Lokalplanen for et 34.000 kvm stort areal, hvor der kan bygges i op til 14 etager er vedtaget. Området skal blandt andet rumme et friplejehjem.

Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk har netop besluttet at lade udviklingsselskabet GreenLiving stå for byggeriet af et nyt plejehjem, og Diakonissestiftelsen skal stå for driften af friplejehjemmet med 48 boliger, når det står færdigt i 2024.

- Vi har valgt et samarbejde med Diakonissestiftelsen, fordi de er en nonprofit organisation med et stærkt, menneskeligt værdigrundlag og et godt brand, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 2. marts 2023.

Friplejehjemmet i Vallensbæk får 48 boliger og bliver indrettet i mindre enheder med 12 boliger i hver. Der er desuden indtænkt hensyn til mennesker med demens.

- Vi lægger stor vægt på at skabe et plejehjem med fokus på hjemlighed. Det vil opleves både i arkitektur og indretning og i vores tilgang til den enkelte beboer og pårørende. Vi bygger på 160 års tradition for at give omsorg og se det enkelte menneske. Vi planlægger med, at en gruppe medarbejdere fra vores plejehjem på Frederiksberg flytter med til Vallensbæk, siger konstitueret administrerende direktør Janne Elsborg fra Diakonissestiftelsen.

Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.

Det nye friplejehjem bliver en del af Egeskov Byhave, som politikerne i Vallensbæk netop har vedtaget en ny lokalplan for. Lokalplanen giver mulighed for byfortætning med blandede byfunktioner med boliger og erhverv i et 34.000 kvm stort område, der strækker sig over adresserne Egeskovvej 1 til 11.

Området ligger mellem Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, og der kan i alt bygges 57.400 kvm i området i form af boliger, bydelshus, serviceerhverv, liberale erhverv, lagerhotel og parkeringshus og andre erhverv, der er foreneligt med naboskab til boliger. Bag udviklingen af området står Ikano Bolig.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

Lokalplanen giver mulighed for etagebebyggelse mellem 3-8 etager og med 2 tårne i op til 14 etager. De højeste bygninger placeres langs Køge Bugt Motorvejen og medvirker derved til at afskærme området fra trafikstøj.

Områdets centrale bebyggelse består af tre karréer i 3-5 etager med fælles opholdsarealer i form af gårdrum. Mellem karrerne og bebyggelsen langs motorvejen er der opholdsgader, der mod vest åbner op til et torv.

Tiny Houses: Ny megatrend. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

I 2019 vedtog kommunen en lokalplan for samme område, der kun gav mulighed for boliger. Lokalplanen havde krav om at facaderne mod motorvejen skulle støjisoleres. Planklagenævnet ophævede lokalplanen, som skulle bane vejen for 520 boliger, da denne metode til støjafskærmning efter planloven kun må anvendes i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner.

Umiddelbart syd for lokalplanområdet er der fra 2006 til 2013, udarbejdet lokalplaner, som har omdannet
tidligere erhvervsområde til boligområdet Amalieparken.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter