Byggeriet af 66 boliger i et 5.910 kvm stort projekt tæt på Næstved Storcenter er begyndt. Bag byggeriet står en lokal entreprenørvirksomhed.

Den lokale entreprenørvirksomhed ROP står bag byggeriet af 66 boliger på en på 14.367 kvm grund på Magledalen 31 i Næstved. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af investeringsprojektet, der har en kontantpris på knap 160 millioner kr. Det er en af de sidste byggegrunde i Magledalen i Næstved, og de 90 kvm store boliger vil stå indflytningsklar i oktober 2022.

ROP er en mellemstor entreprenørvirksomheder med knap 100 medarbejdere, som løser opgaver på Sjælland og Fyn.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

- I ROP A/S udfører vi entreprenøropgaver - primært inden for jord-, kloak-, og anlægsarbejde, borede fundamenter og betonarbejde af høj kvalitet. Som ejer af ROP A/S er det mit første ejendomsprojekt, hvor vi er en del af selve ejendomsudviklingen. Det er et nyt strategisk ben, som vi gerne vil stå på. Efter dette projekt med 66 boliger i Magledalen her i Næstved, har vi allerede et nyt projekt i støbeskeen med seniorboliger på cirka halv størrelse, som vi går i gang med efter Magledalen er i mål, og det bliver også her i min hjemby Næstved. Ejendomsudvikling bliver altså en del af vores fremtid i virksomheden, siger Petersen, direktør og ejer i ROP.

"De 66 boliger er den sidste byggegrund i Magledalen i Næstved, hvor alt det tidligere er solgt eller udlejet. Så intet står ledigt, så vi forventer også, at der bliver stor efterspørgsel på de kommende boliger, og det derfor vil være interessant for en investor, da Næstved er en by i udvikling. Boligbebyggelsen kommer til at bestå af 3 etagers bygninger med i alt 66 boliger fordelt på 3 boligstænger og boligerne er på cirka 90 kvm. Vi er allerede begyndt med opførslen og forventer, at beboerne kan flytte ind i oktober 2022. Målgruppen er Hr. og Fru. Hansen, så det er ikke et fancy byggeri, men et kvalitetsbyggeri i gode, gedigne materialer, der holder mange år ud i fremtiden, uddyber han.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

John Borrisholt, partner og regionsdirektør Sjælland EDC Erhverv Poul Erik Bech skal formidle salget af det samlede byggeri for 160 millioner kr.

- Magledalen har allerede bevist sin popularitet med en attraktiv beliggenhed. Generelt er der mange, der søger boliger i kommunen - og især nybyggede, mindre størrelse boliger som disse, er der stor efterspørgsel på ikke kun i Næstved, men i hele Danmark, siger John Borrisholt.

Kollektive boformer: bofællesskaber og andre alternative boformer. Konferencen afholdes den 26. oktober 2021.

Ifølge mæglerne har det et startafkast på 5 procent. De årlige lejeindtægter vil ligge på 8,7 millioner kr., mens der er årlige driftsudgifter for godt 900.000 kr. Projektet omfatter i alt 5.910 kvm.

- Området ejendommene opføres i ligger i det nordlige Næstved i et skønt boligkvarter. Næstved Storcenter, som er Sjællands største shopping center med mere end 65 specialbutikker, Bilka og 2.000 parkeringspladser, ligger i gåafstand. Det er også tæt på Ring Nord/Øst, hvilket nemt forbinder fremtidige beboere til det sjællandske motorvejsnetværk og dermed resten af Danmark, siger Michael Kristiansen, partner og erhvervsmægler EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.