Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger.

I 2021 bor der omtrent 1 million personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet.

Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især 2 aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent.

- Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster, siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

- Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene, tilføjer hun.

Mere end 1/3 af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent 1/5, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring 1/10.

JYLLAND: Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt.

- Når cirka 1/3 af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka 1/3 af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner, siger Annika Klintefelt, som dog påpeger, at det er i Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen.

De fleste almene boliger er etageboliger
Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af eksempelvis parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger, mens omkring 25 procent af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse.

Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle

Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over 1/10 af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950.

Andelsboliger: Udvikling og ejendomskøb. Konferencen afholdes den 21. april 2022.

- Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne, fortæller Annika Klinteflet.

- Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970, slutter hun.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter