Siden februar 2020 er huspriserne på landsplan steget med 17 procent, mens ejerlejlighedspriserne er steget med 15 procent.

Efter en periode med 2-cifrede prisstigninger på enfamiliehuse og ejerlejligheder er de årlige prisstigninger nu under 10 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Boligmarkedet nærmer sig så småt normalisering ovenpå de ekstreme ubalancer, der opstod under de første coronanedlukninger i 2020 og 2021. Og selv den aktuelle, rekordhøje coronasmitte og de tilhørende restriktioner, vil formentlig kun give mindre krusninger på overfladen af boligmarkedet, siger DI-boligøkonom Bo Sandberg.

Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 24. februar 2022.

Der blev solgt 112.782 boliger i Danmark i 2021, hvilket er 5 procent flere end i 2020, hvor der ellers også var masser af aktivitet på markedet.

- Med over 220.000 solgte boliger i 2020 og 2021 – og den tilhørende voldsomme investering i boligforbedringer – er der tale om så voldsom en fremrykning af planlagt eller oprindeligt uplanlagt aktivitet på boligmarkedet, at den slags formentlig kun sker én gang indenfor en konjunkturcyklus, siger Bo Sandberg.

Træ til etagebyggeri og rækkehuse - nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

Ifølge Danmarks Statistik var årsstigningen i handelsprisen på ejerlejligheder 9,7 procent i oktober 2021 og 8,9 procent for enfamiliehuse. Det var særligt fra efteråret 2020 til og med foråret 2021, at der var store prisstigninger på enfamiliehuse og ejerlejligheder. Siden februar 2020 er huspriserne på landsplan steget med 17 procent, mens ejerlejlighedspriserne er steget med 15 procent.

- Danmarks Statistiks tal er lidt forsinkede i forhold til for eksempel Boligsiden.dk og FinansDanmark. Men et fælles træk er, at 4. kvartal af 2021 betød slut med de 2cifrede årlige procentstigninger på parcelhuse og ejerlejligheder - vel at mærke, når vi taler om det samlede landsgennemsnit, siger DI-boligøkonomen.

Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. januar 2022.

- Den del af boligmarkedet, hvor man i større udstrækning risikerer deciderede prisfald i 2022, er det volatile sommerhusmarked, hvor der også i ekstrem grad er blevet ”hamstret” boliger under coronapandemien. Det varer dog stadig et stykke tid, før den faldende efterspørgsel vil kunne ses i årsstigningstakten. Og selv hvis der rundt omkring i landet kommer prisfald på sommerhusmarkedet i år, vil det næppe være noget, der vælter læsset på det samlede boligmarked, siger Bo Sandberg.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.