Bilkøer er hverdagskost mellem Aarhus og Skanderborg i myldretiden. Regeringen vil derfor udbygge motorvejsstrækningen mellem Aarhus S og Skanderborg S med 1 ekstra spor i hver retning. Udvidelsen på den 29 kilometer lange strækning er kun første skridt.
Kontakt
Yderligere oplysninger:
Transport- og bygningsminister
Hans Christian Schmidt
T: +45 2672 1239
Rent praktisk vil det ske ved at inddrage dele af midterrabatten, som på nuværende tidspunkt er 12 meter bred på hele strækningen.
- Trafikken på E45 er vokset eksplosivt i de seneste 20 år. Det skaber trængsel og der spildes alt for meget tid på strækningen. Vi afsætter nu 500 millioner til en udvidelse af strækningen mellem Skanderborg S og Aarhus S, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt.
NB! Skanderborg investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. februar 2017.
Projektet med at udbygge fra 4 til 6 spor kommer til at koste 500 millioner kr. Projektet på E45 motorvejen kan gennemføres på 3-4 år, når plangrundlaget er på plads. Det er Byens Ejendoms vurdering at projektet i praksis kan igangsættes i 2018 og stå klar i 2022.
Ifølge Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, stopper det dog ikke med udvidelsen på strækningen mellem Aarhus og Skanderborg. Det fortæller han til Århus Stiftstidende.
- Udvidelsen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd er et vigtigt første skridt, men det er kun det første skridt. Vi er slet ikke færdige, siger Kristian Pihl Lorentzen til avisen.