Roskilde Kommune ønsker at udstykke og sælge et areal på Møllehusvej ved Kildegården og i den forbindelse muliggøre i en lokalplan, at der kan bygges 3.300 kvm boliger på arealet.

En ny bebyggelse kan snart se dagens lys ved Kildegården. Plan- og Teknikudvalget har besluttet, at arbejdet med en lokalplan sættes i gang, så der kan komme 37 boliger langs Møllehusvej.

- Vi har sagt ja til, at få et forslag til en lokalplan, der kan skabe en boligbebyggelse, som nænsomt tilpasses den allerede eksisterende by og omliggende nabobebyggelse. Boligerne kan ligge fra rundkørslen og hen imod det nye Idrættens Hus. På den måde har vi Kildegården som centrum for idræt-, kultur- og fritidsliv og sikrer samtidig en blandet by ved at indpasse nye boliger i området, siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam.

NB! Køge: De store projekter 2019-2030. Konferencen afholdes d. 28. marts 2019.

Visionen er at placere en kæde af boliger langs Møllehusvej i samme retning som Kildegårdens bebyggelse. Det forventes, at der skal opføres 37 boliger i op til 3,5 etager. Planen er, at der skal etableres mindre forhaver eller terrasser, der skal vende ud mod et større fælles grønt parkrum ind mod Kildegården. På den måde vil bebyggelsen afskærme de grønne områder fra trafikstøj.

Samtidig skal der plantes træer ud mod Møllehusvej for at skabe et imødekommende gaderum.

En parkeringsplads skal placeres syd for bebyggelsen med adgang mod Idrættens Hus, hvor man vil placere træer på samme måde som på Kildegårdens parkeringspladser. Lokalplanen ligger inden for Absalons skoledistrikt, som vurderes at kunne rumme kapaciteten som følge af den nye bebyggelse.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Kurset afholdes d. 8. oktober 2019.

Selve lokalplanen forventes 1. behandlet i maj og endeligt vedtaget i november. Lokalplanen vil blive annonceret og sendt i offentlig høring i 8 uger efter den politiske godkendelse af forslaget.

Roskilde Kommune blev i 2014 ejer af hele det tidligere kaserneanlæg på Kildegården med overtagelsen af Helligkorsvej 3 og 7 og siden er aftenskoler, foreninger og andre brugere flyttet ind i bygningerne på Kildegården. I 2015 vedtog byrådet principper for udarbejdelsen af en helhedsplan for området, og i 2016 blev lokalplan 631 Kildegården vedtaget.

Siden er Kunstens Hus blevet opført samt et nyt Idræts- og bevægelsescenter med faciliteter til springgymnastik og bordtennis. Boligerne er den sidste brik i helhedsplanen for Kildegården, og nu er tiden moden til at udarbejde en byggeretsgivende lokalplan for arealet, som kommunen vil sælge.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030