NCC skal renovere og ombygge den tidligere Fog butik i Lyngby. Bygningen, der ejes af PensionDanmark, bliver domicil med eftersyns- og showroomområder for Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Bygningen har indtil for nylig rummet udstilling og salg af nye havemøbler, værktøj og lamper i kendte brands, men frem over skal den rumme alt fra kunst over smykker til våben, når den efter en renovering til foråret åbner som showroom, vurderingssted og kontor, når Bruun Rasmussens Kunstauktioner samler alle kategorier i ét og samme hus.

- Vi glæder os til, at alle tankerne og visionerne fra et tæt samarbejde med NCC og Bruun Rasmussen bliver realiseret i en renovering, der kan give de tilfredse lejere, som også er afgørende for at gøre det til en god, langsigtet investering på vegne af vores medlemmer, siger Mette Munkedal Tange, senior projektchef i PensionDanmark, der ejer bygningen.

Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 6. september 2023.

NCC fik nøglerne til bygningen den 2. januar, og den 15. august 2023 skal den stå klar til overlevering til den nye lejer. Lige nu er nedriverne i gang; den del af opgaven forventes af være afsluttet med udgangen af januar. NCC’s egen el-afdeling er også gået i gang i bygningen.

- Udfordringen her er, at der er meget lidt plads omkring bygningen, så vi skal sørge for, at alt der tages ned i forbindelse med nedrivningen, hvad enten det er affald eller skal til genbrug, bliver kørt væk med det samme. Man kan næsten sige, at det er byggepladsens svar på et tetris-spil, siger Karina Mary Andersen, Projektdirektør fra NCC’s renoveringsenhed.

Projektet består af 6 bygninger i 3 etager. Bygningerne er ikke opført samtidigt. Den seneste er fra omkring 2000. Stuen og første sal har været butiksområde, mens 2. sal har rummet kontor og kantine; i alt er der knap 8.000 kvm.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

Selve bygningerne skal forblive næsten uændret. Der skal nedrives lette indvendige skillevægge og teknikudstyr, og der skal åbnes op i facaden, hvor der i dag er lagerrum, og hvor der frem over skal være kontorer, så der skal være vinduer. Der skal laves nye el-installationer, mens hovedforsyning og eltavler bevares. Der skal installeres ny VVS, ventilation og køl; her genbruges en del rør. Endelig skal der lægges trægulve og natursten i forskellige dele af huset.

- En af vores kerneværdier er fornyelse, og derfor ønsker vi at være med til at udvikle, hvordan et internationalt auktionshus ser ud i fremtiden, hvor Lyngby er den perfekte placering for os, siger Jakob Dupont, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen.

Hillerød - projekter og byggeri til 2030. Konferencen afholdes den 3. maj 2023.

Af særlige opgaver i ombygningen er de rum, der skal rumme smykker og ure, som skal forberedes med vand og afløb til afrensningsmaskiner, ligesom dørene skal være lydisolerede og overholde mindst 40 decibel. Der skal indrettes et frimærkerum, et våbenrum med særlig sikring og et vinrum, der skal etableres som svalerum med en konstant maksimal temperatur på 12 grader.

Arbejdet begyndte den 2. januar og forventes afleveret midt i august.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS