Omfanget af udbudte lokaler til lager og logistik styrtdykker og sætter nye rekorder ifølge nye tal fra Ejendomstorvet.dk. Begrænset nybyggeri, risici ved forsyningskæder i udlandet og øget nethandel er blandt årsagerne, vurderer tre lokale erhvervsmæglere.

Gennem 1,5 år er udbuddet af lokaler til lager, logistik, produktion og værksteder nærmest styrtdykket i Aarhus og det øvrige Østjylland, og faktisk har der aldrig været udbudt færre kvm på Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

- For et halvt år siden var udbuddet af lagerlokaler i de 11 østjyske kommuner det laveste, vi nogensinde havde registreret i de næsten 20 år, vi har ejendomsdata for. Dengang var 173.000 kvm udbudt til leje eller salg, men siden er udbuddet faldet med yderligere en tredjedel til knap 111.000 kvm – et dyk på 60 procent på halvandet år. For at sætte tingene i perspektiv var udbuddet i 2011, i kølvandet på finanskrisen, oppe at runde 1 million kvm, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 28. september 2022.

Aktuelt har Ejendomstorvet.dk et udbud på lidt over 8.200 lejemål og ejendomme over hele landet, heraf præcis 952 lokaler til lager og logistik. Af dem ligger 146 i Østjylland, flest i Aarhus Kommune med 56. Derefter følger Randers med 22 lokaler, Horsens med 18, Silkeborg med 13 og Hedensted med 10 lokaler.

Én forklaring på, at virksomhederne nærmest flår ledige lokaler ned fra erhvervsmæglernes hylder, er det økonomiske opsving – i sommerferien viste nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af lønmodtagerjob var steget for 16. måned i træk. En anden forklaring er, at virksomheder prøver at gardere sig mod forsinkelser i de internationale forsyningskæder.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. oktober 2022.

- Der har længe været stor efterspørgsel på erhvervsjord og lokaler her i området, og trods den økonomiske usikkerhed med krigen i Ukraine samt stigninger i både rente og inflation er markedet ikke gået i stå. Der er ikke blevet bygget tilstrækkeligt, og efter coronaforløbet har en del virksomheder villet sikre sig mere lagerplads, fordi de har oplevet, at varer sad fast i udlandet. Både branchemæssigt og kommunemæssigt er efterspørgslen bred, men der er størst interesse for at ligge tæt på motorvejene, siger Mads Bjerrum Christensen, industrichef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.

Han tilføjer, at Aarhus og oplandet nyder godt af, at virksomhederne gerne vil have let adgang til arbejdskraft – selv om andre dele af landet har lokaler med lavere lejeniveauer.

Yderligere en forklaring på de få ledige lokaler er e-handel.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar 2023.

- Op gennem coronakrisen med nedlukninger så vi en eksplosiv stigning i nethandel, og det gav stor efterspørgsel på lokaler til lager og logistik i hele Østjylland. Efterspørgslen har længe været større end udbuddet, så selv om corona er overstået, er der stadig en pukkel af efterspørgsel – og den vil nok blive skubbet foran os nogle kvartaler endnu, siger Steen Storgaard Møller, partner hos Nordicals Aarhus.

Med det kraftige dyk i udbudte kvm på Ejendomstorvet.dk svarer det aktuelle udbud i Østjylland blot til 0,9 procent af de samlede arealer i området. Det er samtidig en af de laveste procenter i landet og markant under landsgennemsnittet på 1,4 procent.

Der bliver dog også bygget nyt i Østjylland, påpeger en tredje erhvervsmægler.

Jylland: Nye ændringer i Bygningsreglementet. Kurset afholdes den 13. september 2022.

- I år har vi blandt andet formidlet, at en stor svensk investor overtager 2 igangværende byggerier ved Horsens på i alt mere end 60.000 kvm. Begge ejendomme står klar – lidt tidsmæssigt forskudt – senere i år, og de er på forhånd lejet ud til DKI Logistics, der driver logistikcentre og lagerfaciliteter flere steder i landet. Men selv om vi mærker øget interesse fra investorer, er der stadig brug for at bygge nye lager- og logistikejendomme, siger Anders Holm, partner i Colliers International i Aarhus.

Østjylland inklusive Aarhus har i alt 12,1 millioner kvm til lager, logistik, produktion eller værksted – det svarer til lidt over 1/6 af de samlede arealer i landet.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter