-840 kvm, og forventes at tiltrække mere end 1,5 millioner besøgende det første år.