Tirsdag den 15. august 2017 sagde teknisk udvalg ja til at sende et lokalplanforslag for 60 ungdomsboliger ved havnen i Vejle i høring i 8 uger. Dagen efter sagde først økonomiudvalget og siden byrådet ja, og dermed blev lokalplanforslaget behandlet på rekordtid.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Boligforeningen Østerbo - Vejle
T: +45 7943 2500
En lokalplan, der skal bane vejen for 60 ungdomsboliger i Østerbos afdeling ved havnen i Vejle, er ifølge Vejle Amts Folkeblad sendt i høring i 8 uger.
I første omgang skulle der bygges 40 boliger fordelt i 2 20 meter høje huse i 6 etager, men i sidste uge gav økonomiudvalget Østerbo mulighed for at bygge endnu 20 boliger.
NB! Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling 2018 - 2028. Konferencen afholdes d. 1. marts 2018.
Den ekstra kvote opstod, fordi politikerne fravalgte et projekt, som boligforeningen AAB havde planlagt i bebyggelsen ved Skolegade. Her var der mulighed for 40 boliger - men de fordeles nu mellem et andet AAB projekt ved Boulevarden og Østerbos projekt, skriver Vejle Amts Folkeblad.
De almene boligforeninger har meldt om et presset marked for ungdomsboliger i Vejle - et pres der ikke bliver mindre af, at den kommende, vestdanske politiskole placeres i byen.