Trods opsvinget er udbuddet af ledige butikslokaler vokset det seneste år og ligger fortsat markant højere end før finanskrisen – stik modsat tendensen for kontorer og lagerlokaler. Det viser de nyeste tal fra erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk. Der sker en koncentration, og nogle byer må indstille sig på at finde andre funktioner til forladte butikslokaler, siger eksperter.

Det seneste år er udbuddet af ledige butikslokaler steget markant i Danmark uanset opsvinget, der samtidig har mindsket udbuddet af såvel kontorer som lager- og produktionslokaler. Det viser data fra Ejendomstorvet.dk, Danmarks største portal for erhvervslokaler.

- Før finanskrisen lå udbuddet af butikslokaler på landsplan omkring 2 procent og blev tredoblet på få år. Udbuddet bed sig fast i niveauet 6 procent i årene 2012-2015, men gennem 2016 og 2017 så vi et lille fald kvartal for kvartal. Det har dog ændret sig: Siden begyndelsen af 2018 er udbuddet steget fra 5,4 til 6,4 procent på landsplan, og det svarer til, at udbuddet af ledige butikslokaler er vokset med over 120.000 kvadratmeter på et år, siger Mette B. Dehn, kommunikationsansvarlig i Ejendomstorvet.dk.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 21. marts 2019.
 
I hele landet er 1.641 lokaler til detailhandel, cafedrift eller lignende lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk. Udbuddet er ved indgangen til 2019 lavest i Storkøbenhavn med cirka 4 procent og topper med 7,8 procent i Nordjylland og 8,8 procent i Sydjylland.
 
Hos Institut for Center-Planlægning (ICP) har partner og detailhandelsekspert Jens Chr. Petersen samtidig med færre butikker registreret flere frisører, sundhedsklinikker samt cafeer og spisesteder.
 
- Spørgsmålet er dog, om udviklingen for eksempelvis cafeer har toppet lige nu. Generelt er detailhandlen præget af flere former for koncentration: Store centre som Field’s, Lyngby Storcenter, Rødovre Centrum og Rosengårdscentret i Odense vinder frem på bekostning af mindre centre, på traditionelle handelsgader i byerne bliver butikslivet koncentreret i nogle mindre ”butiksøer”, og på landsplan vil vi med stor sandsynlighed se færre handelsbyer om nogle år, siger han.
 
Jens Chr. Petersen tilføjer, at konkurrencen vil blive skærpet, og at mange mindre byer må indstille sig på at koncentrere butikker og andre funktioner på kortere gågader eller handelsstrøg.

De fylder mere i gadebilledet

• Cafeer/spisesteder – vokset markant de senere år, måske ved at stagnere
• Frisører samt sundheds-/velværeklinikker,
• Flagskibsbutikker – fungerer som udstillingsvinduer for store kæder
• Møbler/interiør
• Apoteker – lettere at åbne filialer med ny lov
• Kurérfirmaer
• Normal og andre nye koncepter 

De fylder mindre i gadebilledet

• Udvalgsvarer – presset af nethandel, forsvinder overalt, især i mindre byer
• Kiosker/minikøbmænd – presset af lempet lukkelov
• Tankstationer – presset af lempet lukkelov, dyk i benzinforbrug og udsigt til el-biler
• Fotobutikker, pladeforretninger etc. – presset af teknologisk udvikling
• Posthuse – stort set alle er væk, erstattet af små postbutikker i supermarkeder etc.

Status quo i gadebilledet

• Banker – storbanker trimmer filialnet, nogle lokal-/regionalbanker åbner filialer
• Dagligvarer – kæder som Lidl, Netto og Rema 1000 vokser, andre trimmer (eksempelvis Aldi og Coop)