Historisk giver ejendomme et stabilt og fornuftigt afkast, hvilket rekordmange har været tiltrukket af i 2021, og det høje niveau ser ud til at fortsætte i 2022, lyder det fra EDC Erhverv Poul Erik Bech, som har gennemført årlig markedsundersøgelse.

For 7. år i træk har EDC Erhverv Poul Erik Bech gennemført en forventningsundersøgelse og denne gang med 1.718 besvarelser fra alle typer og størrelser af virksomheder og investorer, og med svar fra alle dele af landet.

- Ejendomme udgør et attraktivt alternativ til negative renter i bankerne, lave rente på obligationer og det til dels svingende aktiemarked. Historisk giver ejendomme et stabilt og fornuftigt afkast, og det er rekordmange tiltrukket af. Her sidst på året kan vi se, at der skal gå meget galt, hvis ikke det samlede transaktionsniveau på erhvervsejendomme bliver rekordhøjt, hvilket vil sige, at det bliver højere end rekordåret 2017, hvor der herhjemme blev købt ejendomme for 92 milliarder kr., siger Joseph Alberti, Head of Research I EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. januar 2022.

- Danmark og Norden fortsætter i høj grad med at være en sikker havn og et attraktivt sted for ejendomsinvesteringer. Med lave renter, et stærkt kapitalmarked og god adgang til finansiering, så vil der fortsat være stor interesse for ejendomsinvesteringer både herhjemme og i Norden, hvilket også er det billede vores forventningsanalyse viser, siger Joseph Alberti.

Han hæfter sig ved, at den store interesse for at investere i ejendomme er vokset yderligere. De foregående 4 år har 73-77 procent tilkendegivet at ville investere enten mere i fast ejendom eller det samme som tidligere, men nu er andelen vokset til 80 procent. Tilsvarende vil kun 20 procent - mod før 23-27 procent - bruge færre penge på mursten.

Branding af byggeprojekter. Konferencen afholdes den 27. oktober 2022.

EDC Erhvervs analyse viser, at boliginvesteringer fortsat er i høj kurs.

- Hele 82 procent med investeringsplaner vil gerne købe boligudlejningsejendomme, som er den suverænt mest eftertragtende ejendomstype. Men også de 3 næste placeringer i analysen handler om boliger, nemlig blandede bolig og erhverv, byggegrunde til boliger og erhvervsejendomme, som kan omdannes til boliger. Det skyldes, at boliger har meget lav tomgang, og at udlejer ikke skal tage højde for særlig indretning til konkrete lejere, som det gælder for andre typer ejendomssegmenter, siger Joseph Alberti.

JYLLAND Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

Ligesom sidste år rummer forventningsanalysen et afsnit om bæredygtighed, og svarene viser ifølge Head of Research Joseph Alberti i EDC Erhverv, at det endnu ikke er alfa og omega for en del virksomheder.

- Det er primært de helt store investorer og virksomheder i hovedstaden, der leder vejen for bæredygtige byggerier og miljøoptimeringer. Over halvdelen af virksomheder med over 500 ansatte har allerede miljøoptimeret deres ejendomme. Hele 81 procent af virksomhederne med over 500 ansatte har bæredygtighed i strategien, mens det er 40 procent for de små investorer, siger Joseph Alberti.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

- Det er samtidigt værd at have fremtidens lovgivning for øje, og 8 ud af 10 forventer da også, at bæredygtighed kommer på skemaet på Christiansborg, når det gælder lovgivning af ejendomsskatter og andre ejendomsrelaterede afgifter, siger Joseph Alberti.

Solskin på lager og logistik
Solen skinner i dén grad på lokaler til lager, logistik og produktion, hvor 22 procent ifølge analysen vil investere i segmentet.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

- 2021 har været et ekstremt stærkt år målt på omsætningen af ejendomme og ikke mindst på efterspørgslen, bl.a. fordi Danmark har fået flere specialiserede udenlandske investorer. Skandinavisk Transportcenter ved Køge satte i starten af året cirka 700.000 kvm grundareal til salg, og inden udgangen af 1. kvartal kunne de melde udsolgt, hvilket siger noget om efterspørgslen i markedet, siger Thor Heltborg, direktør for Koncernkunder, EDC Erhverv Poul Erik Bech.

3 ud af 10 forventer på segmentet stabile priser, og næsten 6 ud af 10 forventer stigende priser på ejendomme, mens 92 procent venter enten stabile eller stigende lejepriser, og næsten lige så mange forventer en stabil eller ligefrem faldende tomgang. Vel at mærke selv om tomgangen ifølge Ejendomstorvet.dk er på det laveste siden 2007.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 20. april 2022.

- Det er næsten svært at forestille sig lavere tomgang, fordi de ledige kvm efterhånden kun er udtryk for, at virksomheder flytter rundt. Stort set alle lokaler går som varmt brød, også arealer i lidt ældre lager-, logistik- og produktionsejendomme bliver lejet ud igen, siger Thor Heltborg.

Alt i alt viser EDC Erhvervs store forventningsundersøgelse 2022, at investorerne fortsætter med at have en øget appetit på mursten.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder