De 350.000 bevaringsværdige bygninger og 9.000 fredede ejendomme får nu nye muligheder, fordi energikravene lempes. Baggrunden er, at de stadig mere rigide energikrav gør det vanskeligt eller umuligt at få en del af disse ejendomme aktiveret med nye formål eller forbedret på en ordentlig måde.
16 procent af Danmarks ejendomme er bevaringsværdige eller fredede, hvoraf den største andel er boligejendomme.
Fra 1. januar 2020 er Bygningsreglementet, BR18 ændret, så der ikke længere gælder de samme energikrav som for andre bygninger når der renoveres.
I ændringerne i paragraf 278 står:
* Fredede bygninger er undtaget hvis overholdelse af energikravene vil være i strid med den fredede bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier.
* Bevaringsværdige bygninger er ligeledes undtaget fra bestemmelserne hvis det vil være i strid med bevaringsværdigheden at efterleve kravene.
* Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er også undtaget.
Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug
I Bygningsreglementet har de fredede og bevaringsværdige bygninger hidtil også været omfattet af reglerne om Ændret anvendelse:
"Når bygninger ændrer anvendelse, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, skal bygningerne overholde kravene i bygningsreglementet til ændret anvendelse.
Eksempler på bygninger, der er omfattet af krav til ændret anvendelse:
• Inddragelse af et udhus til beboelse.
• Inddragelse af en udnyttelig tagetage til beboelse.
• Ændring af uopvarmet lade/lager til kontorbygning."
Med de nye regler er dette ikke længere et ultimativt krav.
Fredede og bevaringsværdige bygninger
I Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug paragraf 4.1 for fredede og bevaringsværdige bygninger står der nu:
* Vurderingen af, om energimæssige tiltag er i strid med den fredede bygnings arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, foretages af Slots- og Kulturstyrelsen.
* For bevaringsværdige bygninger er det kommunen, der foretager vurderingen.
* Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning.
* Det fremgår, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde.
* Hvis energimæssige forbedringer således alene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, eller efterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i den konkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer.
