Aalborgs massive udviklingsprojekter

Program

09.00 Registrering og morgenmad
09.30 Velkomst
09.35 Kommende projekter

Kommende byudviklingsprojekter i Aalborg. Ny byudviklingsplan for Nørresundby. Udvikling af Stigsborg. Byudviklingen i det østlige og det vestlige Aalborg. Omdannelse af Sygehus Nord for ca. 1 milliard kr.  3.limfjordsforbindelse. Midtbyplanen. Bolig- og erhvervsbyggeri. Nye lokalplaner. Udbud. Tillæg til kommuneplanen om erhverv.

Henrik Norman Thomsen , Afdelingsleder, Aalborg Kommune

10.00 Bydelen ved Gigantium med 2.700 boliger

Politikerne i byrådet i Aalborg har sendt en lokalplan for et 43.000 kvm stort areal mellem Selma Lagerløfs Vej, Alfred Nobels Vej og erhvervsområdet med blandt andet Novi i den østlige del af Aalborg i offentlig høring. Det blev besluttet på et byrådsmøde i august 2023. I lokalplanforslaget lægges der nu op til, at der skal bygges omkring 14.000 kvm boliger og 12.000 kvm erhverv. I den sydlige del af området skal der bygges 2.900 kvm rækkehuse i 1-2 etager, mens der midt i området bliver mulighed for 11.200 kvm byggeri i 2-4 etager.

10.25 60.000 kvm stort erhvervsprojekt i smørhullet mellem AAU, NOVI og Universitetshospitalet

Projekt Gruppen står bag et stort erhvervsprojekt med 60.000 etagemeter, som blandet andet omfatter et højhus på 75 m og 22 etager. De øvrige bygninger er i forskellige størrelser og placeres i byggefelter imellem et grid af parallelt forbundne gader. Parkeringer fordeles med overfladeparkeringer ved bygningerne, i kælderetagerne herunder, samt i et stort parkeringsområde under den centrale grønne bypark. Området er under udvikling som et attraktivt erhvervsområde på toppen af Sønder Tranders bakken og skal benyttes af fremtidens firmadomiciler m.v. med tilknytninger til Aalborg Universitet, Nordjyllands Videnspark NOVI og Universitetshospitalet.

10.50 Kaffepause
11.20 23.000 kvm bolig i Åparkkvarteret

Stella5 er i september 2023 fuld gang med at udvikle en samlet masterplan for et 23.000 kvm stort areal ved Jyllandsgade i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Åparkkvarteret ved Jyllandsgade i Aalborg, er blevet solgt til det nordjyske ejendomsselskab Stella5. Udarbejdelsen af en samlet masterplan for området er i fuld gang, og her vil et projekt fra arkitektur- og designstuderende på Aalborg Universitet være til stor inspiration. Området kommer på sigt til at rumme 500 boliger og et rigt erhvervs- og byliv, og den nærmere planlægning henter blandt andet inspiration fra et projekt fra arkitektur- og designstuderende på Aalborg Universitet.

11.45 Aalborg Havn udvider med 500.000 kvm

Den store aktivitet i Østhavnens erhvervspark fører til, at Port of Aalborg har købt knap 500.000 kvm jord af Aalborg Portland. Der er fuld gang i udviklingen i Østhavnen. Erhvervsområdet vokser hastigt, og det skyldes vækst hos de mange virksomheder. Nogle udvider, andres behov ændrer sig, og nye kommer til.

12.10 Udlejningsboliger og anden erhvervsejendom

Efterspørgsel, tomgang og lejepriser. Hvad øver indflydelse på udlejning i af boliger i Aalborg? Udvikling inden for kontor, butik, logistik og hotel: efterspørgsel og prisudvikling.

12.35 Spørgsmål og afslutning
12.40 Frokost

Baggrund

Aalborg præges i dag af store udviklingsprojekter, hvoraf Aalborg Hospital for 4,6 milliarder kr. og udvidelsen af Aalborg Universitet til lidt over 2 milliarder kr., er de største.

For at imødekomme det stigende behov for boliger, der kommer fra en befolkningstilvækst på 2.000 indbyggere om året, er store byudviklingsprojekter gået i gang. Blandt dem er Sofiendal Enge, Østre havn og Håndværkerkvarteret, hvor store private og almene boliginvesteringer finder sted.

Sygehus Nord og Gåsepigens Parkeringsplads vil blive klar til byudvikling, når sygehuset flytter. Samtidig er der fuld gang i udviklingen af Aalborg Øst, og der er mange boliger på vej, blandt andet i Stigsborgområdet i Nørresundby, samt i omegnsbyerne.

Den omfattende byudvikling og befolkningstilvæksten stiller også krav til udbygget infrastruktur. Den 3. Limfjordsforbindelse er endeligt faldet på plads og Ifølge Infrastrukturplan 2035 skal anlæggelsen af forbindelsen gå i gang i 2025.

Aalborg fik ikke sin letbane, og man arbejder derfor i stedet på en højklasset buslinje, BRT, med anlæggelse af egne perroner og vejbaner. Buslinjen skal løbe fra midtbyen til Aalborg Øst, og projektet vil koste 510 millioner kr.

Inkluderet i prisen

Professionelt arrangement til tiden

Morgenkaffe

Frokost

Konferencemappe

Oplægsmateriale sendes pr. e-mail efterfølgende

Kursusbevis

Tilmeld dig her
Tilmeld dig her