Med erfaringer fra almene rammeaftaler og strategiske partnerskaber som TRUST, Byggepartnerskabet &OS og LIVA lancerer Sweco nu et nyt integreret rådgivningsteam bestående af arkitekter og ingeniører med speciale i almene boliger.

Udvikling og opgradering af den almene boligsektor i Danmark har i mere end 40 år været nøgleprioritet i Sweco. Nu styrker rådgivervirksomheden yderligere sit fokus på området med et nyetableret integreret team. Det sker for at imødekomme det eksplosivt voksende behov for både renovering og nybyg af almene boliger over hele landet.

Det nye team består af nogle af de mest erfarne arkitekter, ingeniører og beboerkoordinatorer med speciale i at skabe gode og sunde almene boliger. Med det nye team samler Sweco alle tværfaglige kræfter inden for beboerdemokrati, budgetsikkerhed, bevaringsværdier og bæredygtighed om ét selvstændigt segment.

Leder af det første integrerede team bliver Ask Abildgaard, der er uddannet bygningskonstruktør. Han kommer med mange års erfaring som proces- og projekteringsleder fra TRUST-samarbejdet og lederroller i Sweco, blandt andet som kompetenceleder for integreret rådgivning.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

- At arbejde med almene boliger kræver en tilgang, hvor beboere, byområder og bæredygtighed er i fokus og tænkes som en helhed. Det er et af de mest komplicerede og fagligt udfordrende områder, som vi gennem årene har opbygget stor erfaring med i Sweco. Derfor er tiden moden til, at vi nu udvider og styrker kompetencerne med et nyt tværfagligt team, der hver dag arbejder ud fra ét fælles mål: At løfte boligkvaliteten med et stramt økonomisk fokus, siger Ask Abildgaard.

- Med et segmentspecifikt team med både arkitekter og ingeniører fysisk om samme bord, løfter vi integreret rådgivning til næste niveau. Det er nyt i Sweco og inden for den almene sektor, at vi i samme hus samler fagdiscipliner om ét selvstændigt segment. Vi ved fra de strategiske byggepartnerskaber, at vi skaber mere kvalitet i byggeriet, når medarbejdere, viden og kompetencer er de samme fra gang til gang, og alle arbejder i samme retning. Den model lancerer vi nu internt, så vi kan omsætte tilgangen til værdi for boligselskaber og beboere, uddyber han.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 28. oktober 2021.

I Sweco er der lang tradition for længerevarende samarbejder med almene bygherrer på tværs af hele landet. Blandt andet indgik Sweco i december 2020 med boligorganisationen Boliggården en 4-årig rammeaftale om totalrådgivning. Det betyder, at Sweco de kommende år skal være med til at vedligeholde, renovere og bygge nye almene boliger i og omkring Helsingør med fokus på blandt andet nye, bæredygtige fællesskaber, inkorporering af DGNB og miljømæssige aspekter. Her er det nye team allerede i fuld gang på projekterne.

- Boliggården har været visionær i sin tilgang og ser en stor værdi i vores tværfaglige, helhedsorienterede tilgang til at arbejde med beboere, boligkvalitet og bæredygtighed. Vi skaber mest værdi for beboerne ved at arbejde integreret, fordi vi har alle fagligheder samlet tæt på projekterne, deres dagligdag og tænker i samlede helheder, siger Eva Bjerring, markedschef for almene boliger.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

Sweco ser ind i et marked for almene boliger, hvor flere og flere boligselskaber efterspørger integrerede rådgivningsydelser, der kan trække på specialisering og høste gentagelseseffekter. Derudover ligger der en stor optimering i, at det er én rådgivningskontrakt med én projektleder for samtlige fag, og hvor medarbejderne fysisk sidder ved siden af hinanden.

- Aktuelt kigger vi ind i en portefølje med rådgivningshonorarer for mere end 100 millioner kr., og det er vores ambition fra start at rekruttere yderligere kompetencer, blandt andet til vores renoveringsteam. Særligt kigger vi efter ingeniører, IKT- og projekteringsledere, siger Ask Abildgaard.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter