Realdania fik et tilfredsstillende resultat i 2020, der betød 940 millioner kr. i bevilgede uddelinger til filantropiske projekter i årets løb. 175 millioner kr. gik til en særlig Covid-19-indsats, som blandt andet har fokus på at øge bæredygtigheden i byggeriet i kølvandet på krisen.

I 2020 fik 395 projekter og delprojekter i det byggede miljø bevilget støtte fra den filantropiske forening Realdania. Det drejer sig om små og store projekter på landet og i byen – fra et blåt torv i Blåvand på Vestkysten til et oplevelsesunivers for børn på Det Kongelige Teater i København. Det er afkastet af foreningens kommercielle investeringer, der er grundlaget for de filantropiske uddelinger og projekter – et afkast der i 2020 udgjorde godt 2 milliarder kr. til trods for en svær situation i verdenssamfundet.

Årets samlede resultat efter filantropiske uddelinger, skat og omkostninger blev i alt et overskud på godt 1 milliard kr. Investeringsafkastet på godt 2 milliarder kr. er primært drevet af kursstigninger på hovedaktivklasserne Equities og Private Equity og svarer til et afkast på 8,9 procent. Over en 5-årig periode er det gennemsnitlige investeringsafkast opgjort til 8,7 procent årligt, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Årets udgiftsførte skat udgjorde 313 millioner kr.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

- Som filantropisk forening synes vi, at vi har en forpligtelse til at bidrage – også – eller måske særligt – i vanskelige tider. Covid-19-indsatsen på 175 milioner kr., som vi bevilgede i foråret, skal understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet oven på corona. Og samtidig giver indsatsen os mulighed for at hjælpe projekter, vi tidligere har støttet, i en svær tid, siger administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård.

De samlede filantropiske bevilliger udgjorde i 2020 knap 940 millioner kr. inklusive de filantropiske ejendomsinvesteringer. Desuden har der været bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger på 341 millioner kr., som er indtægtsført. Bortfald sker eksempelvis, når et projekt er afsluttet, og der er henstår et restbeløb, eller hvis et projekt mod forventning ikke kan realiseres. Herudover har Realdania yderligere filantropiske aktiviteter i form af filantropiske ejendomsinvesteringer (godt 3 milliarder kr.), filantropiske arealudviklingsprojekter (621 millioner kr.) og missionsrettede kommercielle investeringer (48 millioner kr.).

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 19. maj 2021.

Mangfoldig projektportefølje
Realdania har i 2020 blandt andet støttet udviklingen af en levende bygningskultur – eksempelvis med Perron 1 som er et museum i en tidligere postterminal ved Skanderborg station. Årets bevillinger er også gået til, at landets kommuner kan udarbejde klimaplaner i regi af DK2020, og til at en lang række ildsjæle rundt om i Danmark kan få støtte til at realisere deres gode ideer i form af nye Underværker til gavn for lokale fællesskaber.

- Målet med vores samlede indsats er – og vil fortsat være – at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Det sker gennem en mangfoldighed af projekter, der på forskellig vis er med til at udvikle og forbedre de fysiske rammer for mange menneskers hverdag rundt om i landet, siger Jesper Nygård.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

Antallet af igangværende projekter udgjorde 1.074 ved udgangen af året mod 825 året før. I 2020 blev der afsluttet i alt 146 projekter. De igangværende filantropiske projekter udgør en værdi på cirka 25,9 milliarder kr. per 31. december 2020. Realdanias andel er cirka 11,6 milliarder kr. Det vil populært sagt sige, at når Realdania bidrager med 1 kr. til et projekt, bidrager andre aktører med 1,24 kr.

Ny hovedaktivklasse under opbygning
Realdania har en langsigtet kommerciel investeringsstrategi, der handler om at skabe størst muligt afkast – og samtidig passe på egenkapitalen. Samtidig har foreningen bredt fokus på samfundsansvar.

- Med vores investeringsstrategi gældende fra januar 2020 har vi afsat op til 5 procent af investeringsformuen til missionsrettede kommercielle investeringer, der også understøtter vores filantropiske mål. Den nye hovedaktivklasse er under opbygning, og vi foretog i 2020 de første investeringer inden for finansiering af energirenoveringer. Det er målet, at investeringen på sigt skal give et økonomisk afkast på linje med de øvrige investeringer og i samme bevægelse fremme den grønne omstilling og vores filantropiske ambitioner, siger Jesper Nygård.

Randers: De store byggeprojekter. Konferencen afholdes den 8. september 2021.

I 2021 forventer Realdania et niveau for bevilgede uddelinger i størrelsesordenen 500-600 millioner kr. Forventningen ligger på niveau med de senere år og er baseret på analyser og forventninger til finansmarkederne i de kommende år. Hvis afkastet af investeringsaktiviteterne bliver højere end forventet, vil bevillingerne i løbet af året kunne øges.

Realdanias andel af egenkapital er per 31. december 2020 på 24,3 milliarder kr., mens den kommerciellle investeringsformue per 31. december 2020 er på 24,5 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS