Salget af byggegrunde steg fra 2020 til 2021 med 11 procent, men det var særligt i første halvår, at byggelysten boomede.

Flere danskere har fået mod på at bygge deres eget hus, viser helt nye tal fra Boligsiden for salget af byggegrunde. Der blev solgt 5.019 byggegrunde i 2021. Det er 11 procent mere end i 2020, hvor der ellers også var rigtig godt gang i grundsalget i forhold til årene før.

- Allerede i 2020 så vi effekterne af det lave udbud af huse og sommerhuse. Folk begyndte at tænke i alternative løsninger, og det fik salget af byggegrunde til at stige voldsomt fra 2019 til 2020. Sidste år steg salget så yderligere, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. februar 2022.

Når vi ser på hele 2021, tegnes der dermed et billede af et marked, der er i massiv vækst, men når vi dykker ned i udviklingen, afslører tallene en virkelighed, som vi også kender fra de øvrige dele af boligmarkedet. Der blev nemlig handlet langt flere byggegrunde i 1. halvår end i 2. halvår.

- Salget af grunde var ekstremt højt i første halvdel af 2021, hvor der blev solgt flere byggegrunde, end der gjorde i hele 2019. Og det skyldes ikke et svigtende salg i 2019. I takt med at boligsalget generelt faldt til et lavere niveau, faldt interessen for byggegrundene også i 2. halvår af 2021. Altså kan vi konkludere, at interessen for at bygge selv har toppet, og nu befinder sig på et normalt leje, påpeger Birgit Daetz.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

Det er særligt de billigste dele af landet, der har oplevet en opblomstring i salget af byggegrunde, mens salget omkring hovedstaden og i Østjylland er faldet.

- Der er ikke så mange byggegrunde at købe i og omkring hovedstaden, hvor boligmassen i langt højere grad end i resten af landet består af lejligheder. Derfor er byggegrundene også både eftertragtede og dyre, og det gør skaren af potentielle købere mindre. I Østjylland kan køberne godt finde relativt billige byggegrunde, hvis de bevæger sig ud på Djursland eller syd for Aarhus, men i denne del af landet var der bare et stort spring i salget fra 2019 til 2020, som 2021 ikke har kunnet matche, siger Birgit Daetz.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

Salget af byggegrunde er steget i landsdelene Vestjylland, Nordjylland, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn og Sydjylland.

- Interessen for at bo ændrer sig i disse år, hvor forholdet til hjemmearbejde har flyttet sig, og hvor mange derfor finder ud af, at de godt kan bo længere væk fra de store byer. Det har haft en effekt på interessen for at bygge boliger i de billigere dele af landet, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.